Læsetid: 5 min.

Foghs nye hold

Connie Hedegaard ny undervisningsminister og oplæg til udskiftning af Thor Pedersen – Fogh lægger sin kabale i fred i ly af venstrefløjens formandskampe
12. februar 2005

Analyse
Det synes næsten at være glemt i krudtrøgen fra formandsudskiftningerne i S og SF, men Anders Fogh Rasmussen sidder i disse dage og knokler med sin regeringskabale. Han kan gøre det i fred og ro, da alles opmærksomhed er rettet andre steder hen, og roen giver da også Fogh og hans nærmeste rådgivere mulighed for at tænke scenarierne godt og grundigt igennem. Der er utallige hensyn at tage, og selv om Fogh ikke er kendt som en mand, der ryster på hånden, hvis han skal fyre folk, så laves der lange for og imod-lister i Statsministeriet. At lancere ministerlister i en avis kan således synes omsonst, da det siger sig selv, at meget er gætværk. Men dog synes det muligt at tolke i de signaler, Fogh nåede at sende gennem valgkampen og i tiden inden. Ligesom selve valgets resultat også giver nogle oplagte rokademuligheder i regeringen. Sikkert er det naturligvis, at Tove Fergo ikke fortsætter i regeringen. At blive vraget af vælgerne er for Fogh at se en klar tilkendegivelse af, at man heller ikke kan fortsætte som minister. Altså skal der et nyt navn ind i Kirkeministeriet. Men før vi vender os mod det lille kirkeministerium, er det måske på sin plads at se på de noget vigtigere poster.

Uddannelse vigtig
Fogh har valgkampen igennem – og i tiden op til – igen og igen betonet, at uddannelse og forskning er de absolut vigtigste indsatsområder for regeringen de kommende år. Han lancerede ligefrem midt i valgkampen – dog med en for ham uvant begrænset gennemslagskraft – at han selv ville stille sig i spidsen for et regeringsarbejde om uddannelse, forskning og globalisering. Nok et vink med en vognstang til både undervisningsminister Ulla Tørnæs og videnskabsminister Helge Sander om, at der om ikke skulle nye boller på suppen, så i hvert fald flere og bedre.
Helge Sander sidder nok sikkert på posten, han fik trods godt tre år i anonymitetens overhalingsbane et flot personligt valg i en ny valgkreds, og han lukrerer des-uden på meget tætte personlige bånd til Fogh. Derimod hedder den nye undervisningsminister næppe Ulla Tørnæs. I Foghs øjne er hun sim-pelthen ikke stærk nok til at kunne bære opgaven fremover. Hun har godt nok forhandlet politiske resultater i hus, men besidder ikke den politiske og dagsordenssættende muskelkraft, der i Foghs øjne skal til nu. Og hvem gør så det? Ja, her kan der være lagt op til en af de helt store overraskelser. De Konservative har længe tørstet efter netop Undervisningsministeriet. Her har partiet en klar profil, ikke mindst i kraft af adskillige bogudgivelser de seneste par år om konservatismen, der alle kredser om netop undervisning som den pæl, den konservative bevægelse skal rejse sig op ad. Fogh er efter sigende klar til at lade posten gå til en konservativ, men kun til én konservativ, nemlig Connie Hedegaard. Kun hun har – i Foghs øjne – den rette konservative profil til at varetage posten, og sikkert spiller det også ind, at Connie Hedegaard, trods visse problemer i det særdeles substansplagede Miljøministerium, omtrent ikke kan tage et skridt, uden at der klappes højlydt over det ganske land. I den meget radikalt orienterede skoleverden har man det næsten med at glemme, at Connie Hedegaard ikke er medlem af Det Radikale Venstre. En pointe Fogh næppe har overset. Alt dette betyder ikke nødvendigvis, at Ulla Tørnæs fyres, måske hun kan få overrakt det nydannede familieministerium efter Henriette Kjær, som Fogh givet gerne ser ofret. Ikke blot fordi han ikke ser store resultater i hendes slipstrøm, men det har undret mange i det inderste politiske miljø, at Fogh indtil videre har delt regeringshemmeligheder med Henriette Kjær i sikker forvisning om, at hun formentlig delte oplysninger med sin mand, Erik Skov Petersen, som Fogh i årevis lå i krig med, da Erik Skov var ministersekretær (spindoktor) for Henning Dyremose, da denne var konservativ finansminister i Schlüter-tiden og Fogh samtidig var en voldsomt ambitiøs skatte- og økonominister. Hadet mellem de to er legendarisk.

Store eller lille rokade
Ifølge Informations oplysninger går en af Foghs større overvejelser i disse dage på, om han skal tage en stor eller lille rokade. For den store taler naturligvis, at det lige efter et valg falder helt naturligt at skifte ud. Det vil derfor ikke give mange negative medieskvulp at skifte ud bredt. Tværtimod kan meget nyt blod vitalisere regeringen i befolkningens øjne. For den lille taler dels, at det i Foghs øjne går ganske glimrende lige nu. Dels at mængden af nye ministeregnede navne ikke er overvældende. Og dels – og det er nok det vigtigste – at Fogh givet kan få brug for at lave en større rokade i regeringen om halvandet til to år. Det synes oplagt, at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der samtidig er næstformand og kronprins i partiet, skal forfremmes inden så længe. Lars Løkke skal formentlig være finansminister, men først skal han køre kommunalreformen i hus, og indtil da bliver han siddende, hvor han sidder. Skal Løkke være finansminister, ligger det til en udskiftning af Thor Pedersen, manden som godt nok har sejlet sikre finanslove i hus, men som samtidig ikke ligefrem har scoret point til regeringens imagekonto med sin fremtoning. Skal Thor Pedersen rokeres, bliver det nok helt ud af regeringen, måske til en topstilling i en offentlig virksomhed, men det bliver altså næppe lige nu. Meget taler altså for en mindre model og en tagen mål til en større rokade midtvejs i valgperioden. Og så er der jo også folketingsgruppen at tænke på. Herfra skal rekrutteres ministre, men der skal også indsættes en ny gruppeformand, da heller ikke Erik Larsen – der ellers var et godt bud på ny kirkeminister efter Fergo – formåede at blive valgt. En gruppeformand, der ikke mindst får en vigtig rolle at spille i forhold til at tackle rokadens ofre – altså både dem der blev ofret og dem der ikke fik indfriet ambitionerne denne gang.
Et job, der kræver sin mand – eller kvinde.

Troels Mylenberg er forstander på Kommunikationshøjskolen Vallekilde og tidligere politisk redaktør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her