Interview
Mogens Lykketoft står foran en af sit politiske livs største udfordringer, når statsmini-steren formentlig om ganske kort tid udskriver folketingsvalg. Med dårlige meningsmålinger i ryggen over for en statsminister i næsten uafbrudt medvind bliver det en gigantisk opgave for Socialdemokraternes leder at vende billedet.
Den seneste måneds tid har Socialdemokraterne lanceret stribevis af udspil og forslag i pressen men ellers har partiet haft store vanskeligheder med at slå igennem. To forklaringer trænger sig på, set fra Lykketofts stol: Anders Fogh Rasmussen har lettere adgang til medierne, og regeringen fifler ved hjælp af spindoktorer og embedsmænd når den skal sælge sin politik.
»Statsministeren har haft meget mere mediedækning på sine synspunkter hele efteråret igennem og er blevet båret frem af en næsten euforisk opbakning i mange medier. Bortset fra i den sidste måneds tid har vi gennem en længere periode haft meget svært ved overhovedet at få sat en dagsorden. Jeg tror, at vi allerede har lært ganske meget om formidling, som vi ikke løste godt nok, da vi var i regering sidst. Men vi synes måske nok, at vi ikke i kvalitet, men i kvantitet mangler ressourcer til at hamle op med det vældige spinapparat, der er statsfinansieret i regeringen,« siger Mogens Lykketoft.
På overskriftsplan ligner Venstres og Socialdemokraternes visioner til forveksling hinanden, når det handler om områder som uddannelse, forskning og folkeskole. Men de politiske kampe om, hvem der har midlerne til at opnå målene, ender som regel i svært gennemskuelige talkrige, som regeringens embedsmænd mere eller mindre frivilligt leverer skytset til:
»Statsministeren har haft et vist held med at benægte fakta. Hvis man siger, at der er skåret ned på uddannelserne, siger han: Nej, der er brugt flere penge. Men der er jo brugt færre penge på hver enkelt elev og studerende, og det passer dårligt med målsætningerne om, at vi skal blive verdens bedst konkurrerende samfund. Der er et hav af mærkværdige påstande fra regeringen. Oven i købet er det efterhånden sådan, at der sidder ganske mange folk rundt omkring i embedsapparatet og er bekymrede over den talbehandling, regeringen anvender. Forholdet til
realiteterne er meget skrøbeligt nogle gange,« siger han.
Realiteterne ifølge Lykketoft er, at regeringen ikke vil levere de midler, der skal til for at nå dens egne mål. Og samtidig har den sat gang i en proces, der grundlæggende kan forandre samfundet:
»Den største risiko for velfærdssamfundets fremtid er en fortsættelse af den nuværende regerings politik med vægt på det såkaldte frie valg. Ingen kan jo være imod frit valg i overskriftsform. Men hvis man fortsætter med at lukke op for frit valg til at vælge privat business frem for offentlig sektor, når du skal have sundhed, børnepasning, ældreomsorg og skoler og kombinerer det med stadigt snævrere rammer for den offentlige sektors budgetter på grund af det såkaldte skattestop så får du en udvandring. En stadig større del af den middelstand, de fleste af os tilhører, vil vandre ud med opbakning og penge fra den offentlige sektor. Og det er skræmmende. Ikke fordi, vi skal unddrage folk den frie valgmulighed. Men hvis man ikke sørger for, at det er godt nok i det offentlige, så får man igangsat en udvikling, hvor der er stadigt færre, der bakker op om, at det skal være godt. Så får man et klassedelt system. Hvor dem, der er mindst mobile og dem, der har færrest ressourcer, får de dårligere tilbud,« siger Mogens Lykketoft.
Folkeskolen er et af eksemplerne: »Fordi man ikke målrettet har sørget for at løfte de skoler, der har de store sociale problemer og mange med anden etnisk baggrund, har man iværksat en folkevandring ud af de kvarterer. Og mange danske familier er med rette bekymrede for, om deres børn lærer nok i skolen. Det gode og konstruktive svar er at sætte ind med mange flere ressourcer og lærerkræfter,« siger han.
Et andet aktuelt felt er amternes problemer med at overholde de økonomiske aftaler med regeringen:
»De amtsformænd, jeg taler med, siger, at problemerne stort set udelukkende skyldes det frie valg af sygehusvæsen, som trækker penge ud af budgetterne. Og hvis regeringen insisterer på, at budgetterne skal tilpasses, så har man første etape af den onde cirkel et offentligt væsen, der bliver skåret endnu mere ned med det resultat, at endnu flere vandrer ud.
Når Socialdemokraterne foreslår at prioritere et område, er regeringens svar som regel, at VK allerede har gjort det samme eller at Socialdemokraterne blot vil lægge nogle hundrede millioner kroner oveni:»Reklamemæssigt får de det til at se ud, som om det er det samme. Vi kommer ikke med overbud. Vi kommer med det, der er nødvendigt for at indfri de løfter, regeringen også selv har givet,« siger Mogens Lykketoft.
I det hele taget er der langt mellem Anders Fogh Rasmussens ord og handlinger, mener den socialdemokratiske formand:
»Det er næsten gribende at høre statsministeren sige, at han er tilhænger af bredt samarbejde, og at 80 procent af lovgivningen bliver vedtaget med brede flertal. Det er bevægende, for svaret er ja bortset fra krig og fred, kommunalreform, job, beskæftigelse og økonomi. Alt det, der betyder noget og har de lange perspektiver, der har man valgt de smalle flertal den bekvemme løsning med at få DF til at skrive under,« siger Lykketoft.
Ærgerlig over de radikale
Frem til sommeren 2004 tegnede meningsmålingerne til, at en SR-regering var inden for rækkevidde. Men så kom sommerens ophedede debat om udlændingelovene, der kastede grus i SR-alternativet og fik Lykketoft til at lufte tanken om en ren S-regering uden radikal deltagelse.
I dag slår han fast, at enigheden mellem de to partier på mange felter er så stærk, at det sagtens kan bære et regeringssamarbejde. Men Lykketoft kan ikke skjule en vis irritation over de radikales ageren.
»Jeg synes, det har været ærgerligt, at vi har brugt så mange kræfter på at diskutere det, vi vidste, vi ikke var enige om,« konstaterer han.
Status er, at de to partier fortsat er uenige om 24-årsreglen og det såkaldte tilknytningskrav i forbindelse med familiesammenføringer. Mogens Lykketoft slår fast, at reglerne vil blive bevaret i en ny S-ledet regering.
»De radikale har så nogle videregående forslag. Det har de ikke flertal for det kan ikke blive grundlag for en ny regering,« siger han.
Kun hvis det kan dokumenteres, at noget strider imod retsprincipper eller internationale konventioner, skal loven eller administrationen laves om.
»De radikale har en opfattelse af, at det er meget åbenbart, at der er strid med konventionerne. Specielt hvad angår dele af tilknytningskravet. Vi har henholdt os til, at regeringen og Justitsministeriet meget klart har sagt, at de ikke mener, der er nogen konflikter,« siger Mogens Lykketoft, der afventer regeringens egen redegørelse af de spørgsmål, menneskerettighedseksperter har stillet til især administrationen af udlændingelovene.
Efter godt to år som formand for Socialdemokraterne synes Lykketoft selv, at meget er lykkedes i partiet:
»Jeg har ikke fortrudt noget som helst. Det var med en vis tøven, jeg påtog mig det her. Det vil jeg godt sige i modsætning til en del af historieskrivningen. Jeg traf beslutningen i en forståelse af, hvad mange fra alle dele af partiet bibragte mig: At det i situationen var den bedste løsning, hvis vi skulle holde sammen. Og jeg har fra første færd været klar over, at med den baggrund og størrelsen af det nederlag, vi fik i 2001, da var det her en meget besværlig opgave, jeg skulle løfte. Jeg skal ikke skjule skuffelsen over de aktuelle meningsmålinger, men jeg synes, at vi har løftet opgaven. Jeg er tilfreds med i hvor høj grad, vi har fået partiet op at stå og fået folk banket sammen om en kurs, som skal være den, der bærer os igennem i valgkampen.«
