Læsetid: 6 min.

Samarbejdets kunst

På en bindingsværksgård i Liseleje mødtes forskere fra Learning Lab Denmark, erhvervsfolk og kunstnere fra hele verden for i fællesskab at skabe en publikation. Det gik over al forventning. Måske fordi visse kunstnere ikke er, hvad de har været?
6. januar 2005

Kunst
»Det gik jo over al forventning!«
Sådan lød reaktionen fra David Barry, forsker på Learning Lab Denmark, efter en vel overstået tre dages session med den pompøse titel ’Organisationel Art Summit.’ Kunstnere fra hele verden mødtes med forskere, kunstkritikere og erhvervsfolk på et kursuscenter i Liseleje i det sene november. Man skal altså forestille sig, at man lukker en broget skare inde bag lukkede døre i tre dage og så håber på, at der kommer en fællespublikation om samarbejdsformer mellem kunstnere og forskellige organisationstyper ud af det. Og hvorfor er det så lige, at man ikke forventer, at det kan lade sig gøre? Hvad er det i kunstnerrollen, der i den grad stritter imod ideen om, at kunstnere kan arbejde sammen med hinanden og ikke mindst med andre »almindelige« mennesker? Siden 2001 har forskerkonsortiet ’Den Kreative Alliance’ under Learning Lab Denmark haft fokus på de især uopdyrkede muligheder, der ligger i at betragte kunstnerisk praksis som model for erhvervslivet. Udgangspunktet var en meget omtalt rapport fra 2000 fra kultur- og erhvervsministerierne, der påpegede, at der måtte politisk initiativ til for at styrke båndene mellem kultur og erhverv. Dels for på længere sigt at udbrede kultur og kunst, dels for at udvikle erhvervslivets mulighed for at forandre sig i takt med en omskiftelig verden. Der skal kreativitet til, og den har kunstnere i sagens natur forstand på. Monstro. ’Den Kreative Alliance,’ har derfor gennem de sidste tre år sat kunstverdenen under lup. »Kunstneren som konsulent«, »Management som kunst« »Ledelsesstrategiens æstetik,« de første forsøg udi opsporingen af den særlige kreative åre, der ligger indfoldet hos den mytiske kunstner, har lagt sig tæt op af kunstteoriens klassiske begreber. Men måske også op ad et så klassisk begreb om kunsten, at kunsten selv for længst er løbet et andet sted hen? Det var i al fald det indtryk, man fik af den session, som Den Kreative Alliance i samarbejde med organisationskunstnere havde trommet sammen til, i tre vintermørke dage på en bindingsværksgård i Liseleje. For der var hverken pensler, dirigentstokke, narrative konstruktioner eller modellervoks i sigte i Liseleje. Kunstneren Kent Hansen fra ’democratic innovation,’ der i 2001 udfoldede et projekt i samarbejde mellem virksomheder og kunstgrupperne N55 og Superflex, var medarrangør af mødet. Det var han ud fra den opfattelse, at den type kunst, hvor kunstnere forlængst direkte er i clinch med erhvervslivet eller andre former for organisationer, har brug for en platform. Kunstverdenen stritter nemlig imod fra den ene side, erhvervslivet fra den anden, og det skyldes ikke mindst, at der fra begge sider opereres med et begreb om kunst med dybe rødder i atelierromantik og guddommelig inspiration. For den flok, der mødte op i Liseleje er kunstnerisk samarbejdspraksis langt fra opfundet i går. Protesterne mod at kalde ’Organisationel art’ for en ny kunstform var højlydte. For Barbara Stevini, medgrundlægger af APG, ’Artist Placement Group,’ engang i midten af 60’erne, er det således en meget gammel historie. Kunstnerne fra for eksempel ’Acces Local’ i Frankrig, ’Orgacom’ i Holland, eller ’Reinigungsgesellschaft’ i Tyskland har været i gang i årevis. Fælles for alle er indbygget tværfaglighed, udøvet internt i de kunstgrupper de udgør, i overlapningen med de organisationelle strukturer de arbejder med, men også med overlapninger i selve kunststrukturen, som når kunstnerne samtidig er kuratorer.

