Læsetid: 3 min.

Spanien vakler

Baskisk selvstændighedsplan på vej til at skabe værste konfrontation i Spanien siden overgangen til demokratiet i 1978
12. januar 2005

Baskerlandet
Trusler om lussinger og en farlig forfatningskrise hænger som en tung dyne i luften, når Spaniens socialistiske ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, i morgen mødes med den baskiske regeringschef, nationalisten Juan José Ibarretxe. De skal tale om den såkaldte Ibarretxe-plan, der den 30. december blev vedtaget i det baskiske parlament af et snævert flertal af nationalister og separatister.
Ibarretxe vil oprette en frit associeret baskisk nation, Euskal Herria, med egen højesteret, nationalt flag, egne symboler og landshold. Og folk vil blive tvunget til at vælge mellem baskisk og spansk statsborgerskab. Sikkerheds- og politiopgaver i Baskerlandet skal varetages af den baskiske fristat, der vil invitere Navarra og de såkaldt baskisk talende provinser i Sydfrankrig til at slutte sig til Euskal Herria. Baskerlandet skal etablere et bilateralt forhold til den spanske stat og have direkte repræsentation i EU.
Ikke siden overgangen til det spanske demokrati i 1978 har Spanien stået overfor en så direkte trussel fra en region om løsrivelse på vitale felter. Zapatero har før mødet sagt, at planen »ikke respekterer de grundlæggende principper i den spanske forfatning«, men han har indtil nu afvist – som de konservative kræver – at inddrage forfatningsdomstolen. På fredag får det spanske parlament en kopi af Ibarretxe-planen til behandling.

Baskerne splittet
Baskerne har haft udstrakt selvstyre i Spanien siden 1979, hvor 59 procent af alle stemmeberettigede baskere sagde ja til Gernika-selvstyrepagten ved en folkeaf-stemning. Ibarretxe mener, at den pagt er forældet. En meningsmåling fra Eusko-barometro viser, at hver tredje basker støtter Ibarretxe-planen, men to tredjedele mener, at den kun er legitim, hvis den har bred politisk opbakning.
Det har den ikke. Ibarretxes plan fik kun flertal i det baskiske parlament, fordi tre medlemmer af Batasunas separatister (i dag SA) stemte for. I 2003 blev Batasuna dømt illegalt for samarbejde med ETA’s terrorister, og partiet har ikke fordømt ETA’s mord på politiske modstandere. Da Ibarretxe i 2001 vandt det baskiske valg, lovede han ikke at bruge Batasunas stemmer. Og han sagde, at »en halvdel af det baskiske samfund ikke kan tvinge sin model ned over hovedet på den anden halvdel.« Han har ikke holdt de to løfter.
Socialister og konservative, der har næsten halvdelen af de baskiske vælgere bag sig og som håber at vinde regionalvalget i maj, fordømmer Ibarretxes plan for at splitte baskerne. Alava-provinsen har meddelt, at den trækker sig ud af Baskerlandet, hvis Ibarretxes plan fuldføres. Og i Navarra har præsidenten Miguel Sanz sagt, at »Ibarretxe-planen har en stor dosis af totalitarisme« og som i Hitlers tredje rige vil man »forene en række lande på grundlag af racen og sproget.«

Civil ulydighed
Når det spanske parlament i marts ventes at stemme om planen, vil over 90 procent – fra socialister og rød-grønne til konservative – sige nej. Legalt set er Ibarretxe forpligtet til at opgive sin plan. Men han har truet med civil ulydighed: Hvis ikke staten godkender planen, vil han holde folkeafstemning i Baskerlandet. »Skal vi løse det her med lussinger?« spurgte Ibarretxe forleden.
Flere røster advarer før torsdagens møde om, at Spaniens enhed er på spil. Jordi Sevilla, minister for offentlig administration, har sagt til El País, at kravet om baskisk »selvbestemmelsesret svarer til Baskerlandets brud med Spanien og fører tilbage til det 19. århundrede, splitter og skaber konfrontation mellem borgerne.«
Extramaduras socialistiske præsident, Juan Carlos Rodríguez Ibarra, kræver, at ’staten viser tænder’. Hvis Ibarretxe udskriver ’illegal folkeafstemning’, mener Ibarra, at regeringen bør opløse det baskiske politi. Galiciens konservative præsident, Manuel Fraga, foreslår, at man tager forfatningens artikel 155 i brug og suspenderer selvstyret.
Forsvarsminister José Bono advarer baskerne om, at de væbnede styrker (jvf. forfatningens artikel otte) har pligt til at forsvare Spaniens territoriale enhed. Og forleden i en tale til hæren parafraserede han Lincolns berømte Gettysburg-tale fra den amerikanske borgerkrig. Bono sagde, at de levende har pligt til at sikre, at »man ikke vanærer mindet« om dem, der døde for terrorismen, og Spanien »vil ikke tillade, at de forfatningsidealer om frihed, som de forsvarede, vanæres.«
Den spanske regeringschef, Zapatero, har foreløbig afvist at tage drastiske foranstaltninger. Han håber stadig på at tale Ibarretxe til fornuft. De fleste iagttagere tvivler, for Ibarretxe har sagt, at der ingen vej er tilbage. Zapatero er dog under pres fra sit støtteparti, det katalanske separatistparti Esquerra Republicana. Det truer med at vælte regeringen, hvis ikke den forhandler om Ibarretxe-planen. Truslen om et valg hænger også i luften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her