Læsetid: 4 min.

Bag om boheme-partiet

Den store Radikale fremgang skyldes i høj grad, at partiet har forstået at gribe tidsånden, og mobilisere en ny befolkningsgruppe
3. februar 2005

Fremgang
»Ud med de sorte og V, C. Ind med de gode, så kryds B. Stem radikalt, radikalt.«
Sådan lyder refrænet i en ørehænger, som et radikalt boy-band skrålede ud fra Pumpehusets scene som højdepunktet til den radikale nytårskur.
De tre deltagere i boy-bandet var de to folketingsmedlemmer Naser Khader, Morten Helveg Petersen, samt overborgmesterkandidaten Klaus Bondam.
Sangen blev fremført til kæmpefest med politikere, skuespillere, mediefolk og wannabees i én pærevælling, og det illustrerer præcis, den forandring det gamle husmandsparti har undergået.
Da partiet for præcis hundrede år siden brød med moderpartiet Venstre, var det for at arbejde for de mere venstreorienterede småkårs-bønder. Delvist venstreorienterede er de sociale vælgere stadig, men økonomisk mindrebemidlede er nok for meget sagt.
Radikale vælgere årgang 2005 er nemlig ganske anderledes.
Det er trendsætterne, de smarte unge, overklasse bohemerne, og de, der er på vej til at blive det.
Den radikale strategi er nemlig at mobilisere en helt ny befolkningsgruppe. Den såkaldte »Kreative Klasse.«
Den Kreative Klasse udgør en hastigt voksende del af arbejdsstyrken og spænder fra skuespillere, forfattere, malere, mediefolk, undervisere, forskere og samfundsfagligt uddannede.
Her er nøgleordet tolerance. Det skæve, nye og anderledes er drivkraften, og politikere som Klaus Bondam og Naser Khader står som tydelige eksempler på den udvikling og som eksponenter for »Den Kreative Klasse«.
Begrebet »Den Kreative Klasse« er skabt af den amerikanske forsker Richard Florida, som beviste en statistisk sammenhæng mellem regioner og storbyers økonomiske vækst og deres appel til de kreative grupper, som skaber fornyelse i vidensøkonomien. Og den radikale leder var da heller ikke sen til at se mulighederne. Partiet har justeret sine signaler – senest med valgoplægget, ’Det kreative Danmark’ – for at fange den nye gruppe.
Marianne Jelved ligger der heller ikke skjul på inspirationen, og at hun er optaget af Floridas tænkning:
»Vi arbejder meget med at inddrage kreative kræfter i den politiske proces, og når vi forud for valget har fremlagt vores politiske fremtidsvision ’Det Kreative Danmark’, går der en lige linje tilbage til Floridas analyse,« siger Marianne Jelved til ugebrevet Mandag Morgen.
Det er specielt i de store byer og udpræget i København, at satsningen slår igennem. Det er her, de kreative miljøer opstår og lever, og det er også her, de studerende befinder sig. Og stod det til universitetsstuderende i hovedstadsområdet, kunne de radikale se frem til en overvældende fremgang, viser en omfattende internetundersøgelse foretaget af kommunikationsbureauet Kompas Kommunikation.
Lektor ved Handelshøjskolen i København, Mark Lorenzen, er i gang med at kortlægge udbredelsen af den kreative klasse i Danmark, mener, at der går en klar linje fra de gamle husmænd og nutidens radikale vælgere i det kreative segment:
»Faktisk er der en hel del fællestræk mellem den kreative klasse og datidens husmænd. De var jo også nogle, der brød ud og var på tværs af de etablerede systemer. Den kreative klasse arbejder typisk for store virksomheder eller som frie agenter. Men lige som husmanden er Den Kreative Klasse sin egen,« siger han.
Kommunikationsrådgiver Kim Bak kalder de radikale for vor tids konservative, fordi de appellerer til højborgerskabet, den økonomiske snusfornuft og takt og tone forstået som en forfinet politisk korrekthed. Men hvor der satses og fokuseres, mistes der også. De traditionelle småbønder har vinket farvel til partiet. Forklaringen er meget enkel, nemlig at det ’Kreative Parti’ er blevet akademikere uden jordforbindelse.
Sådan lyder diagnosen fra formanden for Dansk Familielandbrug, Ib Jensen.
Da Boy-bandet var færdig på scenen i Pumpehuset i København, eksploderede salen i jubel og fyrværkeri. De nye, de kreative og de tolerante. De var der allesammen. Bøsserne, de brune og de intellektuelle. Og de er der også i stemmeboksen på tirsdag, for at sikre at de radikale også der bryder lydmuren.

FAKTA
Den Kreative Klasse
*Den Kreative klasse dukker op som fænomen i Richard Floridas bog »The Rise of the Creative Class«.
Som professor i regional udvikling var Florida ved at udvikle et indeks over, hvilke amerikanske byer som klarer sig bedst inden for højteknologi. Ved et tilfælde mødte han en anden professor, som arbejde på en rangliste over, hvilke byer der havde den største koncentration af bøsser. Det viste sig, at de to lister var stort set identiske. Da Florida undersøgte sagen yderligere, opdagede han, at der var en tilsvarende sammenhæng med antallet af kunstnere og indvandrere i byerne. Disse grupper følges ikke bare med vækst – de går ofte forud. Floridas bud på en forklaring handler om, at det, der driver dagens økonomi, er de tre t’er: talent, teknologi og tolerance. Tolerance er vigtigt, mener han, fordi talentet søger områder præget af tolerance og mangfoldighed. Fornyelsen kommer fra originalerne, og de har brug for plads og inspiration. Bøsserne, bohemerne og indvandrene er ikke nødvendigvis i sig selv dynamoer i økonomisk forstand, men de søger kreative, tolerante miljøer hurtigere end andre – og gør dem dermed mere brogede og mere fascinerende. Derfor suger de Den Kreative Klasses øvrige lag med sig – fra mediearbejdere, arkitekter, ingeniører, undervisere, forskere til ledere, finansfolk, læger og jurister. Kilde: Mandag Morgen, nr. 4 2005

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her