Læsetid: 5 min.

Bush i Bruxelles – men intet nyt fra Vestfronten

Der er brede smil og forsoning på programmet under præsident Bushs Europa-visit, men under overfladen er de politiske konflikter intakte, mener eksperter. Alligevel er de forbedrede diplomatiske relationer til fordel også for dansk udenrigspolitik
23. februar 2005

STORPOLITIK
Det er snart to år siden, at to republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus under megen mediebevågenhed gennemtrumfede, at »French fries« måtte ændre navn til »Freedom fries« i bl.a. Repræsentanternes Hus’ cafeterier. Intentionen var offentligt at understrege den amerikanske foragt over for Frankrigs modstand mod en invasion af Irak på et tidspunkt, hvor de diplomatiske relationer mellem USA på den ene side og primært Frankrig, men også Tyskland, på den anden, var værre end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Konflikten splittede både NATO og EU, sendte Danmark i krig udenom FN og har forpestet det transatlantiske politiske klima lige siden. Derfor kunne det næsten ikke være mere passende, at George W. Bush mandag indledte sit første Europa-besøg som valgt præsident, med at invitere Frankrigs præsident Jacques Chirac til middag i EU’s politiske centrum, Bruxelles, hovedstad i pommefrittens hjemland, Belgien. Condoleezza Rices besøg hos en række europæiske statsledere i forrige uge var præget af det tydelige ønske om offentlig forsoning og tilbagevenden til »normale arbejdsforhold« fra såvel amerikansk som europæisk side. Men professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ole Wæver, og leder af Center for Amerikastudier ved Københavns Handelshøjskole Niels Bjerre Poulsen mener ikke problemet dermed er løst.

Grundlæggende uenig
»Man har fået poleret overfladen, men de grundlæggende problemer består. Bushs indsættelsestale og Condoleezza Rice tale i Paris gik stadig på, at hvis blot man skaber frihed og demokrati i de lande, der i dag har problemer, så kommer alt andet af sig selv i form af en positiv dominoeffekt. Her er det paradoksale, at det jo ikke er mål, man kan erklære sig grundlæggende uenig i. Vi er jo alle enige om, at frihed og demokrati er af det gode, men det der ikke kommer frem ved topmøderne er, at de grundlæggende opfattelser af, hvordan man løser konflikter stadig er meget forskellige. Amerikanernes holdning til problemløsning er fortsat den, at verdens problemer skal løses ved, at USA fører an og andre følger trop. Der har ikke været noget fundamentalt skift i retning af mere reguleret eller aftalestyret samarbejde, når man ser bag om facaden,« siger Ole Wæver.

Nykonservativ orden
Årsagerne til de transatlantiske sammenstød skal ifølge Niels Bjerre Poulsen findes i, at den første Bush regering havde en meget tydelig ideologisk profil, hvor de nykonservative fra starten satte en ny dagsorden i forhold til blandt andet FN, og hvor amerikansk enegang og handlekraft blev meget tydelig, især efter terrorangrebet mod New York og Washington den 11. september 2001. »USA havde fra starten af Bushs første periode travlt med at proklamere, at man ikke ville føle sig bundet af samarbejdsaftaler, fordi USA havde alt for meget tyngde i forhold til sine alliancepartnere. Alle de aftaler, konventioner og kontrakter, som man opsagde, det var jo ikke, fordi det hastede med at stille sig udenfor. Det var en markering af, at man syntes man havde for lidt råderum i forhold til, hvor stærk militær magt USA har. Den enorme tillid til hvad man kan udrette med militær magt, har nu fået et grundskud i Irak, fordi efterspillet har vist, at selv om USA er fuldstændig i en klasse for sig rent militært, så har man faktisk brug for alliancepartnere i forhold til alt det der sker bagefter. Det, vi ser nu, er jo indirekte en amerikansk anerkendelse af, at der er nogle ting, man ikke har håndteret særlig godt,« siger Niels Bjerre Poulsen.

Stridspunkter efter Irak
Både Ole Wæver og Niels Bjerre Poulsen ser positivt på muligheden for, at USA og Europa i det mindste kan finde fælles fodslag omkring Irak. Men skårene er bare ikke klinket mener Ole Wæver. »Der ligger stadig rigtig mange uløste konflikter. De store europæiske lande er lodret uenige med USA i forhold til, hvordan man håndterer Irans atomprogram. Der er Kyoto-klimaaftalen som amerikanerne ikke vil ratificere, diskussionen om den internationale strafferetsdomstol, som amerikanerne ikke vil tiltræde, og desuden er man stadig fundamentalt uenige om den linje, man lægger over for Israel i forhold til Palæstina spørgsmålet.« Niels Bjerre Poulsen ser ligeledes en lang række konfliktområder, men understreger også nødvendigheden af at se fremad:

Det gik anderledes
»Man må se Bush og Condoleezza Rices udtalelser som en erkendelse af, at meget er gået anderledes, end man fra amerikansk hånd havde forestillet sig. Men der er også en forståelse i Europa og i særdeleshed Frankrig, af, at nu hvor Bush er blevet genvalgt, så er man, uanset om man bryder sig om ham eller ej, nødsaget til at etablere et arbejdsforhold, fordi man simpelthen ikke kan have endnu fire år, hvor man peger fingre af hinanden. Det er der alt for meget på spil til, at man kan acceptere.« Som aktiv part i den amerikansk ledede krig mod Irak, og som normal fortaler for en konventionsbaseret samlet europæisk udenrigspolitik, har Danmark ifølge eksperterne en særlig interesse i forbedrede relationer over Atlanten. Ifølge Niels Bjerre Poulsen vil det føre til forbedrede danske relationer til de europæiske lande, der gik imod Irak-krigen.

Fogh traf et forkert valg
»På mange måder kan man sige, at Anders Fogh Ras-mussen (V) traf et noget uheldig valg. Han havde lige gennemført et yderst vellykket formandskab for EU og stod med en meget høj stjerne i Europa, og så valgte han noget bombastisk USA, da det blev et spørgsmål om et samlet EU eller USA. Det har jo givet nogle skrammer – ikke mindst som grundlaget for krigen har vist sig at blive mere og mere usikkert. Man må nok sige, at det er et lidt flovt anliggende, at man ingen selvstændig vurdering havde af konflikten, og det er min vurdering, at en tilnærmelse mellem USA og de store lande i EU – minus Storbritannien, der hele tiden har stået last og brast med USA – vil gøre alting noget lettere i forhold til den danske regerings europæiske samarbejdspartnere.« Om møderne i Bruxelles mandag og i går har gjort mere end at klinke skårene, må ifølge de to eksperter aflæses af de konkrete politiske resultater, der kommer af Bushs Europa-turné. I dag gælder det kansler Schröder, i tyske Mainz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu