Iraks valg
Hvis nogen fortsat måtte nære tvivl, så melder lederen af al-Qaedas afdeling i Irak, Abu Musab al-Zarqawi, nu krystalklart ud.
»Vi har erklæret bitter krig mod det demokratiske princip og alle de, der søger at efterleve det,« sagde en stemme, der angiveligt tilhører al-Zarqawi, på en lydfil på internettet søndag.
Terrorlederen kalder demokrati for »den store amerikanske løgn« og opfordrer Iraks sunnimuslimer til kamp mod valget på søndag og mod alle, som deltager i det.
Opfordringen blev fulgt op i går med en bilbombe nær hovedkvarteret for Iraks midlertidige minsterpræsident, Iyad Allawi. Al-Zarqawi tog på internettet ansvaret for bomben, der ifølge nyhedsbureauet AFP dræbte to og sårede 10, de fleste af dem irakiske politifolk.
Desuden hævdede al-Zarqawis gruppe at have kidnappet og dræbt Salem Jaafar al-Kanani, en af de ledende kandidater på ministerpræsident Allawis valgliste, som forsvandt i sidste uge. Offensiven kommer i kølvandet på en lignende appel fra al-Zarqawi i torsdags, som blev fulgt op lørdag med bilbomber mod en shiamuslimsk moské og et bryllup i Bagdad, hvor næsten 30 blev dræbt.
En anden yderligtgående gruppe med bånd til al-Qaeda, Ansar al-Sunna, lagde søndag en video på internettet, hvor henrettelsen af en løjtnant i den irakiske nationalgarde blev vist. Samtidig tog Ansar al-Sunna ansvar for en bilbombe, som lørdag sårede seks irakiske soldater ved byen Hilla.
»Terroristerne og de onde kræfter forsøger at knække vores vilje. De prøver at stoppe demokratiets realisering i Irak,« sagde Allawi i en kommentar.
Ingen turbaner
Spørgsmålet er om de stærkt optrappede terrorhandlinger og den kategoriske undsigelse af det demokratiske princip kan give bagslag blandt Iraks sunnimuslimske mindretalsbefolkning, som tøver med at deltage i valget. Den største af de shiamdominerede valglister, Den Forenede Irakiske Alliance, søgte i går at vinde sunnimuslimerne og andre tvivlere for valget ved at forsikre, at Irak efter valget ikke vil få et shiamuslimsk præstestyre efter iransk opskrift.
»Der skal ikke være nogen turbaner i regeringen. Alle er enige om det,« sagde Adnan Ali, en ledende repræsentant for det shiamuslimske Dawa parti, der indgår i alliancen.
Hvis meldingen, rapporteret i New York Times, står til troende, betyder det, at den hidtidige favorit som ministerpræsident, den shiamuslimske præst Abdul Aziz Hakim, der har nære forbindelser til Iran, er ude af billedet til den post. Topkandidater vil i stedet være sekulære politikere, hvoraf flere har levet i eksil uden for Irak i mange år.
Afgørende for om Irak nærmer sig stabile tilstande eller går mod borgerkrig bliver måske, om den bredt favnende alliance kan holde sammen efter valget og leve op til dagens meldinger om at optræde moderat og med hensyntagen til Iraks sunnimuslimske mindretal. Samt om den ny nationalforsamling og regeringsledelse beder USA om at rejse eller forblive i Irak.
Den radikale shiamuslimske præst og militsleder Moqtada al-Sadr kan tænkes igen at gribe til våben for at slås for kravet om, at besættelsesmagten forlader Irak, hvis ikke en ny regering selv giver amerikanerne rejsepas. Iyad Allawi ville ikke søndag melde klart ud på det punkt: »Det er for tidligt at tale om tilbagetrækning. Det er vigtigt at fortsætte dialogen og koordineringen samt fortsætte med hjælpen fra det internationale samfund og de multinationale styrker og så senere diskutere vilkårene for en (troppe)reduktion i takt med, at de irakiske styrker opbygges.«
»Det er meget tidligt at tale om dette. Vi ønsker slet ikke at fremsætte en tidsplan. Vi vil gerne have, at de multinationale styrker hjælper os og træner og udvikler både vor hær og vore interne sikkerhedsstyrker,« understregede Allawi.