Tog med vinterstorm
Måske var det denne ’allerede-integrerethed,’ der tog forskerne fra ’Den Kreative Alliance’ med vinterstorm? Karakteristisk for det arbejde, der blev lagt for dagen, var først og fremmest en ekstrem høj grad af bevidsthed fra samtlige medvirkende om, hvilket spil man var i færd med at spille. Selve mødet gjorde løjerligt nok ikke særlig meget brug af kunstneriske metoder, men snarere gamle og nyere management formularer. ’Open space,’ hvor de forskellige interesser blev blotlagt, ’gruppearbejde’, hvor emnerne derefter blev uddybet og sidstedagens ’bogfabrik’ med direktør og produktionsgrupper blev derfor høfligt, men højst effektivt udført. Seancens eneste konkrete eksempel på kunst var ’Acces locals’ samtalebord ’Simulation.’ Kunstgruppen Acces local har skabt installationen i samarbejde med virksomhedskonsulent Patrick Mathieu. Den går i al sin enkelhed ud på, at man i en gruppediskussion, med høretelefoner på, selv vælger, hvem man lytter til – men ikke hvem man taler til. En ren lytterfunktion går på skift, så fragmenter af samtalerne konstant og anonymt køres op på en storskæm. ’God is listening,’ men hvem er han? I praksis har det vist sig at være en højst effektiv måde at nedbryde almindelig virksomhedshierarkier på. Pludselig kan man zappe fra direktøren eller den højestråbende hen til de mere lavmælte. Diskussionsgrupper opstår og udvikles simultant, ideer spreder sig og folder sig ud. Også i Liseleje fik samtalebordet hul på en hel del fastgroede emner. Konsulenten Patrick Mathieu, der også havde lagt vejen om Liseleje, var ikke overrasket, for ham er bordet eksempel på, hvordan kunsten både kan være farlig og ufarlig, når den tager fat på de områder i en virksomhed, der er gået i hårdknude. Han har adskillige gange været vidne til, hvordan produktionsmåder på denne vis er blevet omlagt, eller ledelsesstrategier nedbrudt. Men ’bordet’ og kunstnergruppen Acces local er især udtryk for en helt anden måde at implicere kunstneren i virksomheden på, end den kunstner, der under processen fik navnet ’konge af subjektiviteten.’ Det er denne alternative måde at betragte kunstnerrollen på, der viste sig at være en fælles karakteristik ved disse ’organisationskunstnere.’ Der arbejdes ikke i kunstnerisk provokation af andre, kunstneren betragtes ikke som den, der ligger inde med en større sandhed eller en speciel san, og derfor har til opgave at vække andre, mindre bevidste væsner. Da kunstnerne ofte selv er organiseret i grupper, arbejder de i former, der opstår ud af disse samarbejdserkendelser og på den vis bruges til at skabe gennembrud/brud. Under alle omstændigheder er det de kollektivt udarbejdede former, der virker. Det er kunsten, der virker – ikke kunstneren. I den forstand kan hvem som helst naturligvis være kunstner – blot ikke alene i sit hjørne. Og Den Kreative Alliances forskere får svært ved at finde ud af, hvad det går ud på, med mindre de selv hopper ned i badet. I Liseleje fik de måske lige tåen i?

Gav resultater
Samarbejdet i Liseleje, der sig selv var et eksempel på organisationskunst, gav i al fald resultater. Inden for det næste halve år ser en kunstnerisk udformet tre-trins ’thinbook’ dagens lys. Arbejdet fortsætter på en uformel hjemmeside www.schmidtivanov.com/bb/ og kan også følges på Learning Labs hjemmeside.
Den næstsidste dag tryllede en af deltagerne aladin (med lille a) med kort. Han er kombineret finansekspert, tryllekunstner og tredjeverdensconnected og havde i tre dage ustandselig tryllet begrebet kunst om til kultur og gjort det relativt til andre samfundsstrukturer. Aladins credo er, at man ikke skal tro, hvad man ser. Men måske var det især noget andet, man skulle lære af de kortkunstner, der betog tilskuerne?
For ganske vist er det imponerende, at spar konge, der før var i kortspillet eller i hovedet på en af tilskuerne, pludselig ligger under mobiltelefonen i et hjørne.
Og selvfølgelig er det magisk, at spar konge pludselig kan være helt væk, eller at hele spillet pludselig udelukkende består af konger. Subjektivitetskonger? Men pointen er måske ikke så meget, at man ikke skal tro, hvad man ser, som at det man ser, trods alt er spar konge i spil. Til den brug bliver man jo trods alt nødt til at kunne genkende... en spar konge? Hvor er kunsten så henne? Det er lige meget. Bare den er på spil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu