Læsetid: 2 min.

Men angsten slutter aldrig

Malene Schwartz er vidunderligt indtagende i Elo Sjøgrens bevægende radiodrama – med sin overlevelsesenergi som forbandelse
16. februar 2005

NYT TEATER
Det er ved at være sidste udkald. De unge, der overlevede Anden Verdenskrig, er ved at være gamle – og tanken om deres oplevelser tænder tydeligvis dramatikerne netop nu. Forleden dukkede fortidsskeletterne frem i Lenemarie Olsens Camping på Kaleidoskop, og i aften er det Elo Sjøgrens Krigen er slut, der tvinger krigserindringerne frem af glemslen på RadioDrama. Rammen er enkel: En gammel, jødisk dame anbringes på plejehjem, lidt konfus omkring tid og sted. Men hendes erindring om fortiden fejler ingenting. Og med masochistisk præcision genfortæller hun sit liv – og tvinger i tankerne sin søster og sit barn til at gøre det samme. Det er en bevægende fortælling, Elo Sjøgren har skrevet. En lille, tæt historie. Alligevel virker krigsofferhistorien også forudsigelig og sørgelig bekendt: Europa er aldrig kommet sig over sårene fra kz-lejrene. Sjøgrens særlige indsigt ligger i det overlevelsespsykologiske. Mellem glæden over at have overlevet – og sorgen over ikke at være død ligesom de andre. Visheden om at have svigtet fortrænger alle andre følelser: ’Før da jeg faldt / misted’ jeg alt’, lyder det med folkevisesorgmod hos Sjøgren.

Blidt-brutalt
Sjøgrens replikker snitter præcise ar: Krigen er slut, men angsten forsvinder aldrig. Og Palle Kjærulff-Schmidt har instrueret stykket med særlig følsomhed over for de løgne, som kvinderne skaber for at dulme angsten. Stemmerne bølger ind i hinanden, kun blidt-brutalt afbrudt af strygermusik – som i lejren? Og Malene Schwartz er vidunderligt indtagende både som teenageren og pensionisten Martha, kampklar og kynisk i sin stemme – med sin overlevelsesenergi som forbandelse hver eneste gang, hun vågner op af sin gammeldamedøs. Karen-Lise Mynsters søsterstemme gryner ud og bliver helt stille, når hun konfronteres med sine Auschwitz-fortrængninger. Mens Ulla Henningsens datterstemme har den usvækkedes rebelkraft, fordi hun ikke er blevet brændemærket af selve krigen, men ’kun’ af dens barske følgevirkninger. Desuden lunter Hanne Ribens senilt omkring og stjæler håndtasker med munter diskretion, mens Henning Moritzens plejehjemsnabo atter finder kvindebedårerstemmen frem, sådan ind imellem eftermiddagslurene.
Kun Nikolaj Kopernikus’ stemme som den unge nazist med Marthas pistol rettet mod sig virker utroværdig. Netop fordi han ikke var til at stole på? Eller fordi hendes ene møde med ham kom til at lægge lige så svære spor ud over hendes liv som hele krigen? Det er ikke sådan til at sige. Men som Martha konkluderer: »Så længe, man kan rede sin seng, er der håb.«

’Krigen er slut’ af Elo Sjøgren. Instruktion: Palle Kjærulff-Schmidt. Teknik og montage: Solveig Berger. 44 min. Radio Drama. Sendes på P2 i aften kl. 20.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her