Læsetid: 3 min.

Slægtsgården over sofaen – dengang og nu

På mindre end 50 år er det danske land blevet revolutioneret og samtidig fotograferet. Nu kan man følge ud- og afviklingen af dansk landbrug i en enestående samling luftfotos
3. januar 2005

Ude på landet
Når Kiks-Marie kom brummende, løb vi ud på vejen og kiggede efter den. Kiks-Marie var den lille flyver, der i min barndom fløj rundt og tog billeder af gårdene. Bagefter blev de håndkoloreret med lysægte oliefarver.
Når sælgeren var ude på gårdene, noterede han farverne på bygninger, afgrøder mv., hvorefter de blev sendt ind til firmaet sammen med ordren og siden overført til fotografiet. Niels Bech, der også var sognefoged, havde sin gård, Andekærgaard, hængende over sofaen i dagligstuen.

Allisjalmer og børnehave
Niels Bech fik den første Ferguson på egnen. Hans Laurits, vores nabo, fik en allisjalmers med skorsten (hvordan en allisjalmers egentlig staves, ved jeg den dag i dag ikke). Så forsvandt Bella og Musse og de andre heste, som jeg ikke husker navnene på.
Så fik Hans Laurits grise i de tre længer af sin firelængede, stråtækte bindingsværksgård, køerne og hønsene forsvandt, og da jeg som 18-årig rejste hjemmefra, var byen krøbet ud til os, og der stod boligkarreer på Aksel Jørgensens marker.
I dag ligger der en børneinstitution i Andekærgaards have. Gården er for længst revet ned. Det er kun vejnavnene Andekæret og Niels Bechs Allé, der opbevarer erindringen om en livsform, som stadig var i levende live for 40-50 år siden.
Damgaarden, Hans Laurits’ gård, blev solgt til kommunen – den lå på ’inderzonejord’ – og blev nedbrændt af civilforsvaret i øvelsesøjemed. Nu ligger der parcelhuse.

Husdyr er dyreenheder
Bønder eksisterer ikke længere, knap nok landmænd. Landmanden er blevet til ’fødevareproducent’, husdyrene til så og så mange ’dyreenheder’, og konen går på arbejde.
De enkelte brug bliver større og større, landmændene færre og færre, højst to procent af befolkningen lever i dag af landbruget. Til gengæld ejer de to procent to tredjedele af fædrelandets jord. De nedlagte landbrug sælges til udflyttere fra byerne.
I bogen får man syn for sagn.
Man ser bondegårde forsvinde til fordel for parcelhuskvarterer, andre forvandle sig til børneinstitutioner, maskinstationer eller fritidslandbrug, stråtag udskiftes med pandeplader eller eternit og lægges på igen tilsat sære kviste og karnapper, når byboere overtager de nedlagte brug.
Fra de gårde, der fortsætter som landbrug, skyder brede, lave bygninger ud til alle sider af den oprindelige konstruktion, flankeret af fodertårne og gylletanke. Den traditionelle bondehave med prydhave, køkkenhave og abildgård forvandles til perlegrusomkranset græsplæne med stor terrasse. Tidligere drak man kaffen ved havebordet direkte på græsplænen under et af de store træer.
Stuehuset bygges om til parcelhus med ’EF-altan’, den type altan, der blev råd til, da Danmark kom i EF i 1973, og som under et forlænget tag anbringes i trekanten i gavlen, båret af et antal søjler, der samtidig afslutter den underliggende terrasse.

En flyvende armada
Den udvikling, jeg oplevede fra under en meter til 1,76 meters højde, dokumenterede Kiks-Marie fra luften. Før 1971 er billederne taget cirka 50 meter over jorden, men de mange flyulykker, denne arbejdsmetode medførte, resulterede i et forbud mod at flyve længere ned end til 150 meter.
En dispensation kunne gives, hvis piloterne tog ekstratimer hos en særligt erfaren pilot, men den mulighed røg sig en tur, da den særligt erfarne pilot styrtede ned og både han og fotografen omkom.
Men fotograferingen fortsatte, nu fra 150 meters højde, og Kiks-Marie havde selskab af en armada af små en-motores propelmaskiner over det ganske land. Ikke mindst Sylvest Jensen gjorde sig i bondegårdsfotografering. At det var en indisk hindu Bimol Mukerij, som medbragte et fotografiapparat på en turistrundflyvning, der gav Sylvest Jensen ideen, hører til de mere kuriøse detaljer i en historie, der i bund og grund handler om dansk landbrugs afvikling.
Et andet firma, Kastrup Luftfoto, eksisterer stadig, og dets arkiv rummer over to millioner fotos af landsbyer og ejendomme, overfløjet og fotograferet op til fire gange i løbet af de seneste 50 år. Det er dette arkiv, der udgør det enestående materiale for Dansk Landbrug – set fra luften, udgivet af Landbrugsforlaget.

*Peter Bavnshøj (red.) m.fl.: Dansk landbrug set fra luften. Den store udendørs fortælling: Ill. 141 sider, kr. 331,75. Landbrugsforlaget. Bogen kan bestilles på

www.landscentret.dk/netbutikken
eller
www.landbrugsavisen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu