Læsetid: 2 min.

Al-Jazeera frygter for redaktionel frihed

Den arabisk-sprogede tv-kanal er en torn i øjet på USA, der beskylder den for at fostre antiamerikanisme i den arabiske verden, og på det saudiarabiske regime, der er fortørnet over, at kanalen giver taletid til dets modstandere. Nu beskyldes de to lande for planer om at give al-Jazeera mundkurv på
17. februar 2005

YTRINGSFRIHED
WASHINGTON – USA og dets nære allierede Saudi-Arabien, beskyldes nu for forsøg på at presse en mundkurv ned over al-Jazeera – den uhyre populære arabisk sprogede tv-nyhedskanal, der med sin dækning af besættelsen af Irak og præsident Bushs ‘krig mod terror’ så ofte har vakt Washingtons vrede. Ifølge forlydener her og i Golfstaterne har regeringen i Qatar, der officielt har ejet al-Jazeera siden dens grundlæggelse i 1996, givet ordre til at fremskynde en plan om at privatisere kanalen, hvilket har skabt frygt i dens journalistiske stab for, at der skal ske indskrækninger i den redaktionelle frihed. En række forslag af den karakter siges allerede at være blevet forelagt al-Jazeeras bestyrelse. Den amerikanske regering afviser pure, at den skulle have søgt at blande sig eller presse på for at få al-Jazeera privatiseret. Ikke desto mindre forekommer mistanken nærliggende.

’Hadophidsende’
Ved flere lejligheder har højtstående amerikanske regeringsembedsmænd, deriblandt vicepræsident Dick Cheney og forsvarsminister Donald Rumsfeld, i skarpe vendinger kritiseret al-Jazeera for at formidle, hvad de kalder »fordrejet« og »hadophidsende« journalistik. Washington er især blevet irriteret over kanalens minutiøse dækning af de civile dødsofre og ødelæggelser, som de amerikanske tropper i Irak har forvoldt, og over dens jævnlige udsendelser af budskaber fra al-Qaeda’s leder, Osama bin Laden. I Irak og enkelte andre lande er al-Jazeeras redaktioner blevet lukket. Samtidig har den qatarske regerings ejerskab af stationen belastet de diplomatiske relationer mellem Washington og en af dets traditionelle allierede i Golfen. I hvad der blev opfattet som en klar markering af amerikansk utilfredshed, blev det lille emirat ikke inviteret med til et topmøde om demokrati i Mellemøsten sidste sommer. Skønt Qatar har svoret at forsvare kanalens redaktionelle uafhængighed (ikke mindst som bevis på oprigtigheden i dets løfter om mere demokratisk udvikling), har det amerikanske udenrigsministerium flere gange henstillet til emiratets diplomater om, at USA gerne så en neddæmpning af kanalens stil. Med en fast seerskare på mellem 35 og 50 mio. er al- Jazeera den mest populære nyhedskilde i den arabiske verden. Den er et sjældent symbol på journalistisk ytringsfrihed i en region, hvor streng statskontrol med medierne er normen. Men kanalen har ikke formået at give overskud og kunne ikke klare sig uden det årlige tilskud på 100 mio. dollar fra dens qatarske stat. Hvis privatiseringen bliver realiseret, vil tv-stationen blive noteret på Qatars børs, hvorefter de fleste af dens aktier kun vil blive udbudt til borgere i Golflandens Samarbejdsråd (GCC). Dette vil gøre det muligt for Saudi-Arabien, det rigeste medlemsland af GCC, som i forvejen finansierer de fleste af regionens medier, at købe betydelige andele af al-Jazeera. Det saudiarabiske regime har været en ihærdig kritiker af al-Jazeeras dækning af modstandere af dets styre. Det har allerede boykottet at købe tv-reklamer på kanalen og dermed bidraget til dets økonomiske vanskeligheder. Men det er Washington, der sidder i den største kattepine. Den amerikanske regering hævder på den ene side, at kanalens »fordrejede« dækning har medført øget antiamerikanisme i den arabiske verden. På den anden side vil et forsøg på at bringe denne upassende stemme til tavshed være i direkte modstrid mod USA’s erklærede intention om at udbrede ytringsfrihed og demokrati til en region, hvor begge dele er udpræget mangelvare.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her