Læsetid: 3 min.

Ung vrede gør verden usikker

Millioner af unge uden udsigt til et bedre liv er grobund for had og væbnet konflikt
12. januar 2005

VERDENS TILSTAND
Halvdelen af verdens arbejdsløse er unge mellem 15 og 24 år, og tallet er stærkt stigende, siger FN’s Arbejdsorganisation, ILO. Et flertal af de unge lever i lande, der er præget af fattigdom og sygdom, nedslidt miljø, lovløshed, uorden og tilbagegang. Forhold, som er den egentlige hindring for fred og sikkerhed i verden, siger WorldWatch Institute i sin nye årbog om Verdens Tilstand, som udkommer i dag.
Især i Afrika, Mellemøsten og det centrale og sydlige Asien har mange lande en befolkning med meget store ungdomsårgange. Disse samfund er prægede af konflikter om knappe ressourcer, fra vand til velfærd. Folk dør af sygdomme, som kunne forebygges eller helbredes; der er stor mangel på jord; det er svært at få en uddannelse; i byen mangler der job; mange unge kan ikke forsørge en familie, og de har ikke udsigt til en bedre fremtid.
Unge mennesker behøver vel ikke at slås, fordi de er fattige. Men deres frustration kan danne grobund for vold.
Årbogen citerer en tænketank i Washington, Population Action International, for følgende konklusion: I lande hvor de 15-29-årige udgjorde mere ene 40 procent af den voksne befolkning var der i 1990’erne to en halv gange flere væbnede konflikter mellem indbyggerne end i lande, hvor alderssammensætningen var mere lige.
Samuel Huntington, forfatteren til den omstridte bog om civilisationernes sammenstød, påpeger, at mange olielande har brugt deres indtægter på uddannelse af de unge, men uden at der var arbejde at få bagefter. Mange af disse unge mænd i Mellemøstens olielande, hvor 65 procent af befolkningen er under 25 år, vælger enten at emigrere til Vesten, gå ind i fundamentalistiske organisationer eller blive medlemmer af guerilla- og terroristgrupper, siger Huntington.

Unge uden selvværd
De voldelige sammenstød mellem hæren og befolkningen i Thailands sydlige Pattani-provins i april 2004 blev beskrevet som en etnisk og religiøs konflikt. Men Thailands ministerpræsident, Thaksin Shinawatra, påpeger at de fleste oprørere var unge under 20, fattige og uden arbejde.
Den britiske forsker Chris Dolan har beskrevet, hvordan unge mænd i det nordlige Uganda, som ikke kan få jord eller arbejde nok til at gifte sig, mister deres maskuline selvtillid og ender i druk, vold, selvmord eller som medlemmer af en milits – i højere grad end jævnaldrende.
Rige i-lande har med succes integreret de store ungdomsårgange efter Anden Verdenskrig. Nu dyrker man ungdommen og sukker over den kommende ’ældrebyrde’.

Svækkede stater
I mere fattige lande bærer ungdommen også på fremtiden, men kun hvis man får fjernet hindringerne for udvikling, siger Worldwatch.
Når mere end 60 millioner unge i Mellemøsten og Afrika slet ikke kan finde arbejde og mere end dobbelt så mange kun finder job, der betales så ringe, at de ikke er i stand til at løfte sig selv og deres familier ud af fattigdommen, så er der grundlag for kriminalitet, uroligheder og politisk ekstremisme, skriver Michael Renner i årbogen.
Om det sker eller ej, afhænger af det politiske systems evne til at reagere og skabe forandring, af folks eget samfundsengagement og af uddannelsessystemet, siger han.
Svage stater, der ikke kan holde sammen på samfundet, kan være en større trussel mod sikkerheden end såkaldte slyngelstater, hvis de åbner for alles kamp mod alle, som det skete i Afghanistan efter afslutningen af den russiske invasion.
I Pakistan – et af de lande, hvor styret ikke er i stand til at sikre fremgang for sine borgere – er 10-15 procent af landets 45.000 religiøse skoler direkte knyttet til militante grupper.

Basis for opstand
»Især hvis landet er præget af politisk forurettelse kan de utilfredse let rekrutteres til oprørsgrupper, militser eller organiseret kriminalitet – som erfaringen har vist i Rwanda, Kosovo og Østtimor,« skriver Michael Renner. »Blandt palæstinenserne voksede støtten til den politiske vold under en kombination af en barsk besættelse, et svigtende politisk lederskab og en arbejdsløshed, der nåede op på 35 procent i gennemsnit i år 2003. Et uddannet og engang forholdsvis velstillet samfund oplevede fra 1999 til 2003, at fattigdomsraten steg fra 20 til 50 procent af befolkningen. Samme dynamik ser man nu i Irak, hvor det officielle arbejdsløshedstal er 28 procent… og nogle skøn tyder på endnu højere tal.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her