Læsetid: 5 min.

Fokus på verdens alvor

Henning Carlsens nye spillefilm ’Springet’ og marionetdukkedramaet ’Strings’ er blandt de danske bidrag til en veloplagt filmfestival i Göteborg med 200 spillefilm fra 54 lande – og masser af national, filmpolitisk polemik
4. februar 2005

Filmfestival
Der er ikke meget letkøbt feelgood-komik over tidens danske film, hvis man som svensker kun møder dem på den årlige filmfestival i Göteborg. Med Susanne Biers Brødre og Anders Rønnow-Klarlunds enestående marionetdukkedrama Strings i den nordiske konkurrence og film som Pusher 2 og Silkevejen i det nordiske sideprogram har de udvalgte danske titler alle et alvorligt tilsnit, som passer fint ind i den 28. udgave af festivalens gennemgående linje med fokus på tidens mange politiske og samfundsmæssige udfordringer.
Onsdag havde Henning Carlsens nye spillefilm Springet premiere, og historien om en forsikringsmand i sine bedste år (Michael Birkkjær), som får konstateret uhelbredelig kræft, lægger sig naturligt i forlængelse af de menneskelige dramaer om en hverdag, hvor alt pludselig sættes på spidsen. Henning Carlsen synkoperer dog med jazzede passager og plads til afvæbnende humor i en historie, man aldrig rigtigt ved, hvor man har, med blandingen af nutidens traumatiserende diagnose og en række minder fra en villavejsbarndom, hvor drømmen om at tage springet og flyve stadig levede i bedste velgående.
Publikum tog godt imod filmen ved en uhøjtidelig visning i en af festivalens mindre biografer, hvor flere tilskuere efterfølgende efterlyste at kunne udspørge instruktøren, som man tit har mulighed for efter filmene. Byens trofaste publikum er opdraget til dialog, og det er synd, når en film ikke får lov til at folde sig rigtigt ud i efterfølgende samtale mellem filmskabere og tilskuere på grund af ringe fremmøde.

Den årlige opsang
Göteborg Film Festival blev skudt i gang sidste fredag med den årlige opsang fra Det svenske Filminstituts direktør Åse Kleveland som optakt til Mats Arehns åbningsfilm Kokken. Kleveland konstaterede i førsteudgaven af festivalavisen traditionen tro, at svensk film er underfinansieret med anslået 250 mio. svenske kroner, heraf ca. 180 mio. til produktion, hvis man vil nå målet med 35 spillefilm pr. år og en markedsandel på 25 procent.
I år var der dog særlig grund til at råbe op, da der har været store problemer med at forhandle den såkaldte Filmaftale mellem staten og branchen på plads. Aftalen bestemmer de økonomiske rammer for svensk film, og derfor var kulturminister Leif Pagrotskys åbningstale ventet med spænding i håbet om. at han kunne love godt nyt.
Pagrotsky kom dog ikke med konkrete tal, men lovede, at aftalen skulle være klar til maj og fortalte også, at den for første gang nogensinde kommer til at indeholde retningslinjer, som skal garantere ligelig fordeling af støttemidlerne mellem kønnene.

Kvindepunktet
Debatten om kvinder og mænds situation i svensk film har de seneste år været et tilbagevendende diskussionspunkt i svensk film. Åse Kleveland ser en tendens til stadig bedre vilkår for kvinder og har under festivalen bl.a. fremhævet årets uddeling af de svenske guldbagge-filmpriser forrige mandag som et eksempel på en positiv udvikling på området. Her vandt kvindelige instruktører de tre priser for bedste kortfilm, bedste novellefilm og bedste spillefilm. Sidstnævnte vandt debutanten Maria Blom for sit tragikomiske Dalarna-drama Masjävlar i skarp konkurrence med Killinggängets mastodontfilm Fire nuancer af brunt.
Göteborg Film Festival gav ved åbningen også byens store filmpris til Maria Blom, hvorefter aftenens kortfilm af en række anonyme filmfolk gik lige i flæsket på kønskonflikten. Filmen Marianne Åhrnes penningar lægger op til debat om, hvilke historier filmkonsulenten Marianne Ahrne har valgt at støtte. De anonyme filmfolk, som gemmer sig bag produktionsselskabet Tjuv och Polis, synes, at hun har støttet alt for mange kriminalfilm om mænd. Ahrne er gennem længere tid blevet kritiseret for at uddele størstedelen af sin produktionsstøttepulje til mænd, og nu kører diskussionen så for fuldt blus under festivalen.

Magiske marionetter
Heldigvis handler festivalen ikke kun om filmpolitiske slagsmål. Hele 200 spillefilm fra 54 lande er med i årets program, der bl.a. sætter særligt fokus på nye film fra Tyskland og Afrika og tematisk har serier med titler som Post 9/11 og Fighting the System. I festivalens officielle konkurrence konkurrerer otte film om den nordiske filmpris. Brødre ligger lunt i svinget med publikumsprisen fra Sundance i ryggen, og Anders Rønnow-Klarlunds unikke Strings, som i september blev vist i Venedig og forhåbentlig snart får dansk premiere, fik en begejstret modtagelse ved visningen af den svenske version mandag aften.
Som Anders Rønnow-Klarlund fortalte i Göteborg var planen egentlig at lave en nutidig film om verdens mange konflikter, som Israel-Palæstina eller krigen mod terror. Sammen med manuskriptpartneren Naja Marie Aidt vendte han sig imidlertid gradvis mod at formulere sin samfundskritik gennem eventyret, og mødet med en turistfilm om Prag lavet med marionetdukker gav pludselig ideen til at skabe verdens første spillefilm med marionetter. Resultatet er blevet visuelt enestående, og skønt ingen af dukkerne har mimik forløser deres udformning og omgivelser deres indre følelser. Og de mange aktuelle allegorier i den klassiske historie om de gode og onde magters krigeriske kamp gik i hvert fald ikke tabt på de svenske tilskuere, som flittigt snakker om filmen på festivalens mange mødesteder. Det er sådan en film får liv.

Branchens indtog
Brødre og Strings burde have gode prischancer i en konkurrence, der ellers har budt på solide men ikke særligt revolutionerende film. Henrik Georgssons svenske ungdomsfilm Sandor slash Ida tegner et tidstrofast portræt af det umage chat-venskab mellem den generte danser Sandor og partypigen Ida. Den norske debutant Annette Sjursen har instrueret Min misundelige frisør, en lun komedie af forfatteren Lars Saaby Christensen om en kejtet vanemand, der foretager sig noget så dramatisk som at skifte frisør efter at have mødt en charmerende, tangodansende aromaterapeut med forfriskende dårlig korttidshukommelse. En anden kvindelig debutant, Sara Johnsen, fortæller i Vinterkys følsomt om en kvindelig læges forsøg på at gemme sig som huslæge i Norge for ikke at skulle forholde sig til sin søns død. Tilbage er årets finske og islandske film, inden juryen, der bl.a. tæller Lotte Svendsen, skal kåre den nordiske vinderfilm ved prisoverrækkelsen i morgen aften.
Denne weekend byder også på den nordiske filmbranches indtog med afviklingen af træffet Nordic Event. Og så er det sidste chance for at få set alle de film, man har hørt alle de andre snakke om. Blandt festivalens samtaleemner har været Turtles can fly af Bahman Ghobadi (De berusede hestes tid) om livet for en række børn ved den kurdisk-irakiske grænse. Wim Wenders og Alexander Payne har som festivalens mest prominente gæster fortalt om deres nye film Land of Plenty og Sideways, og så har der været masser af krudt og konflikter i film om alt fra folkemordet i Rwanda eller The Origins of AIDS til Ari Lewis og Naomi Kleins studie af western-kapitalisme i Argentina i The Take.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu