Læsetid: 1 min.

FOLK

17. februar 2005

Lene Espersen
Vi bringer et billede af den altid prydelige justitsminister for at bortlede opmærksomheden fra… ja, dét, De véd nok.

Mustermessere
Hoffet oplyser, at prins Henrik i dag deltager ved åbningen af Schweizer Mustermesse. Mustermesse? Ordbogen oplyser, at Muster kan betyde enten mønster eller model. Vi venter spændt på prinsens afrapportering fra besøget.

Eric Danielsen
Man husker endnu hans alvorstunge blik fra skærmen. Den tidligere tv-journalist fejrer sin 85-års dag ved at udgive en bog om Gustave Flaubert. I en tidligere karriere var Danielsen journalist ved Land og Folk og 1956-58 lavede han polsk radio.

Ansvarlige mennesker
Det seriøse menighedsarbejde i Vangede sogn giver sig på onsdag aften udtryk i, at Etisk Råds formand, overlæge Ole Hartling, kommer og holder foredrag over emnet: »At være menneske på eget ansvar«. Det er ikke let.

Splidagtige sosser
Ikke kun danske socialdemokrater strides. På det grønlandske søsterparti Siumuts igangværende partikongres ventes tidligere parti- og landsstyreformand Lars-Emil Johansen at udfordre den nuværende ditto Hans Enochsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her