Læsetid: 5 min.

Brixtofte bedre end en strøgtur

I snart et år har dommere, advokater, journalister og lægfolk, der har fået for vane at følge Brixtofte-sagen minutiøst, mødtes to gange om ugen for at følge det juridiske slag om bykongen i Farum
15. februar 2005

Reportage
Som han sidder dér alene på en stol midt i rummet i retssalen i lånte lokaler på Rådhuspladsen, får man næsten ondt af ham. Brixtofte. Skuldrene i habitjakken med indlagte puder hænger forover, når han bøjer sig over de mange bilagsmapper. »Hr. dommer. Når man sidder og vælter rundt mellem fire mapper, og man skal sidde og holde fingre ind mellem siderne, fordi der springes rundt mellem bilagene, så er det altså svært,« siger han. Og lægger armene over kors. Det er formiddag i Københavns Byrets retslokale 41, hvor Peter Brixtofte i snart et år har siddet på anklagebænken. Manden med en fortid som bykonge og en nutid som tvangsindlagt skydeskive for alvorlige anklager om mandatsvig og embedsmisbrug er mødt op for at svare på spørgsmål om et byggeri af ungdomsboliger, han ikke stoppede, selv om Naturklagenævnet havde pålagt Farum Kommune det. Sammen med ham er en række andre personer dukket op. Domsmænd, dommer, forsvarere og anklagere selfølgelig. En lille håndfuld journalister. Selv om samtlige nyhedsmedier i Danmark har fulgt sagen om Brixtofte, er interessen for systematisk at dække retssagen kun forbeholdt få og inderlige Brixtofte-nørder på de store medier, der har råd til at afsætte en journalist til formålet. Og- så den 65-årige Hardy Gynild og et par andre af de tilhørere, der siden straffesagen blev indledt for snart et år siden, har fulgt sagen troligt. Med 80 berammede retsmøder, hvor over halvdelen nu er overstået, er Brixtofte-retssagen blevet en hel lille verden i verden. Folk kender hinanden. De har deres faste pladser.

Bedre end tur på Strøget
Hardy Gynild er kommet til næsten alle retsmøder, siden sagen startede. To gange om ugen stiger han på toget i Helsingør og tager til Rådhuspladsen for at følge dagens møde, når det begynder klokken 9.30. »Jeg kommer, fordi jeg synes, det er en spændende sag, og fordi jeg altid har haft stor interesse i det danske retssystem. Nu er jeg gået på efterløn, og derfor har jeg tid til at komme,« siger Gynild. De dage, han ikke får hele retsmødet med, læser han op på sagen via Jyllands-Postens weblog, hvor Morten Pihl, der i 2002 var den ene af de to B.T.-journalister, der afslørede Brixtofte, skriver direkte fra retssalen via sin trådløse, bærbare computer. Journalister som Morten Pihl kender sagen lige så godt som dens involverede. Med indædt grundighed skribler han løs på den bærbare og sender sine referater på nettet få minutter efter retsmøderne slutter. Det passer derfor Hardy Gynild godt, at han lige kan klikke sig ind på Jyllands-Postens hjemmeside de dage, han ikke kan være med. Men som regel er han der. Og indtager sin frokost i byrettens kantine, hvor han kan diskutere sagen med andre, der også følger sagen og spiser i kantinen. Det er dog ikke alle, der er lige så intense som Hardy Gynild. Én, der også kom fast, er holdt op med at komme, fordi hans kone blev alvorligt syg. Andre kommer kun af og til. »Der er to par fra Århus, som kommer en gang imellem. Det siger: ’Det er mere spændende end at gå en tur på Strøget,« griner Hardy Gynild. Hardy Gynild plejer at sidde på tilhørerpladserne, hvorfra man kan se vidnernes mimik, ansigtsudtryk og kropssprog. Han har prøvet et par gange at sætte sig i presselogen, men det duer ikke, fordi man derfra kun kan se ryggen på dem, der bliver afhørt. »Ord siger ikke alt, det betyder meget, hvordan man virker som person, om man f.eks. læner sig tilbage i stolen, sætter hånden på kinden eller ryster på hovedet.«

Ordkrig
Og netop Brixtoftes kropssprog taler denne dag for sig selv: De skal ikke få ham ned med nakken. De korslagte arme og den stille jamren over mængden af mapper bliver hurtigt afløst af en mere friskfyrsagtig stil. »Ja, det er en smadderfornuftig skrivelse, synes du ikke?« spørger han for eksempel kækt anklageren, da denne retorisk spørger Brixtofte, om han er bekendt med et bilag i bevismaterialet.
Anklager: »Ja, det ved jeg ikke, om det er. Jeg spørger igen: Er du bekendt med dén skrivelse?«
Brixtofte: »Det kan du tro, jeg er. Jeg har set alle skrivelser i forbindelse med afhøringen hos Rejseholdets drabssektion.«
Drabssektion? Alle undrer sig. Var det ikke Bagmandspolitiet, der afhørte ham dengang i 2003?
Anklager: »Ja, drabssektionen beskæftiger sig så også med andet end drab, men...«
Brixtofte: »Ja, ja, jeg ville bare lige nævne det.«
Anklager: »Det er fuldstændig irrelevant, det, du siger.«
Brixtofte: »Jamen, der står altså ’drabssektion’ på papirerne.«
Anklager: »Det kommer ikke sagen ved, det er irrelevant.«
Brixtofte: »Du kan selv se på papirerne, der står...«
Retsformand: »Ja, så har vi vist det på plads!«

Sager trækkes i langdrag
Noget af det, der har gjort indtryk på Hardy Gynild er, at retssystemet virker så tungt.
»Hvorfor tager en sag så lang tid? Thorsen-sagen tog fem år, det er jo utroligt,« siger han. Og en vis tunghed hviler også over Brixtofte-sagen med sine mange implicerede og de obligatoriske mundtlige referater, retsformanden dikterer efter hvert vidne. »Tiltalte kendte til skrivelsen til Naturklagenævnet punktum... nej, komma, med hvem han har haft et godt samarbejde i mange år punktum.«
Et andet indtryk, der har fæstnet sig i Hardy Gynild var vidnet Knud Erik Matz, tidligere direktør i Dansk Boligselskab. Matz var tilsagt til at møde klokken 11 i retten, men kom til at vente i tre timer. »Jeg vil meget gerne spørge, hvorfor jeg skal udsættes for det her,« rasede han, da han tog plads og fik at vide, at han ville blive indkaldt igen senere. »Det er under bæltestedet. Det er rædselsfuldt,« sagde han og beskyldte en af domsmændene for at stirre på ham. Optrinnet endte med, at Matz krævede refusion for sin og sin kones frokost. Hardy Gynild har stor beundring for det, Brixtofte har udrettet i Farum f.eks. omkring sport. Han har selv været instruktør i DBU i 30 år og har arbejdet næsten lige så længe som pædagogisk konsulent i en kommune, der på sin vis har visse ligheder med Farum: Greve Kommune, hvor en V-borgmester René Milo også har været sigtet for bedrageri og ulovligheder med kørselsudgifter på godt 52.000 kr, som han måtte betale tilbage. »Jeg havde fulgt med i, hvad der skete i Farum længe før, sagen begyndte. Men det fylder jo meget, når det er to gange om ugen,« siger han. Derfor bliver det måske også lidt tomt, når Brixtofte-sagen slutter. Indtil da fortsætter han sine to ugentlige ture til Brixtofte-sagen – sammen med alle de andre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu