Læsetid: 4 min.

Anders Fogh Rasmussen er den, du ønsker, han skal være

I Foghs tilfælde er det svært at forklare, om det er personen eller politikken – eller fraværet af samme – som et flertal af danskerne har besluttet sig for at beholde som statsminister. For hvem er han, og hvad er hans grundlæggende politik?
9. februar 2005

kommentar
Valgkampen har på ingen måde givet et klart svar: Fogh er den, du ønsker, han skal være. Han er ikke længere nogen Mr. Flintstone, som han selv forleden bedyrede på et pressemøde for internationale journalister, men snarere gjort af modellervoks, som kan omformes efter hvilken vej, den politiske vind blæser. Og det er her i denne detalje, at Djævlen ligger gemt. For hvad skal vi så med politik, hvis vi aldrig ved, hvor en politiker står? Et flertal af danskerne ser ud til at have accepteret, at en politiker – og en statsmand – kan skifte ståsted, som vi andre skifter underbukser. Når historien engang skal skrives, vil denne valgkamp blandt andet blive husket for, at Fogh & Co. var med til at udvande selve det politiske fundament. For hvad skal vælgerne stille op, hvis de ikke kan se forskel? Når Fogh er blevet mere socialdemokrat end Socialdemokraterne selv. Når der deles gaver ud på alle områder, også der hvor man traditionelt ikke forventer, at liberale i Venstre har lyst til at åbne godteposen. Og når ingen journalister for alvor sætter sig ned med en regnemaskine og går igennem, hvor stort råderummet egentlig er.

Ramaskriget udeblev
24 milliarder har Fogh lovet danskerne. Men hvor skal pengene komme fra? Kommunerne har forgæves forsøgt at råbe op ved valgkampens slutning, men uden at det har startet et ramaskrig. For borgmestrene havde måske ikke det, der skulle til for at trænge igennem på tv-skærmen og heller ikke lige skåret budskabet til, så der var mulighed for at arbejde videre med nyheden. Det blev maksimalt til en enkelt dags omtale, inden kommunerne var ude i glemslen igen. Deres trængsler kommer sikkert på medieagendaen en anden dag – efter valget! En kalkule, som Fogh og folkene bag ham helt sikkert har regnet på.

Alt under kontrol
At danskerne trods mandattab vil beholde Fogh som statsminister, så hænger det jo også nøje sammen med det faktum, at alting er planlagt til mindste detalje og kun få ting overladt til tilfældighederne. Straks efter valgets udskrivelse blokerede man effektivt næsten alle out-door-medier med Foghs kontrafej, men også med Venstres og Konservatives valgbudskaber. Man har effektivt styret igennem Socialdemokraternes mærkesager fra dag ét, taget dem punkt for punkt og budt over, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig har Fogh talt om oppositionens skræmmekampagne, mens han selv til slut i valgkampen har bombarderet medier lokalt som nationalt med budskabet om, at helvede ville være løs i Danmark med en regering under Lykketofts ledelse. Sig mig: Hvem skræmmer hvem? Det er dygtigt, det et klogt, og det er smart gjort.

Frøen i gryden
Nogle vil så anfægte, at sådan er moderne politik. Men spørgsmålet er, om det er godt nok? Politikere elsker at sige, at politik handler om at gøre en forskel. I dag fristes man til at spørge – og hvilken forskel er der så, når det gælder Fogh og de andre? Plus eller minus 20 procent. Når danskerne foretrækker Fogh som statsminister, er det på grundlag af udtalelser som: »Jeg er stadig liberal (det såede Fogh selv tvivl om i ugen, der gik). Men jeg indser, at det er vigtigt, at folk føler sig trygge ved det, der sker. Så jeg går ind for gradvise ændringer«? Måske husker nogen forsøget med frøen og det kogende vand? Varmes vandet gradvist op, mens frøen er i gryden – ja, så dør den til sidst. Omvendt springer den op med det samme, hvis den først hopper i, når vandet koger. Måske er målet fra Foghs side, at vi danskere blot skal være i gryden under opvarmningen, hvorefter vi langsomt glemmer at springe op og væk, når den liberale gryde langsomt men sikkert kommer i kog? Man har hørt udtalelserne før – blandt andet fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, som ved regeringens tiltrædelse i 2001 fortalte om strategien for, hvordan danskerne langsomt skulle tilvænnes Fogh og de liberale idéer, som på ingen måde skulle komme som tyv om natten. Men derimod ved langsom tilvænning.

Den tid den sorg
Et eller andet sted er Danmark faldet i søvn. Hvad er der at kæmpe om og arbejde for, hvis alle politikere – herunder Fogh – tilsyneladende er enige? Vi glæder os over, at vi kan få i pose og i sæk. Hvem der betaler regningen, overlader vi til de fremtidige generationer og nogle politikere, som nok knapt nok er født endnu. Den tid, den sorg! Og vi befinder os godt med en mand, der er god til at præsentere budskabet i løbet af få sekunder på skærmen. Om han så ellers står for noget, bekymrer vi os mindre om. Det vigtigste er, hvad han giver os. Glem alt om, hvad du kan gøre for samfundet. Spørg i stedet, hvad det kan tilbyde dig. Og det fede ved Fogh er jo, at skulle vi blive trætte af ham, og det gør vi jo nok engang (personligt tror jeg, at han kalkulerer med at sidde maksimalt to en halv periode, som de seneste statsministre har gjort), så kan vi jo bare skifte ham ud. Nøjagtig som man gør med gammel modellervoks, der nemt bliver grimt efter længere tids brug.

Trine Hammershøy, cand.comm, 34 år, er direktør i PRspektiv, har tidligere bl.a. arbejdet som informationschef i Statsministeriet, kommunikationsdirektør i Holm Kommunikation og konsulent i LO

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu