Læsetid: 4 min.

Det euro-atlantiske puslespil i fremtiden

Går forholdet mellem Europa og USA mod splittelse eller idyl? Det kommer an på, om vi får flere terrorangreb mod supermagten på dens egen hjemmebane, siger seniorforsker Hans Mouritzen før George W. Bushs Europa-besøg
19. februar 2005

Europa-usa II
På tirsdag den 22. februar kommer USA’s præsident Bush til Europa. Men det er alt for tidligt at forudse, om der er forår i luften eller ej, når det gælder den Irak-skadede atlantiske alliance, siger dr.scient.pol og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Hans Mouritzen i et interview med Information.

Terror = USA-psykose
Mouritzen har lige udgivet bogen Europas fremtid – et euro-atlantisk geopolitisk puslespil, som netop skildrer, hvad forfatteren kalder »de to mest sandsynlige europæiske scenarier på 10 års sigt. Det første, den euro-atlantiske symbiose, indebærer en arbejdsdeling mellem USA og EU til sikring af stabilitet og demokrati i Europa og omegn. Det andet betyder både en euro-atlantisk og en europæisk splittelse«.
Men om Europa havner i det ene eller andet af disse to scenarier afhænger af, om den USA-rettede terrorisme fortsætter, siger han.
»Grundlæggende kan man anskue de europæiske landes interesser som et puslespil, hvor de tre store brikker – Frankrig, Tyskland og Storbritannien – er de afgørende. Resten af landene vil gruppere sig rundt om de tre. Når Danmark f.eks. gik i krig i Irak, har det jo intet med Irak at gøre. Det gør hverken fra eller til for os, om der sidder en diktator i Irak eller ej. Den beslutning er udelukkende taget ud fra de nære omgivelser, regeringens ønske om at lægge sig i en atlantisk europæisk blok. Det er der naturligvis ingen politikere, der vil sige, men geostrategisk er det sådan, lande positionerer sig. Det er kun supermagter, der har globale geopolitiske interesser – det er naturligvis anderledes med økonomi – og der findes kun en supermagt, og det er USA.«
– Hvordan styrer terroren udviklingen ?
»Fordi USA er klodens eneste supermagt, har indenrigspolitiske realiteter enorm betydning globalt. Et nyt terroranslag mod USA vil medføre et massivt, uhørt pres på en hvilken som helst præsident om at reagere. Uanset om det er en demokrat eller en republikaner. Vi vil få en næsten psykotisk opførsel under alle omstændigheder. Lige nu står vi i en venteposition. Irak er ikke et overstået kapitel, men det betyder mindre nu. Iran eller Kaukasus kan blive den næste test-case. Hvis præstestyret viser tegn på at gå i opløsning vil USA – støttet af briterne – sandsynligvis skubbe på, mens Frankrig og Tyskland vil holde sig tilbage. Hvis forholdet i mellemtiden er blevet forbedret mellem USA og EU, er det muligt, at uenighederne vil træde i baggrunden. Man finder en fælles formular eller en arbejdsdeling. Men hvis vi befinder os i splittelsesscenariet, så kan Iran blive det nye Irak,« siger han.
En anden pointe er, at det intet betyder for den atlantiske alliances fremtid, om Bush kommer nu eller om en måned, og om EU’s statsledere taler mere eller mindre pænt til ham:
»Det er ikke nogen lakmusprøve at være flink, fordi der kommer fint besøg,« siger han, men peger på, at man til gengæld kan tolke noget ud fra den tyske kansler Gerhard Schröders tale i München forleden, hvor han meddelte, at alliancens institutioner nok burde have et serviceeftersyn:
»Det udspil er jo ikke tilfældigt. Den tyske kansler får ikke blot en god ide, og så holder han en tale. Hvis forholdet mellem USA og Europa var fint, ville den slags initiativer blive klaret på embedsmandsniveau. Ikke en uge inden et besøg. For det andet mener han slet ikke, at ’institutionerne’ ikke virker godt nok, men at der er noget galt med ’relationerne’. Men det kan man ikke sige, når man skal være høflig. Det har sandsynligvis været koordineret med franskmændene, og den amerikanske reaktion var også afvisende. Rumsfeld sagde, at institutionerne fungerede fint nok.«

Ruslands rolle
Mouritzen siger, at det i sagens natur er umuligt at sige, hvilket scenario, der er mest sandsynligt, eftersom det ikke er muligt at forudse, om der vil komme et nyt terrorangreb på USA.
»Det vil nok sandsynligvis blive forsøgt, men om det lykkes, kan man ikke vide. Hvad man derimod kan sige er, at hvis et terrorangreb finder sted igen, så vil den amerikanske patriotiske reaktion være ekstremt stærk igen, og den kan næppe styres rationelt.«
– Hvor kommer Rusland ind i de to scenarier?
»Symbiose-scenariet vil skubbe Rusland helt ud i kulden, for landet er jo netop ikke med i de fælles euro-atlantiske institutioner, hvorimod Moskva i splittelsesscenariet har muligheder for komme ind og spille en rolle som vært for forhandlinger, topmøder osv., som vi også så det under konflikten om Irak-krigen. Typisk fordi Storbritannien og Frankrig så vil stå stejlt over for hinanden og blokere for fælles handling via NATO eller EU.«
– Vil du gå så langt som til at sige, at en splittelse mellem USA og EU decideret er i Ruslands interesse ?
»Ja – helt sikkert. Geostrategisk er det.«

Konsekvenser for EU
Mouritzen understreger, at en vigtig pointe med de beskrevne to scenarier er, at de begge er selvforstærkende:
»Et scenario er ikke bare en ophobning af faktorer. De har en egendynamik. Har vi f.eks. først den atlantiske symbiose, vil EU’s og NATO’s udvidelse kunne fortsætte, først og fremmest EU’s med Tyrkiet, for så vil Frankrig ikke blokere. Og i så fald vil EU også få en større aktionsradius. Pludselig bliver Kaukasus og Syrien til EU’s nærområde. Men et EU med Tyrkiet vil blive endnu mere atlantisk, så hvis EU er splittet vil Frankrig ikke se nogen interesse med Tyrkiet som EU-medlem. Der vil blive lukket af for, hvad man i Paris vil se som en yderligere angelsaksisk udvikling af EU – noget, som franskmændene allerede er opmærksomme på med østlandenes indtræden.«

*Hans Mouritzen: Europas fremtid – et geopolitisk puslespil, 68 s., 75. kr. – kan købes på netboghandel.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu