Læsetid: 4 min.

Bertel er tilbage på skolebænken

Efter »en genopdragelsesrejse på 12 år« glæder Bertel Haarder sig til at rykke ind i sit gamle undervisningsministerium
19. februar 2005

Comeback
Bertel Haarder er den nulevende minister, som har beklædt et ministererhverv i længst tid. Han er desuden den undervisningsminister, som har siddet i længst siden 1849 – og nu gør han så come- back på Frederiksholms Kanal.
»Nu er jeg jo altså blevet lidt mere voksen og måske også lidt mere professionel i min måde at gribe tingene an på. Måske er jeg også blevet lidt blødere og venligere, hvem ved,« forsikrede han sine kommende medarbejdere ved overrækkelsen af Undervisningsministeriet i går eftermiddag.
Haarder er fra sin tidligere periode som undervisningsminister fra 1982 til 1993 kendt for sine hårde, men også ideologiske udmeldinger.
»Det er glædeligt at få en undervisningsminister, der ikke er afhængig af sine embedsmænd,« siger rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Lars-Henrik Schmidt. »Han er sine meningers mand, som har sine meningers mod. Og det har jeg stor respekt for,« siger han.

Ideernes mand
Da Bertel Haarder i 1982 første gang blev undervisningsminister under den daværende firkløverregering, var han klar til at lægge kursen om i Undervisningsminsteriet.
Da han trådte til, havde han selv planlagt alle grundelementerne i sit liberale fornyelsesprogram. Hans hoved har altid været en evigt kogende popkorngryde, hvad ideer angår. Og han har også altid været klar til at prøve dem af i virkeligheden, selv om det til tider har kostet ham populariteten.
Hans sidste periode var præget af store omvæltninger på skoleområdet, hvor ikke et eneste hjørne af uddannelsesverdenen måtte gennem en reform.
Ikke alene skar regeringen i bevillingerne på uddannelserne, men Haarder begyndte at stille krav til både undervisere, elever og studerende.
Dette medførte naturligvis voldsomme protester i både lærer- og elevkredse. Han ønskede også at uddelegere mere ansvar til institutionslederne og afbureaukratisere institutionerne.
Bertel Haarders reformer var berømte og berygtede, og flere gange var det ikke kun for deres indhold, men lige så meget for den hastighed de blev præsenteret med. Han kom altid med mange udspil – og man vidste aldrig, om Bertels fikse ideer holdt weekenden over, eller om der var noget nyt på tapetet. Uddannelserne havde simpelthen svært ved at følge med.

Handlingens mand
Da Bertel Haarder sammen med resten af regeringen i 1993 gik af, efterlod han
skitsen til den folkeskolelov, som med en række justeringer stadig er gældende i dag. Han gennemførte omfattende reformer på blandt andet gymnasie- og erhvervsuddannelserne og i SU-systemet.
På universiteterne fik han indført bacheloruddannelsen og skolebestyrelser i folkeskolen og fik reformeret styrelsesloven. Bertel Haarder er også arkitekten bag det udskældte taxametersystem, som han ligeledes fik indført.
Haarder gjorde uddannelserne til en vare. I 80’erne og begyndelsen af 90’erne fremlagde han en stor strukturel forudsigelse, hvor han gelejdede unge ind på ingeniørstudiet – fordi Danmark på daværende tidspunkt manglede ingeniører.
Han skruede på alle knapper og styrede en hel generation af ingeniører direkte ud i arbejdsløshed. Et problem, der stadig holder ved i år 2005. Nu skal han stå i spidsen for at omskole industriarbejde og få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet via uddannelse. Og her er der den senere tid blevet talt varmt om at uddanne folk til servicesektoren.
Det var Bertel, der markedsførte trenden med at legitimere brugerbetaling. Han forsøgte at indføre brugerbetaling på gymnasierne ved, at man skulle betale sine egne bøger, og han forsøgte ligeledes at indføre fotokopiafgifter.
I dag er det en mindre firkantet Bertel Haarder, der overtager nøglen til Undervisningsministeriet.
»Der er meget, jeg skal læse op på, og selv om nogen ikke tror det, møder jeg op med en meget stor portion ydmyghed,« sagde han i går ved overdragelsen.

FAKTA
To nye ansigter i regeringen Fogh II

Statsminister Anders Fogh Rasmussen foretog i går følgende ændringer i regeringens sammensætning:

• Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister for udviklingsbistand Bertel Haarder er udnævnt til undervisningsminister og kirkeminister.

•Trafikminister og minister for nordisk samarbejde Flemming Hansen er udnævnt til trafik- og energiminister.

•Undervisningsminister Ulla Tørnæs er udnævnt til minister for udviklingsbistand.

•Miljøminister Connie Hedegaard er tillige udnævnt til minister for nordisk samarbejde.

•Medlem af Folketinget Rikke Hvilshøj er udnævnt til minister for flygtninge, indvandrere og integration.

Regeringen Anders Fogh Rasmussen II ser derefter sådan ud:
• Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
• Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)
• Udenrigsminister Per Stig Møller (K)
• Finansminister Thor Pedersen (V)
• Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
• Justitsminister Lene Espersen (K)
• Kulturminister Brian Mikkelsen (K)
• Undervisningsminister og kirkeminister Bertel Haarder (V)
• Trafik- og energiminister Flemming Hansen (K)
• Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander (V)
• Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V)
• Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
• Minister for udviklingsbistand Ulla Tørnæs (V)
• Forsvarsminister Søren Gade (V)
• Socialminister og minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V)
• Miljøminister og minister for nordisk samarbejde Connie Hedegaard (K)
• Skatteminister Kristian Jensen (V)
• Minister for flygtninge, indvandrere og interagtion Rikke Hvilshøj (V)
• Minister for familie- og forbrugeranliggender Lars Barfoed (K)
ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her