uddannelse
De studerende skal bruge mindre tid på at rejse og arbejde og mere tid på deres studier. Regeringen lægger i sin nye uddannelsesplan op til, at flere skal tage videregående uddannelser, og at gennemsnitsalderen for de færdiguddannede skal være lavere. Men karakterer og titler er ikke nok, hvis danske unge skal konkurrere på fremtidens globale arbejdsmarked. Arbejdsgiverne søger hele mennesker. Hos en af Danmarks førende medicinalvirksomheder, Novo Nordisk, er man enig i, at der skal uddannes flere unge, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence i fremtiden. Men forskningschef Børge Diderichsen understreger, at der i lige så høj grad bliver set på, om ansøgerne har erfaring og interesser ud over de faglige, for eksempel fra studier eller job i udlandet. Han mener, de dygtigste danske studerende har et fagligt niveau på linje med de bedste i verden, og at de har ganske særlige kompetencer ud over de akademiske. »Danske studerende og elever har det med at være meget lidt autoritetstro, og i nogle sammenhænge afføder det en kreativitet og selvstændighed, som man ikke ser i andre systemer. Det kan man ikke måle ved en PISA-undersøgelse.« Børge Diderichsen mener, at sabbatår og studiejob kan være studiemotiverende og give god erfaring, men at det også kan være spild af tid. »Det er svært at forestille sig, at et år som ekspedient i en grillbar skulle give god mening,« siger han.
Bevar fleksibilitet
Den nytiltrådte administrerende direktør for Microsoft Business Solutions (tidligere Navision), Klaus Holse Andersen, understreger, at fagligheden hos de nyuddannede kandidater er det vigtigste. Han savner flere naturvidenskabelige, især kvindelige, kandidater i Danmark. Klaus Holse Andersen vil ikke forholde sig til den konkrete uddannelsesplan, men understreger, at det er vigtigt at bevare fleksibiliteten i det danske uddannelssystem »Vi skal kigge på, hvor det enkelte menneske er henne i sin udvikling frem for at se alle studerende som én grå masse. Der skal være plads til forskellighed.« Han mener, de danske studerende har særligt gode evner til at samarbejde, men at Danmark i lige så høj grad skal konkurrere på ledelseskompetencer og de arbejdsmarkedsmæssige fordele. »Afstanden fra top til bund er kortere i Danmark, og man har som medarbejder mulighed for at få indflydelse på sin arbejdsplads i højere grad, end man har i udlandet. Det giver en innovationsstyrke,« siger han. Hos Dansk Industri tror forskningschef Charlotte Rønhof ikke på, at der vil gå særlige kompetencer tabt i forsøget på at få folk hurtigere igennem studiet. Et af de største problemer er, efter hendes mening, den tid, de studerende bruger på specialet. »Universiteterne bør sætte en tidsramme for de studerende, der hedder højst et halvt år. Det vil være en lettelse for mange studerende at få en deadline. Det er jo ikke en forskningsafhandling, man skriver på,« siger Charlotte Rønhof. Hun fremhæver samarbejde og en evne til at udfordre ledelsen som særlige egenskaber hos danske studerende, men mener, at de er fagligt svage.
Giver drømmejob
Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at studiejobbet tager for meget af de studerendes tid, og at de studerende tager job fra ufaglærte, i stedet for at bruge tiden på uddannelsen, der skal kvalificere dem til højere stillinger. Men studiejobbet er samtidig vigtigt for at kvalificere sig til fremtidige job. En undersøgelse fra Københavns Universitet blandt nyuddannede kandidater fra 1999 viser, at studiejob og netværk er de vigtigste veje til drømmejobbet. »Arbejdsmarkedet har udviklet sig. Erfaringer fra gode studenterjob er blevet en meget afgørende faktor for, om kandidaterne kommer hurtigt i arbejde,« lyder en af konklusionerne.15 pct. af kandidaterne fik job gennem tidligere ansættelse eller studiejob. Samtidig mente kun 20 pct. af kandidaterne, at en hurtigere færdiggørelse af uddannelsen ville have lettet overgangen til arbejdsmarkedet. Rektor for Københavns Universitet, Linda Nielsen, har ikke en entydig holdning til de studerendes bibeskæftigelser.
»Det gode ved studiejob er, at de lærer at omsætte den teoretiske viden til praktisk kunnen, og det skaffer dem job senere hen. Så det er svært at være negativ over for studiejob, samtidig med at de er et problem tidsmæssigt.« Linda Nielsen mener, at udvekslingen af studerende og forskere er det vigtigste redskab i globaliseringen.
»Det svære for os er, at uddannelse bliver en global markedsplads. Det er en ny udfordring, vi ikke har stået overfor før.«
