Læsetid: 4 min.

Tsunami er en lille dråbe i den globale økonomi

I dag mødes verdensledere i Jakarta for at finde svar på tsunamiens ødelæggelser. Nødhjælp og gældslettelse er sat på dagsordenen, men tsunamien har kun lille økonomisk effekt
6. januar 2005

Genopbygning
En række af verdens ledere anført af FN’s generalsekretær Kofi Annan mødes i dag til en international donorkonference i Indonesiens hovedstad, Jakarta, for at finde et svar på de voldsomme ødelæggelser, som tsunami-katastrofen har skabt. Over 140.000 mennesker er døde, en halv million er såret, seks millioner er gjort hjemløse og 1,8 millioner mennesker er truet af sult. Tusindvis af fiskerbåde, hoteller, hele landsbyer, veje og havne er ødelagt, og verdenssamfundet står overfor en af de største nødhjælpsopgaver siden Den Anden Verdenskrig. »Jeg har været i krig, og jeg har været igennem en række orkaner, tornadoer og andre nødhjælpsoperationer, men jeg har aldrig set noget lignende,« sagde USA’s fungerende udenrigsminister Colin Powell i går til nyhedsbureauet Associated Press, efter han fra en helikopter havde skuet ud over de raserede områder på Sumatras nordlige kyst. Powell deltager i Jakarta-mødet i dag.

Flere penge
Foreløbig er der bevilget knap tre milliarder dollar i nødhjælp og bistand til de tsunami-ramte lande. I går forhøjede Tysklands forbundskansler Gerhard Schröeder den tyske bevilling til 674 millioner dollar. Tyskland er foreløbigt den største bidragyder og ligger foran Japan (500 mio.), USA (350 mio.) og Norge (183 mio.). Til sammenligning har formel 1-mesteren Michael Schumacher sagt, at han vil give et personligt bidrag på syv mio. dollar til tsunami-ofrene. I nogle lande har de private bidrag overhalet de offentlige – den britiske regering har bevilliget 96 mio. dollar, men private borgere har iflg. BBC givet 146 mio. dollar. Støtte og nødhjælp er dog ikke nok til at sikre genopbygningen. Den britiske finansminister Gordon Brown har derfor før donormødet foreslået, at de hårdest ramte lande som bl.a. Indonesien får fastfrosset deres udlandsgæld. Ifølge Brown vil forslaget betyde, at disse lande i 2005 vil spare cirka tre mia. dollar i renter og afdrag – penge der i stedet skal frigøres til genopbygning. Tyskland og Canada ser positivt på ideen. »Torsdag vil jeg fremlægge et forslag til en ny Marshall-plan for udviklingsverdenen,« sagde Brown i et interview til BBC. Han ønsker at sikre, at den akutte nødhjælp i Asien ikke sker på bekostning af den langsigtede bistand til de fattige i Afrika. I følge tal fra World Development Movement svarer Browns gældsforslag dog kun til cirka til halvanden måneds henstand for de berørte lande. De store nationer, Indonesien, Indien og Thailand, betaler til sammen over 44 mia. dollar om året i renter og afdrag på deres gæld, mens Sri Lanka betaler over 650 mio. dollar.

Begrænset effekt
Ingen tør endnu sige med sikkerhed, hvor stor den samlede økonomiske regning bliver på tsunami-katastrofen. Genforsikringsselskabet Munich Re har skønnet, at regningen måske vil runde 13 mia. dollar – men det er et løst skøn, der bygger på, at selskabet forventer, at de samlede omkostninger er cirka ti gange så høje som det beløb, der er forsikret. Formanden for den franske genforsikringsgruppe, Scor, Denis Kessler, sagde forleden, at »det er en humanitær katastrofe målt på antallet af ofre, men fra en økonomisk synsvinkel er skaden relativt begrænset.« Han henviste til, at stort set alle de vigtige havne, lufthavne og industriområder er gået fri af tsunami-bølgen. Selv om tusindvis af landsbyer og hoteller smadret, millioner er gjort hjemløse og over 140.000 mennesker er døde, er den paradoksale kendsgerning, at tsunamien næppe er meget mere end en dråbe i den globale økonomis hav. I forhold til en global økonomisk produktion på over 36.000 mia. dollar om året er tsunamiens pris i promillestørrelsen. Ikke engang i de værst ramte lande vil tsunamien få katastrofale følger for nationaløkonomien. I Indonesien, hvor over 94.00o personer har mistet livet, fastholder Centralbanken, at væksten næste år stiger til 5,5 procent – fra 4,8 procent i år. »I Indonesien, Malaysia og Thailand er skaderne stort set afgrænset til landområderne og er gået uden om de økonomiske knudepunkter og tæt befolkede by- og industricentre,« siger Daniel Lian fra forretningsbanken Morgan Stanley. Han mener også, at Indonesien økonomisk vil slippe relativt uskadt ud af katastrofen, og han siger at Thailands vækst kun falder med tre promille til 5,7 procent i 2005. I Sri Lanka, hvor transportforbindelserne fra hovedstaden Colombo til de vigtige turistområder i syd, er ødelagt, vil det tage længere tid med genopbygningen. Indien vil derimod næppe kunne mærke den store forskel, og Verdensbanken holder fast ved sit skøn for Indiens økonomiske vækst i 2005 - 6,5 procent på trods af tsunamien. Nogle økonomer tror endda, at tiden efter tsunamien vil se lysere ud:
»Uanset hvor perverst det må lyde, har denne slags katastrofer som regel en positiv effekt på lang sigt,« sagde direktøren for Institute for International Economy, Fred Bergsten, forleden til National Public Radio i USA. »Når de bygger nye ressorthoteller, vil de blive mere moderne og mere attraktive. Og de vil hente flere folk ind i fremtiden. Nettoeffekten vil være øget vækst i den økonomiske aktivitet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her