TEMA:RETTIGHEDER
WASHINGTON USA var i chok. Verden var i chok. Noget var gået helt helt galt. Noget måtte gøres, og drastiske midler måtte tages i brug. Det kunne kun gå for langsomt. Mens tyk røg endnu steg op fra, hvad der var tilbage af World Trade Center i New York, satte præsident George W. Bush og justitsminister John Ashcroft sig derfor ned for at handle som de ledere, de var. Sammen med en håndfuld politiske rådgivere og juridiske eksperter forfattede de med lynets hast en 342 sider lang antiterrorlov. Det handlede om at forsvare nationen. Det handlede om at holde de amerikanske værdier i hævd. At holde panden højt og være en stærk leder. Det handlede om fædrelandspatriotisme. Loven blev kaldt The Patriot Act, og den skulle »samle og styrke Amerika ved at tilføre passende nødvendige værktøjer til at forhindre og obstruere terrorisme,« som det hed i lovens undertitel. 45 dage efter angrebene lå loven klar. Knap et døgn havde politikere til at læse den. Fire timer fik de til at debattere den. Men der var heller ikke så meget at diskutere. Loven blev godkendt af senatet. Kun en enkelt senator stemte imod. Men sådan er fordelingen næppe i dag. En stor del af den amerikanske befolkning, professorer, jurister, politikere republikanere som demokrater borgerrettighedsorganisationer og almindelige amerikanere, mener, at loven har givet forbundsstaten for mange beføjelser. De mener, at loven er et overgreb mod den personlige frihed og i dyb konflikt med den amerikanske forfatning. Derfor har USAs største borgerrettighedsgruppe, American Civil Liberties Union (ACLU) trukket forbundsstaten for højesteret. Sagen bliver taget op i år, og direktøren for ACLU, Anthony Romero, er ikke i tvivl om, at de vil vinde sagen. »The Patriot Act er et direkte angreb på forfatningen,« siger han.
Juraprofessor David Cole fra Georgetown University i Washington har specialiseret sig i den amerikanske forfatning og civile rettigheder. Han er blandt landets mest anerkendte jurister i forfatningsspørgsmål og har samtidig været en af de hårdeste kritikere af The Patriot Act. For ham er der ingen tvivl: The Patriot Act er et overgreb mod amerikanernes frihed og den amerikanske forfatning. En udnyttelse af et vakuum efter 11. september. »Ingen politikere vil modsætte sig et antiterrorforslag kun 45 dage efter angrebene mod New York og Washington. Uanset hvordan det så ud. USA var i chok, og desuden havde næsten ingen politikere haft tid til at læse loven,« siger David Cole. »Enhver regering vil forsøge at få udvidet sit magtområde, og i den optik er det ikke så mærkeligt, at man har handlet, som man har gjort. Men loven er flere steder et klart overgreb mod de mest fundamentale rettigheder, som borgere i et frit samfund.« David Cole mener, at privatlivets fred er truet af loven. For eksempel kan FBI uden dommerkendelse indsamle borgeres mest private data. Medicinindkøb, bankudskrifter, bibliotekslån, karakterblade fra folkeskolen, rejseaktivitet og andre personlige oplysninger. Desuden kan FBI foretage ransagninger af private folks hjem uden dommerkendelse. Kendelsen skal først foreligge bagefter og dommeren, der udsteder dommerkendelsen, har ikke ret til at få andet at vide end, at ransagningen sker på baggrund af efterforskningsgrunde. Det er punkter som disse, der har givet flere politikere, som selv var med til at stemme loven igennem, kolde fødder. Ikke kun demokrater kalder dele af loven et brud på forfatningen, men også blandt Bush-regeringens republikanske støtter mener man, at The Patriot Act bør revurderes. »Det er på tide, at vi justerer loven, så vi sikrer os, at den ikke tramper på vores fundamentale frihed,« sagde den republikanske senator Larry Craig således på et pressemøde for et år siden.
Skeptikerne lytter blandt andre til professor David Cole, som mener, at det mest kritiske ved loven er de rettigheder, forbundsstaten har tildelt sig selv for at kunne håndtere udlændinge og immigranter i USA. »Vi kan nægte dem indrejse og udvise dem uden nogen grund. Vi kan anholde, tilbageholde og afhøre udlændinge uden anklage. Låse dem inde i op mod syv dage, før de bliver præsenteret for et anklageskrift, og selv herefter kan de med en meget tynd og næsten ligegyldig anklage tilbageholdes i flere år. Det er et stort overgreb på forfatningen,« mener Professor Cole og fortsætter: »Rettigheden til friheden er givet væk til fordel for masseforebyggende anholdelser. Effektueret og muliggjort gennem Patriot Act. Værst er det gået ud over muslimer og arabisk-amerikanere.« Efter terrorangrebene den 11. september bad daværende justitsminister John Ashcroft mere end 80.000 udvalgte amerikanere og immigranter melde sig til FBI for at afgive vidneforklaring. Eneste fællestræk for de indbudte var, at alle var mænd af arabisk afstamning mellem 16 og 64 år. Her skulle de have taget fingeraftryk, fotograferes, registreres og afhøres om deres familie, politiske ståsted, hvilke moskeer de besøgte, hvem der kom der, og hvad de havde lavet i deres fortid. I årene der fulgte blev mere end 5.000, hovedsagligt muslimer, anholdt med mistanke om terrorvirksomhed. Seks af dem er stillet for en domstol. Ingen af dem er dømt. Ifølge menneskerettigheds-organisationer som Human Rights Watch og den amerikanske Blue Triangle Network er tusindvis af anholdte muslimer pludseligt forsvundet fra jordens overflade efter at være blevet afhørt. Der meldes om ualmindeligt hårdhændede anholdelser af familiefædre i deres huse midt om natten, på arbejdspladsen blandt kollegaerne og i sportsklubber. Ingen af dem har vist sig at være skyldige. Næsten alle er muslimer.
De muslimske organisationer er rasende over udviklingen efter indførelsen af The Patriot Act. De repræsenterer seks millioner muslimer og har på kryds og tværs forsøgt at mobilisere en modstand mod loven. Blandt de største organisationer er Arab Community Center for Economic and Social Services (ACCESS). Bestyrelsesformanden for ACCESS, Noel Saleh, ser meget sort på fremtiden hvad angår muslimernes rettigheder. »11. september var ligeså tragisk for os som for alle andre amerikanere. Men for os blev det til noget specielt,« siger Noel Saleh. »Vi kom pludselig under anklage og beskydning og skulle forsvare os over for alle. Bush-regeringens gjorde det bestemt ikke lettere for os med indførelsen af The Patriot Act. Vi er nervøse for, om der er tale om en reel krig mod islam,« fortæller han og sukker. »Vi er meget bekymrede for fremtiden i det muslimske samfund. Jeg tror, vi vil se et øget pres på muslimer, og det kan have en meget negativ effekt for terrorbekæmpelsen, er jeg bange for.« Det er blandt andet på baggrund af behandlingen af immigranter og muslimer, at borgerrettighedsgruppen ACLU nu har ført forbundsstaten for højesteret. Seks konkrete tillæg i forfatningen menes knægtet, og USAs øverste, juridiske instans skal i løbet af 2005 vurdere, om loven er forfatningsstridig. Her kan de ni dommere i højesteret altså undsige præsidenten og underkende dele af The Patriot Act. Direktøren for ACLU, Anthony Romero, har siden loven blev gennemført været rystet over de rettigheder, man har måttet give afkald på og kalder det en berøvelse af friheden. »Vi mener, at præsidenten har ført befolkningen bag lyset i forsøg på at udvide sin egen magt,« siger han.
Lovens bagmænd hæfter sig ikke særligt ved disse forhold. For uanset hvilke overgreb, der har fundet sted eller ikke fundet sted, står det faktuelt tilbage, at ikke et eneste terrorangreb er blevet gennemført mod USA siden 11. september 2001. Et eller andet må have fungeret i Bush-regeringens politik. Hverken ministeriet for Homeland Security eller Det Hvide Hus ønsker dog at udtale sig. Men det gør professor Viet Dinh fra Georgetown University i Washington.
Han var en af de mest indflydelsesrige jurister i udformningen af loven og er tæt på Bush-regeringen. For ham er der ingen tvivl. The Patriot Act har virket efter hensigten.»At have undgået terrorangreb mod vores hjemland de seneste tre år ville have været svært, hvis ikke fuldkommen umuligt, uden de værktøjer, som The Patriot Act har givet os,« siger Viet Dinh, der dog ikke kan pege på konkrete sager, hvor loven alene har forhindret terror. Han forstår ikke anklagerne om, at loven skulle have indskrænket amerikanernes rettigheder, eller at forbundsstaten har gjort det for at udvide sit magtområde. Han fortæller, at de under udformningen af loven har gjort deres ypperste for at »opspore, afspore og undgå terrorisme» uden at hæve niveauet for overvågning af borgernes privatliv. »Jeg mener faktisk, det er lykkes, selv om det har udvidet forbundsstatens muligheder en anelse,« siger Viet Dinh, der kalder kritikernes retorik for »hadsk« og fastholder, at man endnu ikke har kunnet erklære den for forfatningsstridig. »Jeg mener stadig, at den er 100 procent lovlig,« siger Viet Dinh og uddyber sit syn på forholdet mellem sikkerhed og frihed: »Forholdet mellem menneskerettigheder og terrorisme er ofte beskrevet som konflikt mellem frihed og sikkerhed. Men dette er ikke et valg, vi behøver at tage. De to ting udelukker ikke hinanden. Tværtimod ingen frihed uden sikkerhed,« siger Viet Dinh og slår fast: »The Patriot Act giver os sikkerheden til at være frie.«
Men er USA blevet et sikrere sted at bo med indførelsen af The Patriot Act? Kritikerne er ikke i tvivl. USA har undgået terrorangreb på trods og ikke på grund af The Patriot Act. »Det mest bekymrende er faktisk sikkerhedsperspektiverne,« siger professor David Cole. »Justitsminister Ashcrofts forhammertaktik har fået nogle grupper til at vende sig endnu mere mod USA. Antiamerikanismen har aldrig været højere, og efter 11. september havde den aldrig været lavere. En af de altoverskyggende årsager til denne modstand er klart krigen mod terror,« siger David Cole og bliver modsagt af sin kollega Viet Dinh. »Også her står Cole og jeg langt fra hinanden. USA er sikrere meget sikrere men stadig ikke sikker. Terroristerne finder hele tiden nye måder at genopfinde sig selv på, og det kræver, at politikerne tænker alternativt.« Ét sted kan de to professorer dog blive enige. De næste fire år med Bush-regeringen vil betyde en fortsat hård kurs mod immigranter og mistænkelige amerikanere. For halvanden måned siden satte George Bush navn på sin nye justitsminister, der skulle afløse den udskældte John Ashcroft. Valget faldt på den latinamerikanske Alberto Gonzales, som Bush kender fra Texas og fra Gonzales tid som rådgiver i Det Hvide Hus.
Den nye justitsminister er ikke så ideologisk og kristent funderet som John Ashcroft. Men Alberto Gonzales har før vist sig som en hardliner på det sikkerhedspolitiske område. Blandt andet kom det sidste år frem, at han i flere memoranda havde beskrevet Génèvekonventionen som forældet og talte om »løjerlige privilegier« at skænke krigsfanger, og at han i 2002 havde bedt om et memo, der detaljeret beskrev, hvordan man kunne bruge tortur og slippe af sted med det. Desuden er han hovedarkitekt bag de kontroversielle forhørsmetoder, Pentagon bruger på terrormistænkte og har været involveret i udformningen af The Patriot Act.
Ved Bushs årlige tale til kongressen for nøjagtigt et år siden fremgik det desuden, at regeringen vil fortsætte med at udarbejde love, der vil gøre livet surt for terrorister. The Patriot Act udløber til efteråret, og kongressen skal nu til at diskutere dens forlængelse, som kommer til at bære det filmiske navn The Patriot Act II. En ny lov kan medføre en udvidelse af forbundsstatens beføjelser. Både hvad angår aflytning, overvågning og lovlige immigranters rettigheder. Desuden vil loven muligvis udvide begreberne terrorist og terrorisme til at omfatte civil ulydighed. Så hverken Viet Dinh eller David Cole er i tvivl: »Der er ingen tvivl om, at vi vil se meget mere af den samme hårde linje. Vi vil sikkert også opleve mere modstand i befolkningen,« siger professor David Cole. Professor Viet Dinh udtrykker det på sin egen måde: »En anden tone, men det samme indhold.«
FAKTA:
Lovlige ikke-amerikanske statsborgere kan uden begrundelse sendes ud af landet og nægtes genindrejse.
Mistænkte ikke-amerikanere kan tilbageholdes i op mod 6 måneder uden grundig juridisk bedømmelse.
FBI kan uden dommerkendelse indsamle oplysninger om borgeres mest private data.
FBI kan foretage ransagninger af folks hjem, hvis de efterfølgende får en dommerkendelse.
Borgerrettighedsgruppen ACLU anklager loven for at være forfatningsstridig på baggrund af seks tillæg til forfatningen:
Tillæg I: Religiøs frihed, fri tale, forsamlingsfrihed og fri presse
IV: Retten til at nægte ubegrundede undersøgelser og efterforskning.
V: Ingen personer skal frarøves livet, friheden eller ejendom uden rettergang.
VI: Retten til en hurtig offentlig rettergang.
VIII: Ingen urimelig kaution eller usædvanlig hård og usædvanlig afstraffelse.
XIV: Alle personer amerikanere som ikke amerikanere skal behandles lige for loven.
Kilde: USAs justitsministerium og ACLU
