Læsetid: 4 min.

Bush føler sin politik retfærdiggjort

Præsidenten og hans tilhængere havde i går svært ved at skjule en fornemmelse af triumf over tv-billederne af til tider euforiske irakiske vælgere. Men nu begynder hverdagen i Irak igen, og ingen kan være sikker på, at et valg fører til demokrati
1. februar 2005

Demokrati i Irak
Boston – De demokratiske valg i Irak søndag var den første hurdle, George W. Bush satte for sig selv i sin tiltrædelsestale 20. januar.
Den dag sagde sagde præsidenten på trapperne til Kapitol i Washington, at USA i hans næste embedsperiode vil ’støtte fremkomsten af demokratiske bevægelser og institutioner i alle lande og kulturer med det formål at eliminere tyranni i vores verden.’
Uden tv-billederne søndag med jublende irakiske vælgere, som stod i kø for at afgive deres stemme i shiamuslimske og kurdiske områder af landet, ville præsident Bush have lidt et ydmygende politisk nederlag på hjemmefronten. I stedet kunne han søndag aften gå på tv og sige til det amerikanske folk, at »det irakiske folk har ladet deres røst lyde og verden har hørt frihedens stemme fra Mellemøstens mid-te.«
Den amerikanske højrefløj havde således god grund til at triumfere i går. Hvad sagde vi, lød refrænet. »Den høje valgdeltagelse svækker en kynisk presses argument, som såede tvivl om dette valgs legitimitet,« skrev Michael Rubin fra American Enterprise Institute i går i Wall Street Journal.
Samme avis skrev på lederplads, at valgresultatet »demonstrerer, at det meste af Irak ikke er i kaos og at oprørerne udgør et upopulært mindretal, som de fleste irakere afviser.«
Den amerikanske regering og dens støtter var altså hurtig til at læse en bekræftelse af deres Irak-politik ind i den høje valgdeltagelse. Det til trods for at præsident Bush praktisk talt sent i 2003 blev tvunget af det shiamuslimske præsteskab til at opløse den upopulære civile besættelsesmyndighed, indsætte en provisorisk irakisk regering i juni 2004 og udskrive landsvalg til 2005.
»Naturligvis var endemålet demokrati i Irak. Men Bush-regeringen frygtede shiiterne og ville have foretrukket at iscenesætte de demokratiske valg på et senere tidspunkt. Man var ambivalent,« siger demokratiekspert Thomas Carothers fra Carnegie Endowment for International Peace.
På den amerikanske højrefløj vælger man elegant at se bort fra denne forhistorie, der er langt de fleste irakiske vælgere bekendt. »Bush kan næppe andet end føle, at hans synspunkter er blevet retfærdiggjort,« mener Patrick Clawson, vicedirektør for Washington Institute for Near Easty Policy.
»Under den amerikanske valgkamp blev han kritiseret for sin Irak-politik, men han bevarede altid sin optimisme. Naturligvis kan man diskutere den vej, som ledte til de demokratiske valg i Irak, men faktum er, at Bush nu støtter demokrati i Irak fuldt ud,« siger Clawson.
De uafklarede spørgsmål er nu, hvor høj stemmedeltagelsen er i de sunnimuslimske valgkredse, fordelingen af stemmer på etniske grupperinger og politiske partier i den nationale folkeforsamling samt i hvor høj grad det shiamuslimske præsteskab og deres Forenede Alliance vil inddrage det sunni-muslimsk mindretal i arbejdet med at skrive en ny forfatning for Irak.

’Al-Zarqawi til grin’
»Der er ingen tvivl om, at oprøret vil fortsætte. Forbud mod bilkørsel hindrede de helt store blodsudgydelser søndag, men herefter er vi tilbage til hverdagen,« siger Larry Diamond, demokratiekspert fra Hoover Institution og tidligere rådgiver til amerikanske prokonsul Paul Bremer.
»Faren er, at vi tolker valget som et vendepunkt. Den fejl har vi begået før. Oprøret er i sin essens af politisk karakter. Nogle af dem er jihad-krigere, man ikke kan tale med. Andre fører væbnet kamp af taktiske årsager. Det er sidstnævnte sunnier, vi skal inddrage i den politiske proces. Det gælder om at adskille dem fra de islamistiske terrorister«
Nogle amerikanske Irak-iagttagere er overbevist om, at den jordanskfødte terroristleder Abu Musab al-Zarqawi – der skulle stå i forbindelse med al-Qaeda – har lidt et kolossalt politisk nederlag. »Før valget lovede han, at blodet ville flyde i Bagdads gader. Det skete ikke. Efter valget kaldte han sin strategi for en succes. Han er til grin blandt irakerne,« siger Patrick Clawson.
Men samtidig er Clawson bekymret for, at volden vil fortsætte. »Hvis stemmeprocenten er lav blandt sunni-muslimer, vil al-Zarqawi og hans gruppe tolke det som om valget sikrede dem større opbakning fra sunnier. Derfor er det så vigtigt, at Bush-regeringen bebuder, at USA på et eller andet tidspunkt trækker sig ud af Irak.«

Uafklarede spørgsmål
Men hverken Bush eller hans nye udenrigsminister Condoleezza Rice vil sætte nogen dato på. Det er den almene opfattelse, at mindst 130.000 amerikanske soldater vil forblive i Irak i de kommende 18 måneder, med mindre det uventet lyder fra den nye shia-dominerede overgangsregering, der skal dannes efter valgresultatets bekendtgørelse om en uge, at de vil have USA ud tidligere.
Udover oprørsbevægelsens fremtid forbliver der et andet uafklaret spørgsmål: Vil det irakiske valg føre til demokratiske tilstande i landet? »Efter et diktaturs fald strømmer vælgere som regel til urnerne, fordi de føler, at de kan være med til at bestemme. Set fra den vinkel er valget i Irak ikke fundamentalt anderledes fra andre i nyere tid, bortset fra at valgdeltagelsen faktisk var relativ lav. Normalt er den oppe på 80 og 90 procent,« siger Thomas Carothers.
Årsagen kan have været truslen om vold i sunniområder af Irak. Men under det første valg i Haiti efter Baby Claude Duvaliers fald i 1987 lod tonton macoutes-banderne også blodet flyde i Port-au-Princes gader. Trods det var stemmedeltagelsen høj i Haiti.
Hvad angår det irakiske valgs indflydelse i arabiske lande med autoritære regimer er Carothers ret skeptisk. »Da Yassir Arafat blev valgt til præsident i 1996, blev det anset for en skelsættende begivenhed i den arabiske verden. Sidste år afholdte man i Algeriet demokratiske valg. Men det førte ikke til ændringer. Man skal derfor passe på med at overfortolke Irak-valgets betydning. Vi ved endnu ikke, om det fører til demokrati.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu