Læsetid: 3 min.

Farvel til en æra

Med det dårligste valgresultat i nyere tid ser vælgerne ud til at have lagt Socialdemokratiet fra det 20. århundrede i graven
9. februar 2005

analyse
Med et valgresultat, der vil gå over i historien, som det dårligste i efterkrigstiden måske bortset fra nederlaget ved jordskredsvalget i 1973, er Socialdemokraterne som det dominerende parti endegyldigt et overstået kapitel i dansk politik.
I hvert fald i den skikkelse, danskerne hidtil har kendt partiet. Partiet står med Mogens Lykketofts tilbagetræden over for en uset udfordring. Hvem skal genopfinde Socialdemokraterne? Efter at arbejderne er flygtet fra partiet og Venstre, og Dansk Folkeparti har foretaget strandhugst i idégrundlag og vælgermasse, holdt Mogens Lykketoft i går aftes sin egen afskedstale. En flot nekrolog over sin egen løbebane som politiker og det hedengange parti. Lykketoft citerede John F. Kennedy, den store amerikanske præsident, for, at en sejr altid har mange fædre, mens nederlaget altid er forældreløst. Men ikke det her nederlag, sagde Lykketoft, som gjorde det, som utallige socialdemokratiske og andre politiske ikoner har manglet: nemlig at kende sin besøgelsestid. Nederlaget er mit, mit endegyldige ansvar, sagde Mogens Lykketoft. Og løftede dermed sig selv op i rækken af de helt store danske politikere i nyere tid. Mogens Lykketofts afskedstale bør være pligtlæsning for alle de nyvalgte politikere, der nu kommer i Folketinget. Tilbage står nu et Socialdemokraterne uden oplagt leder, uden oplagt politik, uden et oplagt projekt til dette århundrede.

S-knivene trukket
Allerede i går aftes, inden Lykketofts tale, blev knivene trukket. Mest udtalt formuleret af Rødovres borgmester, Erik Nielsen, der krævede afgang af hele partiets ledelse. Frank Jensen vil nu forsøge at få den formandspost, han i årevis har ventet på. Mens Nyrup-fløjen formentlig vil forsøge at stille med en modkandidat.
Fløjkrigen risikerer at bryde ud i lys lue og yderligere svække partiet.
Den smertefulde grænse på 20 procent af stemmerne virker ikke længere urealistisk.
Når personspørgsmålet engang er afklaret, venter en endnu større opgave: det politiske projekt. Som skal nytænkes fra grunden af for at kunne fravriste den borgerlige blok magten ved næste valg. Skal det være en tilbageerobring af de mærkesager, Venstre har stjålet? En yderligere højredrejning af partiet. Eller skal kursen tilbage mod venstre, skal partiet lære af valgets sejrherre, Det Radikale Venstre, og føre f.eks. en benhård oppositionskurs på udændingeområdet? For den politiske kurs og nyorientering af Socialdemokraterne er for alvor det, som valget i går vil blive husket for. Det Radikale Venstre vil stå med en sejr, som partiet risikerer ikke at kunne bruge til noget. Endnu ved redaktionens slutning var det uklart, om de radikale alene med Venstre og de konservative vil kunne danne et politisk flertal. Marianne Jelved har i valgkampen gentaget en parafrase af det gamle Erhard Jakobsen slogan fra valget i 1981: Vi lover ingenting, til gengæld holder vi det. Et slogan, som i parentes bemærket, dengang mere end fordoblede partiets styrke.

De radikales nye rolle
Nu virkede det altså igen, denne gang for Marianne Jelved.
Bliver muligheden for et VKR-flertal en realitet, vil Det Radikale Venstre have hevet noget af magten i dansk politik tilbage til midten. Og vil kunne lade mandaterne arbejde aktivt i den kommende valgperiode. Hvis ikke, så kan den kommende periode blive en ørkenvandring for de radikale. Med en stor oppositionspartner uden kurs eller leder. Med et stigende pres indefra for at benytte fremgangen til indflydelse og deltagelse i Anders Fogh Rasmussens politik. Marianne Jelved vil så have mulighed for at rejse sig med Mogens Lykketoft og sige farvel til en æra. Hun vil få muligheden for, med en enorm fremgang i ryggen, at udpege sin egen efterfølger, sandsynligvis Margrethe Vestager, og overlade det til denne, at orientere sig i det nye politiske landskab. Endelig vil, som valgresulatet forelå i går aftes, SF skulle orientere sig påny. Trods borgerlig regering og krig i Irak kunne partiet ikke mønstre fremgang. Med et nyt slagkraftigt Det Radikale Venstre og et Socialdemokraterne i vildrede vil også SF skulle nyorientere sig. Mogens Lykketoft vil på forunderlig stå som valgets helt store taber – og vinder – på samme tid.
Taber, på grund af nederlagets størrelse.
Vinder, på grund af store format i afskedstalen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her