Læsetid: 4 min.

To treenigheder og en enkelt treuenighed

Information efter 1965 er et katalog over fejlslagne utopier og vidtløftige politiske drømmerier, og det bør man rette op på
11. januar 2005

Kommentar
Gennem nogle uger har jeg siddet og syslet med det, jeg kalder »Treuenigheden«, dvs. Ejvind Larsen, Henning Tjørnehøj og Søren Krarup.
De var jo gode bekendte engang, i 1962 op ad formiddagen, alle tre medlemmer af den legendariske forening Studenterkredsen på Vartov, og den optimistiske titel var ’Tre viise mænd fra Studenterkredsen’.
Tjørnehøj, Larsen og Krarup tilhører en i særklasse velekviperet trio af meningsdannere i dette land og det uanset, hvad de mener om hinanden. Det begyndte også lovende. Jeg skikkede brev med det fripostige udspil, at »den ene blev præst i LO, den anden i VS, den tredje i folkekirken«, for prædikanter er de alle tre, omend i hver sit hjørne af Opinionskirken.
Den kirke har jeg haft fornøjelse af at frekventere hver dag i 40 år, så det må være på sin plads med lidt taksigelse, hvortil kom det følelsesbetonede element. Skal vi kalde det »lillebroder-syndromet«, dvs. en noget irrationel binding til storebrødre i 68-årsalderen. Ej at forveksle med gamle 68’ere.
Min storebroder er nemlig 68 år. Han hedder Jørgen, og ham ser jeg i de tre snart 68-årige storebrødre, Henning, Ejvind og Søren. Lad det være psykologi af tyndeste genetik, alt kan ikke skrives på fornuftens konto. Jeg har dog lagt projektet lidt i mølpose, fordi Krarup og Tjørnehøj er kommet op og toppes. Igen. Det sker jævnligt, og det er jævnlig sket siden 1963, nu mere gevaldigt end nogensinde.
Læs blot Krarups furiøse polemik mod Tjørnehøj i sidste nummer af Weekendavisens tillæg ’Bøger’. Det er drøj snak, indædt personligt og med en saglig kerne af høj karat.

Fortjener provo-medalje
Hvor mange i dette land gider det? Hvor mange orker at fastholde den konfrontatoriske afsky for hinanden gennem så mange år? Nej vel. Henning Tjørnehøj og Søren Krarup gør og bør derfor tildeles Den Polemiske Fortjenstmedalje i guld for lang og tro tjeneste i Opinionskirken, hvad Hendes Majestæt Dronningen vil vide at effektuere ved næste tildeling af udmærkelser.
Ejvind Larsen skal også prises og belønnes. Hans seneste jule- og solhvervsprædikener ligger alenhøjt over de mere teksttro i genren. Ejvind Larsen er en gudbenådet prædikant, og det uagtet hans budskab nu og da er langt ude i økologiens tåger. At opretholde en sådan lidenskab, en sådan intellektuel svimmelhed, hvor andre forlængst har etableret sig i kynisme og hedonisme, det er dog prisværdigt. Trods enerverende moralisme er Ejvind Larsen enestående og uundværlig. Amen.
Jeg skal nok få skrevet om de tre vise mænd, der deler en smuk puritanisme og umådelig belæsthed, der savnes blandt yngre generationer. Lad os afvente vinterens komme og det lette snefald, der stemmer sindet, så skal tekstrækken med de tre vismænd fra Studenterkredsen nok dukke frem af driverne. Det er nemmere med de to autoriserede treenigheder, Gud, Søn og Helligånd og Gud, Konge og Fædreland.
De har ikke optimale forhold på dagbladet Information anno 2005. Derfor et par ord om dem.
Bladet består af begavede medarbejdere, der minus Ejvind Larsen og et par markante undtagelser tør placeres i kategorien »troende ateister«. Til tider truende ateister, for det bliver man nemt i den kategori. Det rummer faren for svigtende rummelighed. Der går mærkesager i det. Sortsyn. En art bekymrings-fundamentalisme.

Mangler patriotisme
Den teologiske debat hører fortsat hjemme i ’Præsteforeningens Blad’, men burde også foregå i Information. Mere end tilfældet er. Hvad Konge og Fædreland angår, så burde også dette afspejles i højere grad. Der mangler patriotisme på Information. Den bør indstiftes, om ikke ved næste generalforsamling, så generelt.
Vort prægtige kongedømme har jo 1.000 år på bagen, demokratiet bare 150 år, og man snakker alt for meget demokrati i forhold til det gyldne faktum, at Danmark er et ældgammelt kongedømme, værd at bevare, værd at kæmpe for. Det skulle bladets nuværende forvaltere skønne på. Og ihukomme traditionen, bladets egen tradition som borgerligt-liberalt modstandsblad af anarkistisk tilsnit. Med frie ånders heftige vekselvirkning.
Hvor er stafetten fra Outze og Seidenfaden? Hvor er bevidstheden om netop dette tilhørsforhold?
»Vi læste jo Information efter Besættelsen, fordi det havde et borgerligt-liberalt udgangspunkt,« fortalte tidligere hofmarskal Haslund Christensen, og det er jo noget andet end det venstreorienterede, der tog over og kom til at dominere det meste. Skift det ud! Jeg synes, bladet skulle give plads, dels for de såkaldte højrekræfter, dels for et tiltrængt selvopgør med egen venstresnoning og historiske fejltagelser. Hånden på hjertet, det der ligger til venstre:

Undertrykt overbid
. Ikke ved at Ejvind Larsen holder op med at prædike, ikke ved at Georg Metz indstiller sit felttog mod konspirationen fra højre, men ved at bladet ansætter denne konspiration, eksempelvis med folk fra den semi-revolutionære, ny-konservative tænketank CEPOS, og ved at bladet engagerer borgerligt-liberale ikoner som Bent Jensen, David Gress, Bent Blüdnikow, Henrik Gade Jensen, David Karsbøl, Michael Pihl, og hvad de fyre nu hedder.
Der er ikke nogen, der skal ud, men der er sørme nogen, der skal ind. Det ville styrke kontinuiteten, det ville række stafetten videre fra de gyldne tider med Outze og Seidenfaden, det ville pege frem, og det ville sågar give plads for evigt unge Leif Blædel, med hvem jeg plejer en nobel uenighed på Weekendavisen. Globalisering? En herlig udfordring, for Information er ikke bange for noget, ikke fortiden, ikke nutiden, slet ikke fremtiden, og i det ny år har Ejvind Larsen 50 års jubilæum som skribent på bladet. Lykke til!
Summa summarum: Den vestlige verden er vort hjemsted, den jødisk-kristne arv vort selvfølgelige udgangspunkt – det skal forsvares i ord, til tider med våben i hånd – og selvfølgelig skal der være plads til både mutilanter, selvmutilanter, imploderende sjæle, evighedsstudenter, fremmedgørelse, anti-racister og sympati for alverdens mindretal med undertrykt overbid. Det skal bare ikke dominere, netop ikke, tværtom, så det var to treenigheder og en enkelt treuenighed.
Amen i Opinionskirken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu