Læsetid: 7 min.

Undskyld – hvor er genopbygningen?

Det går fremad med både el og vand i det sydlige Irak, siger de danske rådgivere og eksperter. Men genopbygningen kan være svær at få øje på, især for de menige irakere
26. januar 2005

Genopbygning
Basra – Det går fint. Det går fremad. Genopbygningen er i fuld gang.
Sådan lyder det samstemmende budskab fra Danmarks repræsentanter i Iraks sydlige Basra-provins – civile såvel som militære.
Med det blotte øje er genopbygningen imidlertid svær at få øje på. Man kan næppe forestille sig noget mere trøstesløst syn, end det der møder blikket, når man kører rundt i Basra-provinsen sammen med de danske soldater:
Forfaldne huse og smadrede broer. Affald der flyder over alt i gaderne. Endeløse køer foran benzinstationerne. Et sted henter et par kvinder vand fra et mudret vandløb midt inde i en bebyggelse – det samme vand som er fyldt med snadrende, skidende ænder, affaldsbjerge og – må man formode – menneskelige ekskrementer.
Hist og her bygges der en smule. Der fabrikeres mursten og cementblokke langs vejkanten, som folk køber for at udbedre deres huse. Mange skoler har fået et lag ny maling og en nødtørftig istandsættelse. Og inde i Al Qurnah by er hovedgaden gravet op for at lægge nye kloakrør, ligesom der uden for byen er anlagt en fin ny legeplads til børnene med gynger, vipper og karruseller malet i muntre farver.
Men det er snart to år siden, Saddams regime blev væltet, og irakerne klager til stadighed over strømsvigt, mangel på drikkevand og benzin – også i Basra-regionen, som har været forholdsvis mindre ramt af terror og sabotage end Bagdad og den centrale Sunni-trekant.

Strøm og vand – måske
Lars Jensen er udsendt af Udenrigsministeriet for at koordinere den danske genopbygningsindsats og har sit hovedkontor i Bagdad, men styrer også den danske koordineringsenhed i Basra, hvor yderligere fire udsendte rådgivere arbejder.
Og det er så hele den civile danske tilstedeværelse i Irak. Fem rådgivere til at forvalte de 350 millioner, som Danmark har bevilget til Iraks genopbygning. Stort set alle danske humanitære organisationer og ngo’er har for længst trukket deres udenlandske personale hjem.
I denne uge er Lars Jensen kommet ned fra Bagdad for at tilse kontoret i Basra og møde det udsendte hold danske journalister. Hans arbejde vanskeliggøres af, at et simpelt rutinebesøg som dette kræver en eskorte på ti bodyguards fra et privat sikkerhedsfirma, til en samlet pris af 8.-10.000 dollar i døgnet.
Alligevel er han fuld af optimisme.
»Der er i dag mere strøm og mere vand end under Saddam Hussein,« siger Lars Jensen. »Men folk har anskaffet sig køleskabe, parabolantenner og aircondition-apparater, som de ikke havde i forvejen, så behovet er vokset enormt.«
Men hvor meget strøm og hvor meget vand er der egentlig i provinsen? Hvor meget er bygget, hvor meget mangler der endnu før efterspørgslen er nogenlunde dækket ind?
Spørger man ude i Camp Danevang, den danske militærlejr uden for Basra, hvad status er for genopbygningen, bliver man henvist til den danske koordineringsenhed inde i selve Basra. Og herfra henviser man videre enten til briterne eller til de lokale irakiske myndigheder, som officielt overtog ansvaret for genopbygningen den 1. juli 2004.
»Jeg har ikke nogen tal for, hvor meget mere drikkevand der er nu,« siger Lars Jensen. »Der ligger ikke noget på provins- eller regionalniveau.«
I New York Times fra den 20. januar kan man dog læse, at amerikanske bistandspenge har finansieret opførelsen af en ny central for vandpumpning og vandrensning til Basra by og udskiftet 14 nedslidte lokale pumpestationer med skinnende nye blåmalede maskiner, der kan sende mere og renere vand gennem rørene til byens godt en million indbyggere. Men hvad er resultatet?
»Vi åbner for hanen, og der kommer ikke noget vand ud,« siger Ahmad al-Khadimi, som er chefingeniør ved Basras Universitet til avisen. Rørledningerne i byen er rustne og smuldrende og kan ikke sende vandet ud til husstandene.
De fleste indbyggere i Basra køber deres drikkevand fra private sælgere med tankvogne. Det gælder selv de udenlandske styrkers og civile rådgiveres hovedkvarter i Basra Palace, hvor briter, danskere og amerikanere har til huse i Saddams fornemme tidligere palads. Her kan man opleve, at håndvasken ved indgangen til cafeteriaet foregår ved hjælp af kloreret vand fra flasker, som hældes op i en beholder en ad gangen. Og de berømte badeværelser med guldbelagte haner er tilsyneladende ikke i brug, i stedet er der opstillet rækker af kemiske felttoiletter uden for paladsets håndudskårne porte og marmorportaler.

