Læsetid: 1 min.

FOLK

7. februar 2005

Britney Spears
Popstjernens 13-årige søster Jamie Spears har fået en hovedrolle i en tv-serie. Hun har jo også én i familien, der beviser, hvad godt der kommer ud af at starte tidligt.

Bono
Achtung Baby. På en ikke-blodig søndag i juli giver U2 koncert i Parken med eller uden dig. Og det bliver en smuk dag for de fans, der har ventet i årevis på et besøg fra gruppen. Billetsalget starter kl. 10 i dag og slutter nok et par minutter efter.

Englændere
Og en smuk dag bliver det også i England i dag. Pubberne må nu holde åbent til længere end kl. 23. Det ølelskende folk kan således bede om en pint til og en til og en til. Godt, at loven ikke træder i kraft samme dag som FA-cupfinalen, så ville de jo aldrig gå hjem.

George W Bush
Den amerikanske præsidenten har gang i både kugler og kugleramme. I dag ventes han at godkende budgettet for 2005. Der er stadig tvivl om, om budgettet holder. Det har vist sig at være halvdyrt at starte en krig, vælte en diktator og opretholde en besættelse.

Brian Nielsen
I Los Angeles i dag udmåles straffen mod bokseren Thomas Williams og hans manager, Robert Mitchell. De er begge kendt skyldige i at fikse to af Williams kampe i foråret 2000, hvoraf den ene var mod vor helt egen sværvægter. Tænk, at de turde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her