Læsetid: 3 min.

Statsministerens to nytårstaler

Det er spændende om Anders Fogh Rasmussens ikke holdte nytårstale nogensinde vil blive offentliggjort. Men man har lov at gætte på at den ville have handlet om et opgør med ’kræve-mentaliteten’
8. januar 2005

KOMMENTAR
af Jørgen Flindt Pedersen
Man må endnu en gang forbavses over statsministerens evne til at skabe permanent medvind for sig selv på de politiske cykelstier. Enhver kunne se, at regeringen i den grad undervurderede omfanget af katastrofen og dumpede i krisestyring i tiden mellem 2. juledag og nytår. Statsministeren var sandsynligvis så optaget af på Marienborg at skrive den tale, som skulle være hans endelige oplæg til valgårets debat, at hans normalt så veludviklede evne for aflæsning af en situation og en stemning svigtede. Alligevel faldt alle de kommentatorer, jeg har læst og hørt, totalt på maven for den feberredning, som bestod i at droppe den allerede indtalte nytårstale og i stedet gå direkte på med en tale, som udelukkende handlede om katastrofen og det nationale sammenhold. Alt andet kunne være blevet en politisk katastrofe, men det skal samtidig siges, at det i øjeblikket var en god tale, som tolkede alles følelser på en værdig måde. Enhver, der ville komme med så meget som det mindste pip om regeringens måde at gribe indsatsen an på, ville nu stemple sig selv som forræder mod nationen, og ved en pressekonference mandag fik statsministeren det selv til at lyde, som om enhver kritik var forstummet. Pressens spindoktorer var da også mest optaget af statsministerens evne til endelig at få vist den bløde side af sig selv som til daglig kan være svær at få øje på.

Vigtigt politisk bidrag
Det er spændende om den ikke holdte nytårstale nogen sinde vil blive offentliggjort. Men man har måske lov til at gætte på, at den ville have handlet om et opgør med »krævementaliteten«. Det var i hvert fald et vigtigt budskab i det interview, som Anders Fogh Rasmussen gav til Information inden flodbølgen raserede alt, og som blev offentliggjort nytårsaftensdag. Og med statsministerens trang til at forsyne sine udspil med letfattelige overskrifter in mente, er det fristende at tro, at han hermed ønskede at sætte en ny vigtig dagsorden. I interviewet er Fogh overordentlig kritisk over for danskerne: »Vi oplever, at folk mener at have et legitimt krav på at hive mest mulig ud af staten til sig selv… Der er blevet udviklet den holdning, at siden vi betaler så meget i skat, som vi gør, skal vi pinedød også have lige så meget igen.« Uden at være konkret formulerer statsministeren sig i retning af, at vi kun skal betragte skattebetalingen som et bidrag til at hjælpe de svageste i samfundet. Skatten skal ikke længere være »en entrebillet til en omfordelingsmaskine«. Det er et utrolig vigtigt politisk bidrag, statsministeren her kommer med. Og som må komme til at spille en rolle i den valgkamp, der kommer i år.

En nytårsfuser?
For nok siger statsministeren, at disse ændringer dybest set handler om holdninger, og at det er svært at lovgive om. Men lovgivningen er med til at skabe holdninger, og man må forlange af en ledende politiker, at han konkretiserer hvilke konsekvenser dette opgør med den eksisterende model for velfærdsstaten skal have. Handler det om indtægtsgrænser for en række offentlige ydelser som f. eks. børnechecken?
Anders Fogh Rasmussens tidligere overskrift for sin politiske dagsorden hed ’noget for noget’. Den betoner borgerens pligter, men samtidig lægger den også op til et så fast kontraktligt forhold mellem borger og stat, at krævementalitet er en nærliggende konsekvens. Derfor synes statsministeren, som har gjort meget ud af at udviske sit eget minimalstatsry og i stedet stå frem som garant for den velfærdstat, som ikke mindst socialdemokraterne har præget, nu at være på vej et helt nyt sted hen.
Et sted, som er fyldt med politiske bomber: Hvis op-gøret med krævementali-
teten ikke blot var en nytårsfuser, men et alvorlig ment budskab. Et budskab, som Fogh nu vil gøre operativt og virkelig diskutere til bunds. Også på denne side af valget.Det er i så fald både modigt og tiltrængt.

Jørgen Flindt Pedersen er journalist og filminstruktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu