Læsetid: 4 min.

Volden vil fortsætte

Valget vil næppe bringe fred og stabilitet til Irak
29. januar 2005

IRAK IFØLGE FISK
Bagdad – Shiamuslimerne er på vej til at overtage Irak. Men morgendagens valg, som vil give dem magten, skaber dyb frygt hos de arabiske konger og diktatorer i Mellemøsten for, at deres sunnimuslimske ledelse nu er truet. USA’s insisteren på dette valg - som uundgåeligt vil frembringe et shiamuslimsk domineret parlament – skulle levere en exit-strategi for de hårdt trængte amerikanske styrker, men vil forandre det geopolitiske landskab i den arabiske verden på måder, som amerikanerne aldrig havde forestillet sig.
Med udgangsforbud og lukning af grænserne vil afstemningen i Irak begynde søndag under truslen fra Osama bin Ladens dekret om, at valget repræsenterer et »frafald« fra den rette tro. Amerikanerne har talt højlydt om muligheden for massive blodsudgydelser i morgen, og de amerikanske efterretningsmyndigheder har advaret deres ambassadepersonale i Bagdad om, at oprørerne kan have »opsparet« selvmordsbombere over de seneste tre uger med henblik på masseangreb mod afstemningssteder og valgkontorer.
Men udenfor Irak taler arabiske ledere nu om en shiitisk ’halvmåne’, som vil dække regionen fra Iran gennem Irak til Libanon – hvor shiiterne er det største trossamfund i landet – via Syrien, hvis alevittiske ledelse udgør en gren af shiaislam.
Mellemøstens shiitiske underklasse, som blev undertrykt under ottomanerne, under briterne og siden under de provestlige diktatorer i regionen vil snart udgøre en ny og potent politisk kraft. Kong Abdullah af Jordan har talt om faren for en »Iraks islamiske republik«, som kan skabe »et helt nyt sæt af problemer, der ikke vil holde sig indenfor Iraks grænser«.

Velsignet med olie
Mens de shiitiske politiske partier i Irak har lovet, at de ikke vil kræve en islamisk republik – deres udtalelser tyder ikke på, at de tragter efter at genskabe den iranske revolution i deres land – vil deres uundgåelige sejr i et valg, som Iraks sunnier i stor stil vil boykotte, betyde, at dette land bliver den første arabiske nation, som ledes af shia-muslimer. Golfens konger og emirer ser på udsigterne med skælven.
I Bahrain regerer et sunni-kongedømme over et shia-flertal, som iværksatte en miniopstand i 1990’erne. Saudiarabien har længe behandlet sit eget shiamindretal med mistænksomhed og undertrykkelse.
I den arabiske verden siger man, at Gud velsignede shia-muslimerne med olie. Shi-iterne lever ovenpå de rigeste olieforekomster i Saudiarabien. Bortset fra Mosul lever Iraks shiiter næsten udelukkende midt i deres eget lands massive oliefelter. Irans olierigdomme er kontrolleret af landets overvældende shia-flertal.
Hvad varsler alt dette for de sunnitiske magthavere på den arabiske halvø? Iraks nye nationalforsamling og den næste midlertidige regering, den udpeger, vil styrke shia-muslimerne overalt i regionen og anspore dem til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de ikke også kan få en retfærdig andel af beslutningsmagten i deres egne lande.
Amerikanerne frygtede oprindeligt, at parlamentsvalg i Irak ville skabe en shia-muslimsk republik. Og de sendte uundgåelige – og overflødige – advarsler til Iran om ikke at blande sig i Irak. Men nu er de langt mere bange for, at uden valget vil de 60 procent shiiter slutte sig til sunniernes oprør.
Morgendagens afstemning er derfor, for amerikanerne, en udvej, et skridt på vej mod målet, et middel til at kunne hævde, at selv om Irak ikke er blevet det stabile, liberale demokrati, de påstod at ville skabe, så har det påbegyndt rejsen mod vestlig frihed og de amerikanske styrker kan rejse hjem.
Det er et fromt, men bedragerisk håb.

Magtkamp
Kun få i Irak tror på, at disse valg vil gøre ende på oprøret, for slet ikke at tale om at bringe fred og stabilitet til landet. Ved at holde afstemningen nu – hvor shiiterne, som ikke bekæmper amerikanerne, stemmer, mens sunnierne, som kæmper mod amerikanerne, ikke stemmer – kan valget kun uddybe kløften mellem de to største samfundsgrupper i landet. Kurderne vil stemme til et dobbeltvalg, både nationalt og regionalt, primært for at garantere deres egen autonomi indenfor de irakiske grænser, som briterne skabte i 1920.
Mens Washington tydeligvis ikke havde forudset dette resultat af sin egen invasion, skubber dets krav om ’demokrati’ nu de tektoniske plader i Mellemøsten i en ny og uvis retning. De arabiske stater udenfor den shiitiske ’halvmåne’ frygter shiiternes politiske magt endnu mere, end de frygter det ægte demokrati. Ikke underligt at Kong Abdullah advarer om, at dette kan destabilisere Golfen og »udfordre« USA.
Søndagens valg kan meget vel blive blodigt. Det kan måske frembringe et parlament så domineret af shia-muslimske kandidater, at amerikanerne vil føle sig fristede til at ’fylde op’ med sunni-parlamentarikere ved at udpege nogle af deres egne - som uvægerligt vil blive beskyldt for at være kollaboratører. Men det vil grundfæste den shiamuslimske magt i Irak – og i den større arabiske verden – for første gang siden den store splittelse mellem sunnier og shiiter, som opstod efter profeten Mohammeds død.

(c) The Independent og Information

*Oversat af Dorrit Saietz

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her