Camilla Martin
Badmintonstjernen vil fra i dag spille ping-pong med lytterne, når hun får debut som radiovært på Radio 2s morgenprogram Endelig Morgen
Sanne Salomonsen
Den danske deltager i det svenske Melodi Grand Prix udsender i dag The Album. Grand Prix-deltagerne, som vi har kunnet beholde på dansk jord, Brdr. Olsen, udsender også et album med en lige så opfindsom titel: Our New Songs.
Nordjyder
Dansk Industri besøger frem til den 3. marts virksomheder og
institutioner i Nordjylland med sine aktiviteter, der sætter fokus på globalisering. Blandt andet seminarer. Mon slagteriarbejderne fra Hjørring er inviterede?
Kvægbønder
I Herning Kongrescenter afholder foreningen Dansk Kvæg kongres, hvor man vil diskutere dyrevelfærd, produktionssygdomme, innovation og forskning. Det må være en tilfældighed, at det netop i dag er fem år siden det første tilfælde af kogalskab i Danmark.
Bertel Haarder
Undervisningsministeren åbner i dag en ny hjemmeside www.befrielsen1945.dk, der er udviklet i anledningen af 60-året for Danmarks Befrielse og derfor også handler om befrielsen. Åbningen sker på Frihedsmuseet.