Læsetid: 3 min.

Britiske konservative leger Kejserens nye klæder

Ingen kan finde huller i den britiske selvforsvarslov – alligevel ønsker de konservative lovstramning
5. februar 2005

Den seneste måned har Storbritannien dannet scene for en langstrakt opførelse af H.C. Andersens Kejserens nye klæder: En ikke-sag, som alle har ladet som om er en sag, har fyldt den offentlige debat. I en besynderlig blanding af, hvad man må tolke som desperation blandt de britiske konservative politikere – der endelig har fundet en sag, der er i tråd med befolkningens holdning – og medier, der ikke lader kendsgerningerne stå i vejen for en god historie, er kravet om en stramning af loven om selvforsvar i forbindelse med indbrud spundet helt ud af kontrol. Ok – mordene var rigtige nok. Inden for en måned blev to familiefædre i London knivdræbt af indbrudstyve i deres hjem. Den angst, som greb befolkningen, samt det forståelige krav om at ’noget’ må gøres, var også reelt nok. Problemet var bare, at dette ’noget’ allerede var gjort – for længe siden. En lov, der giver husejere ret til at forsvare deres hjem inden for rimelighedens grænser, eksisterer allerede.

Man har sågar ret til i forsvar at dræbe, og både jurister og politi er enige om, at loven virker. Kun 11 husejere er i de seneste 15 år blevet retsforfulgt for at have brugt overdreven vold mod indbrudstyve – heraf er fem blevet dømt. Den højest profilerede sag af de fem var, da landmanden Tony Martin fik livsvarigt fængsel for at have skudt og dræbt en 16-årig indbrudstyv i 1999. Martin fik dog senere omstødt dommen til manddrab og blev løsladt i juli 2003. I en anden sag lå husejeren på lur og ventede på tyven i et industriområde. Da tyven dukkede op, bankede ejeren ham, smed ham i en grøft og satte ild til ham. På trods af disse temmelig ekstreme sager og det meget begrænsede problem har de britiske konservative med hjælp fra den konservative presse imidlertid kastet sig over emnet. Redaktør Dominic Lawson fra The Daily Telegraph – der har kørt en kampagne for en opstramning af loven under sloganet right to fight back – skrev i sin avis, at det var gået op for ham, at hvis »Mr. Symonds (en af de to dræbte familiefædre, red.) havde grebet en køkkenkniv, før han konfronterede indbrudstyven, og hvis det var lykkedes ham at stikke først, så ville han, sådan som loven er, være blevet anklaget for mord«. De konservative kræver – med udgangspunkt i samme sag – en lovændring, således at husejere kun kan dømmes, hvis de har brugt »voldsom overdreven« magt. Sagen er bare, at Mr. Symonds ikke ville være blevet dømt for at have slået indbrudstyven ihjel, med mindre han havde sat en fælde op på forhånd eller havde dræbt manden, efter han havde passiviseret ham.

End ikke forsvarsadvokater ønsker en lovstramning. For nyligt blev en mand netop frikendt for mord på en indbrudstyv. Mandens advokat var ikke overrasket og mente ikke, at der var brug for en lovændring. »Det vil reelt give folk lov til at dræbe hvem som helst, som befinder sig på deres grund, og som de ikke kan lide synet af. Loven virker, som den er, og det viser denne dom,« sagde advokaten ifølge BBC’s Radio 5 live, som tog emnet op til debat blandt lyttere og eksperter. Et par konservative politikere må have lyttet til programmet, der afslørede udbredt uvidenhed i befolkningen om deres rettigheder – og et stort flertal for en lovstramning. De konservative havde endelig fundet en sag, der var i tråd med befolkningen, og snart hørte man det traditionelle lov og orden-parti forsvare husejernes rettigheder i hver anden nyhedsudsendelse. Blair-regeringen, der ellers dygtigt har stjålet initiativet på alle de konservatives kerneområder, forsøgte et kort øjeblik at gøre det samme i denne sag, men må have indset, at der simpelthen ikke var en sag at stjæle. Problemet er imidlertid, at det ikke ser godt ud ikke at gøre ’noget’. Derfor er Blairs folk nu kommet på løsningen: En brochure, der i tekst og billeder forklarer, hvad man må og ikke må. Ja, det lyder ikke særlig tough on crime-agtigt, men Labour håber, at brochuren kan udfylde den lille dreng fra H.C. Andersen-eventyrets rolle og få folk til at indse, at kejseren »jo ikke har noget på«. At dømme efter de sure grynt og manglende modangreb fra de konservative ser det ud til, at Blairs mediefolk igen har klaret skærene. Teflon-Tony kan igen sove trygt, velvidende at han igen har afværget et konservativt forsøg på at stjæle hans stemmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her