Berlinale
BERLIN I filmen Den sene Mitterrand giver den store franske skuespiller Michel Bouquet et både følsomt og forbenet portræt af præsident Mitterrand, der i årene 1995-96 er dødsmærket af prostatakræft og alligevel indlader sig på et sidste projekt, en biografi skrevet af den unge journalist Antoine (spillet af Jalil Lespert).
Mitterrand har meget, han skal af med. Han forsøgte efter valgsejren i 1981 at indføre socialismen i Frankrig mens Østblokken forvitrede. Hans projekt når aldrig sin fuldførelse, flertallet af franskmændene venter faktisk bare på, at han dør. »Jeg er den sidste franske statsmand,« deklamerer han selvbevidst over for Antoine, for Mitterrand ved, at globaliseringen efter hans død vil forandre verden. Fra politik og litteratur til faderlige råd om den bedste kæreste til Antoine Mitterrand øser af sine erfaringer, der trods filmens besnærende autencitet er en fiktion baseret på en biografi, avisartikler og Mitterrand-citater. »Der er ingen modsætning mellem virkelighed og fiktion, selv om filmen er fiktion,« siger instruktøren Robert Guédiguian.
Indforstået
»Globaliseringen har undermineret socialismen, liberalismen har ændret meget,« sammenfatter Guédiguian den nyere franske historie efter Mitterrands død i januar 1996. Denne efermiddag er Berlinalens pressecenter hovedsageligt befolket af franske journalister, der er begejstrede over filmen. »De har givet mig et helt andet billede af Mitterrand. Jeg græd,« tilstår én af dem over for Robert Guédiguian. Andre udtrykker deres tristhed over, at filmen med sine mange indforståede hentydninger til fransk litteratur og politik næppe har en chance udenfor landets grænser.
»Det udenlandske marked beskæftiger jeg mig ikke med,« svarer Robert Guédiguian. »Hvis man i Korea ikke forstår filmen, kan jeg ikke gøre noget ved det,« siger Guédiguian.Den franske skuespiller Michel Bouquet kunne desværre ikke selv være til stede, da filmen havde verdenspremiere ved filmfestivalen i Berlin mandag.
