Europa vil have dialog

Bush i Bruxelles
BRUXELLES – En udstrakt hånd fra USA til Europa. Det er den generelle vurdering af den amerikanske præsident, George W. Bushs besøg i Europa, i disse dage og af hans udenrigsministers, Condoleezza Rice, der gæstede Europa for nogle uger siden. Nu svarer Europa igen med ideer om dialog og samarbejde. Den hollandske NATO-generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, vil arbejde på, at NATO kan favne bredere, så den politiske del af samarbejdet bliver styrket. Og EU’s udenrigsrepræsentant, Javier Solana, kalder på et »partnerskab for handling.« Også andre tunge europæiske beslutningstagere som den tyske kansler, Gerhard Schröder, og den franske præsident, Jacques Chirac, er fremme med lignende krav. »Hvis NATO fortsat ønsker offentlighedens og parlamentarisk støtte til sine opgaver, bliver vi virkelig nødt til at debattere de politiske nøglespørgsmål omkring disse opgaver. Det er relevant for NATO som alliance at debattere disse spørgsmål i bredere forstand,« sagde Jaap the Hoop Scheffer efter NATO topmødet i går middag. Den amerikanske præsident Bush forholdt sig lyttende. » For os er NATO stedet, hvor vi fører en strategisk dialog,« svarede han under et pressemøde. »Han (Scheffer, red.) rejste spørgsmålet, kansler Schröder rejste spørgsmålet, vi har hørt dem højt og tydeligt,« sagde han og henviste ellers til Scheffers planer. Allerede inden talen faldt på det nye forum for politisk dialog hen over Atlanten, havde Bush erklæret, at dette besøg er »en lytte-tur«, hvor de europæiske regeringsledere og amerikanerne udveksler bekymringer. NATO’s Råd vedtog allerede i går en erklæring om at »styrke NATO’s rolle som et forum for strategisk og politisk konsultation og koordinering mellem allierede.«

Ny situation
Kravet om mere dialog hen over det store hav har været vigtigt for europæiske ledere, skal man tro de mange udspil. »Opgaven, som venter os, er at definere et grundlag for fælles aktioner,« skriver Javier Solana, EU’s udenrigspolitiske repræsentant, i en kronik i den belgiske avis Le Soir blot dagen før NATO-mødet. Målet er at samle kræfterne. »Et samlet og styrket Europa udgør den bedste globale partner, som USA kan samarbejde med,« skriver han. Men fælles aktioner skal netop være fælles. Første melding kom fra den tyske kansler Gerhard Schröder med et forslag for 10 dage siden. EU og USA’s regeringer skulle nedsætte en arbejdsgruppe af højtstående, uafhængige personligheder fra begge sider af Atlanten for at udvikle ideer til, hvordan samarbejdet skal se ud fremover. Hverken NATO eller EU fungerer som det sted, hvor »de transatlantiske partnere konsultererer og koordinerer deres forestillinger,« sagde Schröder dengang. Dialogen mellem EU og USA tager simpelthen ikke højde for EU’s »voksende betydning og de krav, der stilles til det transatlantiske samarbejde«. Budskabet fra Schröders tale blev i første omgang mødt med en kraftig afvisning fra blandt andet den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld. Men Bush-besøget gav mulighed for fornyelse af forslaget, og den franske præsident Jacques Chirac benyttede da også chancen til at bakke sin tyske alliancepartner op: »Europa og USA er sande partnere. Det er derfor, vi har brug for dialog og for at lytte mere til hinanden. Desuden skal vi – som den tyske kansler har understreget – fortsætte med at tage hensyn til de forandringer, som er sket på det europæiske kontinent,« sagde Chirac umiddelbart inden NATO-mødet, og efterlyste et »stabilt og afbalanceret forhold mellem Amerika og Europa«. Også Schröder fremhævede den nye situation i Europa. »Mit land har ændret sin opfattelse af sin internationale rolle,« sagde Schröder. Ifølge ham er tyskerne i dag medansvarlige for den internationale stabilitet. »Men med medansvar følger også medindflydelse,« sagde Schröder, »jeg mener, at det transatlantiske partnerskab skal tage højde for den slags forandringer.«

Dialog
Mens duoen Schröder-Chirac har kørt parløb i en skarp europæisk linje ikke mindst siden Irak-krigen, bakker Solana dem nu op i, at der skal ske noget. I et interview med International Herald Tribune foreslår han et »advarsels-system« for politiske stridigheder. »Vi skal se på, hvordan vi kan løse problemerne, inden de overhovedet kommer på bordet,« siger Solana, der tidligere selv har været generalsekretær for NATO, til den belgiske avis Le Soir. »Efter fire år med krig, lad os få fire år med diplomati. Fire år af monolog skal følges af fire år med dialog,« citerer Solana Bush og Rice. »Gode sætninger,« kommenterer han, »lad os se, om det holder.«
»Verden kører ikke ad militære linjer. Det sker på en meget mere raffineret måde. Der er brug for at have sine vigtigste politiske forbundsfæller med sig. Derfor skal man tale med sine allierede,« siger han til avisen. Med de europæiske udspil er det nu USA, der skal reagere, vurderer Giovanni Grevi, forskningsleder ved tænketanken European Policy Center og forfatter til en nylig rapport om forholdet mellem EU og USA. »Hvis der eksempelvis tages konkrete skridt til at oprette en højtstående arbejdsgruppe, som Schröder har foreslået, kan det betragtes som et tegn. Europæerne har taget det første skridt med at foreslå den. Nu er det op til USA, at reagere.«

Artikel side 21