Læsetid: 3 min.

Broadway sørger over Miller

Dramatikeren Arthur Miller var aldrig så agtet i USA, da han levede, som han er blevet det efter sin død i sidste uge
15. februar 2005

EN DRAMATIKERS DØD
NEW YORK – Meddelelsen om hans død fik dem til at skrue ned for lyshavet på Broadway, og nu forbereder USA sig på en sæson med retrospektive forestillinger, der skal mindes den netop afdøde amerikanske dramatiker, Arthur Miller.
Selv ville han utvivlsomt have haft blik for ironien i disse omfattende sørgehøjtideligheder, for han var altid mere elsket i udlandet end i sit eget USA.
Miller, som torsdag nat døde af hjertesvigt i en alder af 89 år, arbejdede til det sidste. Skønt der lå adskillige projekter på hans skrivebord, var han i sin sidste tid mest optaget af en genopsætning af En sælgers død, der får premiere til maj – ikke i New York, men i London. Hvor klassikere fra Millers produktion – især En sælgers død og Hekse – er fast pensum for skolebørn i Storbritannien og hører til de mest opsatte på vores teatre, blev skuespilleren i USA anset for et falmet talent. Her skyldtes en stor del af hans berømmelse snarere det ægteskab, som han i 1956 indgik med Marilyn Monroe, og som varede i fem år. »Trods en vis anerkendelse i de sidste år,« skrev kritikeren Clive Barnes i en nekrolog i The New York Post, »var det den almindelige, om end urimelige opfattelse, at Miller ikke drev det til noget videre efter Smeltediglen (1953, red.).« På samme måde, som hans senere værker ikke formåede at appellere til hans landsmænd, blev der stille om hans privaliv efter Monroe. Miller giftede sig i 1962 med fotografen Inge Morath – hans tredje kone – og de holdt sammen, indtil hun for tre år siden døde af kræft. Miller var dog altid en helt for USA’s venstreorienterede – ikke mindst i kraft af sit modige offentlige opgør med 1950’ernes McCarthyisme. Han nægtede at vidne om venner og kolleger over for den berygtede Komité for Uamerikansk Virksomhed, og Heksejagt, der handler om de historiske hekseprocesser i Salem i 1690’erne var en utilsløret allegori over hans egen afsky over for tidens heksejagt på påståede kommunister.

Unison ærbødighed
Millers forkærlighed for Storbritannien og desillusion over for Broadway tilkendegav han explicit, da han i 1991 valgte at opsætte sit nye stykke The Ride Down Mount Morgan i Londons West End med Patrick Stewart i hovedrollen. Han bemærkede engang, at Broadway næsten havde gjort det af med hans forfatterkarriere, før den var startet. Hans første stykke, The Man Who Had all the Luck, fik premiere på et Broadway-teater i 1944, men måtte tages af plakaten efter blot fire opførelser. »Jeg var tæt på at opgive at skrive for altid,« sagde Miller årtier senere til CNN: »Fordi jeg oplevede så stor fiasko med mit første stykke, besluttede jeg mig faktisk for aldrig at skrive et til.« Miller sagde flere gange, at det var kommet bag på ham, at publikum og kritikere tog så begejstret imod det, der skulle blive hans største succes. »Jeg ville aldrig have forudsagt, at En sælgers død skulle slå så stort an,« sagde han i 1988: »Oprindelig var det blot et helt realistisk stykke om en helt realistisk sælger, men nu er det blevet til lidt af en myte – ikke bare her, men i store dele af verden.« Skønt Millers forhold til sit fædreland periodevis var belastet, har ærbødigheden over for hans minde været nærmest unison i de sidste dage. »Han var udgjorde helt sin egen planet, og dem er der ikke mange af. At han ikke er mere, har påvirket tyngdekraften i vores liv,« sagde Brian Dennehy – en af flere skuespillere, der fik chancen for at gøre rollen som Willy Loman i En Sælgers død til deres egen.

© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her