Læsetid: 2 min.

10 minutter kan vare for længe

Jim Jarmusch hiver et par gamle kortfilm op fra gemmerne og parrer dem med nogle nye i den mildt underholdende antologifilm ’Coffee and Cigarettes’
4. februar 2005

Næsten ny film
I sin seneste ’film’, Coffe and Cigarettes, har den amerikanske instruktør Jim Jarmusch samlet en række af sine ældre kortfilm og et par helt nye – 11 i alt på hver lige under 10 minutter – der alle handler om alting og ingenting og har kaffe og cigaretter som fællesnævner.
Den visuelle stil er barberet ned til et minimum med sort-hvide eller tintede billeder i én indstilling. Og alle de medvirkende optræder under deres egne navne, hvilket giver både dem selv og Jarmusch mulighed for at lege med grænsen mellem fiktion og virkelighed. Som i den vellykkede film, hvor skuespilleren Alfred Molina og komikeren Steve Coogan møder hinanden i et tehus i L.A..
Coogan, der nyder stor succes i hjemlandet England og nu prøver at få gang i Hollywoodkarrieren, er afmålt og en smule arrogant, Molina begejstret og imødekommende. Han er stor fan af Coogan, og gennem grundig research i sin families fortid har han fundet ud af, at de to er i familie med hinanden, hvorfor han til Coogans store skræk gerne vil hænge ud med ham.
Men rollerne byttes om, da Molina får en opringning fra fra sin gode ven, den hotte instruktør Spike Jonze, som Coogan meget gerne vil arbejde sammen med. Og nu er det Molinas tur til at give sin fætter den kolde skulder.

Tydelige svagheder
Når skuespillerne som her for alvor finder hinanden, og teksten når over sluder for en sladder-niveauet, så er resultatet både morsomt og tankevækkende. Desuden er det sjovt at opleve forskellige popkulturelle ikoner på slap line i set udefra helt usædvanlige situationer. Et møde mellem Iggy Pop og Tom Waits fungerer netop, fordi det er Waits og Iggy, der drikker kaffe og taler om, at de begge er holdt op med at ryge, hvorfor de sagtens lige kan tage sig en enkelt smøg.
Og når en kaffetørstig Bill Murray får gode råd til at slippe af med sin tobakshoste af de streetwise GZA og RZA fra Wu Tang Clan, der begge kun drikker urtete uden koffein, bliver det seværdigt, fordi det er så skæve størrelser at sætte sammen.
Men det er ikke alle de små film i Coffee and Cigarettes, som formår at nå det niveau, og indimellem bliver stilen så slentrende og indholdet så luftigt – selv for en minimalist som Jarmusch – at det næsten kan være lige meget. Steve Buscemis ellers underholdende teorier om Elvis’ tvillingbror, undermineres af Joie og Cinqué Lee – Spikes søskende – fordi der ikke er nogen kemi mellem de tre skuespillere. Og den afsluttende film med to ældre herrer, filmmanden Bill Rice og skuespilleren Taylor Mead, der sidder og diskuterer musik, er bare mærkelig.
Hver for sig ville de enkelte film stå stærkere, f.eks. som optakt til en af Jarmuschs spillefilm, Mystery Train eller Down By Law, men vist i sammenhæng bliver deres svagheder meget tydelige. Fans af Jarmusch vil sikkert føle sig i godt selskab, mens andre vil opdage, at 10 minutter kan føles som virkelig lang tid.

*Coffee and Cigarettes. Instruktion og manuskript: Jim Jarmusch. Amerikansk (Grand og Husets Biograf i Kbh. og Øst for paradis i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer