Læsetid: 4 min.

EU spænder ben for afrikanske bønder på nye måder

EU er ved at åbne dørene for fødevarer fra fattige lande. Men samtidig lukkes andre, mener ekspert og peger på sager om bønner, oksekød og korn
9. februar 2005

barrierer
Bruxelles – I sneglefart fjerner EU forhindringer for udviklingslandes eksport af eksempelvis bananer, ris og sukker. Det sker bl.a. via friere markedsadgang for de mindst udviklede lande og nedsættelse af kunstigt høje priser i EU. Men næsten i samme takt, som handelsmure rives ned, opbygges nye for landmændene fra Den
Tredje Verden. Det billede tegner Paul Goodison, som leder European Research Office, der udfører konsulent- og lobbyarbejde for u-lande og udviklingsorganisationer. Han har i årevis forsket i EU’s handels- og landbrugspolitik. Et af eksemplerne på nye hindringer for forarmede u-landsbønders adgang til det europæiske marked er EU’s forhøjede krav til kontrol med fødevarer. Goodison siger: »Tag f.eks. Namibia i det sydlige Afrika, som eksporterer oksekød til EU. Her stiller EU nu krav om, at kvæg-inspektørerne skal være uddannet fra et universitet. Hvis man har en universitetsgrad i Namibia, så kan man altså sagtens finde på bedre ting at tage sig til end at rejse rundt og stikke hånden op i bagdele på køer.« »Vil EU virkelig slå en industri ihjel med sådan et krav, selv om mange af de nuværende kvæginspektører er dygtige folk med mange års erfaring? Det er fint, at vi i EU gerne vil sikre kvaliteten af vores fødevarer, men det har altså store omkostninger andre steder.« »I Afrika er der ingen støtteordninger til fødevarekontrol, og i visse tilfælde går en fjerdedel af indtægterne fra eksport til inspektion,« siger Paul Goodison. Den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel har givet udtryk for, at hun næste år gerne vil i gang med en reform af EU’s politik i forhold til produktion af frugt og grøntsager. Det vil bringe priserne ned, hvilket vil give færre indtægter for de u-lande, der i dag har lov til at sælge deres varer i EU. En måde at kompensere på for u-landene er i højere grad at satse på forarbejdede varer. Men ifølge Goodison kan det være svært. »I Kenya ville de gerne videreudvikle deres produktion af bønner. Derfor fandt de på at putte bønner tilsat en smule hvidløgssmør i små poser, som de fortravlede europæere så kunne lægge direkte i mikrobølgeovnen,« siger Goodison og fortsætter: »Men for at putte lidt smør ned i poserne skal fabrikkerne inspiceres som følge af EU’s mejerikontrol. Det ville medføre så store ekstraudgifter, at kenyanerne opgav det.«

Ingen undersøgelse
I Danmark forsøgte SF i fjor at få en vedtagelse i Folketinget om at få vurderet, hvilke konsekvenser EU-kravene om fødevarekontrol har for u-landene. Venstre og de konservative var imod, og dermed kom forslaget ikke videre i Folketinget.
Direktøren for Fødevare-økonomisk Institut, Søren Elkjær Frandsen, siger:
»Der mangler i høj grad videnskabelig viden om virkningen af EU’s fødevarekrav i u-lande. Der er en masse gode argumenter, f.eks. at undgå sygdomme, men man kan også have en angst for, at når gamle handelsbarrierer forsvinder, så vil de såkaldte fysiosanitære standarder blive brugt som nye.« Goodison er skuffet over EU-Kommissionens hjælp til u-landene på feltet og siger: »For et år siden stillede Kommissionen støtte i udsigt til de u-lande, som vil forbedre deres fødevarekontrol. Så vidt jeg ved, er der ikke udbetalt en eneste euro endnu.«

Opad i værdikæden
Budskabet fra EU har i mange år været, at u-landene skulle forarbejde deres produkter, så de ikke fortsat skal være afhængige af at eksportere enkelte råvarer som kaffe og oksekød. Men Paul Goodison tror ikke meget på de svageste producenters mulighed for at rykke op i værdikæden og siger: »Det her med forarbejdning af varer kan være svært for landene i Afrika. De er oppe mod en industri i EU, der har nem adgang til basale ting som strøm og rent vand samt maskinerne til storproduktion.« »Endvidere er der lagt op til, at reformerne i EU’s landbrugspolitik samt EU-udvidelsen vil få råvarepriserne til at falde. Det vil gøre EU’s egne fødevarevirksomheder endnu mere konkurrencedygtige. Eksempelvis er eksporten af kornprodukter som kiks fra EU til Afrika blevet fordoblet fra 1996 til nu som følge af prisfald på korn.« Søren E. Frandsen ser positivt på de dalende råvarepriser. »Når et prisfald kombineres med markedsåbninger vil u-landene samlet set kunne eksportere mere til EU. Dertil kommer, at der i WTO (Verdenshandelsorganisationen, red.) er lagt op til, at man vil nedsætte den progressive told på forarbejdede varer, der f.eks. i dag gør, at tolden på en chokolade-stang fremstillet i Afrika er fire gange så høj som på kakaobønner. Mindre told vil tilskynde u-lande til at satse på lokal forarbejdning,« siger Søren E. Frandsen.

Bondefanget eller befriet?
I dag giver EU en række handelsfordele primært til tidligere kolonilande som Mozambique, Jamaica og Ghana. Fordelene vil blive mindre, efterhånden som EU åbner sig mod verdensmarkedet. Samlet set vil bønder i Syd dog høste overskud på reformerne i EU, vurderer Søren E. Frandsen. »De lande, der i dag har særaftaler med EU, vil tabe på markedsåbninger. Men dels er særaftalerne komplicerede og svære at udnytte, dels er u-landene bedst tjent med at klare sig på et så frit marked som muligt,« siger han. Paul Goodison ser mere sort på udviklingen. Han fremhæver den »rigide fødevarekontrol« og øget konkurrence på markedet for forarbejdede fødevarer. »Lægger man dertil åbningen af u-landenes markeder for produkter fra EU, som følger efter de økonomiske partnerskabsaftale, der indgåes nu mellem EU og regioner, så efterlader det u-landene i en situation, hvor de ikke rigtig har noget at satse på. En slags catch 22,« siger Goodison.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her