Strøm i fire timer
Så er der strømforsyningen. Her går det også fremad, siger de danske eksperter, om end der er tilbageslag. Men hvor mange timer i døgnet, der er strøm i kontakterne, kan ingen rigtig svare på.
»På et tidspunkt var man oppe på 24 timers elforsyning i Basra,« siger Lars Jensen. »Så røg der en generator i luften i Maysan-provinsen (Basras nordlige naboprovins, red.), så nu må vi dele, så der typisk er strøm i fire timer efterfulgt af to timer uden strøm.«
Stadig ifølge samme New York Times artikel er virkeligheden dog snarere højst fire timers strøm om dagen i Basra by.
Heller ikke den britiske major Jonathan Davies, som leder det civilt-militære hjælpearbejde i Basra-provinsen, ved besked.
»Der findes en national strategi for genopbygning, men den består mest af hensigtserklæringer. Den indeholder ikke mål eller datoer. Hvad Basra angår findes der en række gode ideer, som skal omsættes til konkrete planer. Men jeg er ikke sikker på, at der eksisterer en overordnet plan.«

Militæret hjælper også
Den danske bataljon har sin egen enhed for civilt-militært samarbejde, CIMIC, som uddeler penge til små hjælpeprojekter ude i de områder, hvor soldaterne færdes.
»Men det er ikke genopbygningsprojekter,« understreger officer Morten Møller fra CIMIC-delingen, som tæller 14 mand. »Vi er bataljonschefens værktøj, som skal opbygge tillid hos befolkningen, for at vi ikke skal bruge kræfter på at forsvare os mod stenkastende børn.«
CIMIC-soldaterne har kun små pengebeløb til rådighed, men de kan hjælpe med at reparere en vandpumpe, rigge elledninger til eller istandsætte det lokale posthus, hvis det er det, lokalbefolkningen lægger mest vægt på.
»Men vi havde slet ikke de forudsætninger, der skulle til for at udføre arbejdet,« siger tidligere CIMIC-officer Jesper Burlin.
Han vendte hjem fra Irak i august og har beskrevet sine erfaringer i en kronik i Information den 25. november, som skabte en vis debat i forsvarskredse.
»Vi kunne kun køre ud og se, om projekterne så fornuftige ud og give penge til at arbejdet kunne udføres. Vi kunne ikke kontrollere, om det var til den lokale sheiks landsby eller families fordel, eller til dem der havde mest behov. Vi manglede helt det forkromede overblik,« siger han fortsat i dag, og kalder CIMIC-arbejdet for »lappeløsninger«.
En af de irakiske tolke, som arbejder for den danske bataljon, har en anden slags ord for det:
»Jo, levestandarden vokser for nogle mennesker her,« siger tolken, som ikke ønsker sit rigtige navn frem, men foretrækker at vi kalder ham Abu Ali. »Alle pengene fra genopbygningen går til entreprenørerne, de stikker halvdelen i lommen. Hvis de bruger 1.000 dollar til at reparere en skole, tager byggefirmaet 50 procent.«

Er danskerne naive?
»De vil bare gerne udrette noget, så de kan vise projekter frem og måske blive forfremmet. Entreprenørerne og byrådsmedlemmerne bliver meget rige på det. For de fattigste er det – for at sige det lige ud – gået fra slemt til værre.«
– Vil valgene ændre noget?
»Ja! De vil skifte nogle personer ud, så nogle nye vil blive rige,« siger Abu Ali, som forsørger sin kone og tre børn med de 12 dollar om dagen, han tjener ved at sætte livet på spil som tolk for de danske soldater.
»Hvis jeg kunne få et hvilket som helst andet job, ville jeg ikke arbejde her,« siger han.

*Information har besøgt Basra på en presserejse arrangeret af det danske forsvar

FAKTA
Den danske genopbygning
• Danmark afsatte i april 2003 350 millioner kroner til humanitær bistand og genopbygning i Irak. Heraf er en tredjedel af midlerne fortsat ikke brugt.

Til civile genopbygningsprojekter i Basra-området er der brugt:
• 9,63 mio. kr. til rådgivningsbistand fra fire rådgivere ved styringsenheden i Basra
• Syv mio. kr. til finansiering af styringsenheden i Basra.
• 6,23 mio. kr. til levering af slamsugere i Basra, forventes udbetalt marts 2005.
• Seks mio. kr. til uddannelse af politifolk
• 5,51 mio. kr. til at støtte lokale NGO’er på menneskeretsområdet
• 0,85 mio. kr. i tilskud til renovering af bøjeskib i Basra havn.
• 0,6 mio. kr. i tilskud til fond, der kan støtte projekter iværksat af de lokale byråd
• 0,52 mio. kr. til et valgseminar for politiske kandidater i Basra-området forud for valget
• 0,38 mio kr. til at istandsætte kornsilo i Basra.
• 0,3 mio. kr. i tilskud til renovering af anlæg til påfyldning af flaskegas
• 0,15 mio. kr. til studie af mediesektoren i det sydlige Irak

Den danske bataljon har i alt fået 8,2 mio kr. til humanitær bistand og 1,8 mio. kr. til mindre genopbygningsprojekter i operationsområdet.

Kilde: Fælles notat udarbejdet af Udenrigs- og Forsvarsministeriet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her