Læsetid: 4 min.

’Europa er en stor skole for tolerancen’

Europæiske toppolitikere trækkes ind i slutspurten, før søndagens spanske folkeafstemning om EU-forfatningen
15. februar 2005

EU’s forfatning
BARCELONA – »Den her folkeafstemning er et pantomime-teater.«
Den 21-årige Joachim Framis står på den grønne græsplæne ud for Palau Reial på Avinguda Diagonal i Barcelona og nærmest spytter ordene ud. Solen er ved at sænke sig over byen. Mens tusindvis af biler, busser og nogle sporvogne stryger forbi, trækker Joachim en hvid maske med EU-flag ned over ansigtet. Der er kun få dage til Spaniens vejledende folkeafstemning om den nye EU-forfatning den 20. februar, men Joachim og de cirka 200 – overvejende unge – meningsfæller er kommet for at demonstrere imod forfatningen og imod den spanske ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, der fører kampagne for et ja.
»Det er manipulation fra den ene ende til den anden, og EU-forfatningen er presset ned over hovedet på os. Det er et diktat fra oven, og den respekterer ikke folkenes selvbestemmelsesret. Derfor vil jeg stemme nej,« siger den unge pædogogstuderende, der bærer en rød t-shirt under jakken, hvor man kan læse, at »det er ikke svært at forsvare sit land«. Med ’jorden’ mener han ikke universet eller Jorden, men det land, Katalonien, som han drømmer om en dag bliver en selvstændig stat i Europa og uafhængig af Spanien. »Forfatningen har ikke anerkendt det katalanske sprog, og EU vil forsvare de nuværende staters grænser. Det er ikke i os katalaneres interesse at stemme for denne traktat,« siger Joachim, der er aktiv i ’Campanya del Països Catalans’ – de katalanske landes kampagne imod den europæiske forfatning. Lørdag samlede de 5.000 til en nej-demonstration i Barcelona. De tilhører et lille, men meget aktivt, mindretal. De fleste katalanere siger, som det store flertal af spanierne, ja til forfatningen.

At tøjle nationalismen
En større meningsmåling viste forleden, at 51 procent af de spanske vælgere vil stemme ja, 16 procent vil undlade at stemme, men kun knap seks procent vil sige nej. Cirka en fjerdedel har endnu ikke taget stilling til, hvad de vil stemme.
Filosofiprofessor ved Barcelonas universitet Francisco Caja ved godt, hvad han vil stemme. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil stemme ja til denne forfatning, for det er nødvendigt at overføre suverænitet til Europa. Spanien skal eu-ropæiseres, og nationalismen skal tøjles,« siger den 56-årige Caja, der er formand for borgergruppen, Convivencia Civica. Ni ud af 10 vælgere siger stadig, at de ikke ved, hvad der står i forfatningsteksten. Men i Barcelonas gadebillede kan man se store reklameskilte, hvor de katalanske socialister siger ja, fordi ’vi er Eu-ropa’. Separatistpartiet, Esquerra Republicana – som sidder i den katalanske regering sammen med socialisterne – siger nej til denne forfatning af mange grunde – ’per moltes raons’ som deres slogan lyder. Læser man underteksten, forstår man, at det stort set er af alle årsager, at de siger nej – især fordi det katalanske sprog ikke gøres til officielt sprog i EU.

Europæisering
Den rød-grønne Enhedsliste, Izquerda Unida, anbefaler også et nej, men ud fra andre motiver. Den 55-årige sundhedsarbejder, Nieves, stemmer på de rød-grønne, og hun remser argumenterne op, da Information spørger hende. »Jeg er ikke imod Europa, eller at man laver en forfatning,« forsikrer hun. »Men jeg er imod denne forfatningstraktat, der er lavet af regeringerne for den ultraliberale kapital. De sociale hensyn er ikke med, og man gør ikke noget ved det demokratiske underskud.« Modstanderne på den yderste fløj har dog svært ved at trænge igennem, for de to store spanske partier – Zapateros socialistparti og de konservative – har kørt kampagnekanonerne i stilling. De inviterer på stribe europæiske toppolitikere på besøg for at deltage i den spanske kampagne. I morgen tager den tyske forbundskansler Gerhard Schröder til valgmøde i Zaragoza med Zapatero. Og den konservative leder, Mariano Rajoy, optrådte i lørdags side om side med EU-kommissionens formand, José Manuel Durao Barroso, på et møde i Galicien. Den spanske folkeafstemning er ved at blive europæiseret. Det fik katalanerne at mærke i fredags, hvor den franske præsident Jacques Chirac – under skarp politibevogtning – deltog i et socialistisk kampagnemøde med Zapatero. Schröder og den italienske regeringschef, Silvio Berlusconi, skulle også være mødt op, men de meldte afbud på grund af – det Chirac kaldte - ’en meget europæisk influenza’.

Hymne for Europa
Et hvidklædt børnekor sang Europa-hymnen for fuld udblæsning i Kongrespaladset, mens de forsamlede socialister rejste sig. I respekt, må man formode. Den katalanske flamenco-sangerinde, Ginesa Ortega, sang en fredssang, og præsident Chirac blev hyldet af Zapatero for ’modigt’~ at have sagt nej til krigen i Irak. »Man kan spørge om Jacques virkelig er en centrum-højre politiker. Man kan ikke sammenligne ham med nogle af dem, som vi kender,« sagde Zapatero. »Chirac er kommet til Barcelona for at tage hul på sin Europa-valgkampagne, der først starter senere i Frankrig,« mumlede i korridoren, journalisten, Joseph Limagne, fra den store provinsavis Quest France. Måske var Chirac også kommet for at sende en hilsen til nej-sigerne i Frankrig.
»Spanien er en fundamental akse i Europa,« sagde Chirac, der havde taget rødt slips på til det socialistiske valgmøde. »Jeg håber, at spanierne med et massivt ja udtrykker det spanske folks fælles vilje og giver Europa et eksempel.« »Frankrig er vores fædreland for frihed, lighed og broderskab,« replicerede Zapatero høfligt til Chirac, inden han beskrev Europa som »en stor skole for tolerancen«, der »hæver sig op over ideerne, territorierne og folkene.« Europa »konsoliderer freden og demokratiet, og forhindrer krige om territorier.« Den lille hvidkitlede rengøringsdame, der fejede op efter gæsterne, havde ikke tid til at høre talerne. Den 52-årige kvinde – der kalder sig Allaheiri – sagde på et gebrokkent spansk, at hun ikke kan stemme den 20. februar. Hun er fra Ukraine og har boet i Spanien i seks år, men hendes europæiske overbevisning fejler intet: »Jeg håber, at Ukraine, nu hvor det har fået en ny kvindelig ministerpræsident, snart kan blive medlem af Europa. Ukraine er en stor og meget potent magt, og det hører til i Europa.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu