Læsetid: 4 min.

Haves: Udsigt til 300 fyringer Ønskes: Handling fra politikerne

Op til 300 tjenestemænd i banedanmark skal fyres i år og næste år. Dansk Jernbaneforbund efterlyser redningsplan i stil med den, Nordjyllands slagteriarbejdere er blevet stillet i udsigt under valgkampen
3. februar 2005

ARBEJDSLØSHED
Banedanmark, som ejer togsporene i Danmark, forudser, at virksomheden i år og næste år risikerer at skulle afskedige op til 300 tjenestemænd.
Det vil i givet fald koste skatteyderne ca. 600 millioner kr., fordi tjenestemændene har ret til tre års løn samt tjenestemandspension resten af livet, fremgår det af banedanmarks budget for 2005, som Information er kommet i besiddelse af:
»Direktionen foreslår, at der tilvejebringes midler til afholdelse af rådighedsløn for op til 300 overtallige tjenestemænd på Entrepriseområdet til udmøntning i 2005 og 2006«, hedder det. I alt har banedanmark ca. 3.000 ansatte, hvoraf omkring halvdelen er tjenestemænd.

Et fattigere samfund
»Det er fuldstændig grotesk og direkte forligsbrud, hvis de begynder på det her,« siger Socialdemokraternes trafikordfører Poul Andersen.
Det Radikale Venstre, som også forligspartner, vil ikke på forhånd afvise, at fyringerne kan være fornuftige og nødvendige. Trafikordfører Martin Lidegaard peger på muligheden for at lave aftaler med de firmaer, som vinder udbudene, for at sikre arbejdspladser.
»Men det kræver, at vi har klarhed over, hvad der skal ske med banedanmark,« siger han.
Hos Dansk Jernbaneforbund er formand Ulrik Salmonsen oprørt over udsigten til fyringer:
»Trafikministeriet kommer til at skulle bruge over en halv milliard kr. bare på afkøb af tjenestemænd. Det er penge, som banedanmark ikke selv har, så det ser ud til, at processen skal finansieres ved at outsource eller sælge stadig flere af banedanmarks aktiviteter,« siger han og tilføjer: »Så kan det blive skruen uden ende. Samfundet gøres fattigere, så det kan ikke være forretningsmæssigt gennemtænkt.«
Derfor opfordrer han politikerne til at komme med en redningsplan for banearbejdere på linje med den, de nordjyske slagteriarbejdere er blevet stillet i udsigt. I stedet for langsomt at blive pillet i stumper og stykker burde banedanmark hellere blive omformet til et statsselskab på linje med DSB, Københavns Lufthavn eller Post Danmark, foreslår Ulrik Salmonsen.
»Så kunne trafikministeren arbejde for at ændre virksomheden til et statsligt aktieselskab og senere sælge op til en fjerdedel af aktierne, hvis staten gerne vil have nogle penge i kassen,« siger han.
Administrerende direktør i banedanmark Jesper Rasmussen afviser, at formuleringen indebærer konkrete planer om afskedigelser: »Vi er nødt til at lave forskellige risici-scenarier for, hvad der sker i markedet. Det er en beskrivelse af, hvad der kan ske, hvis ikke vi vinder tilstrækkeligt med udbud,« siger han uden at ville løfte sløret for, hvordan direktionen i banedanmark vurderer chancerne for at vinde flere udbud.
Jesper Rasmussen bekræfter dog, at banedanmark ikke længere vinder »særlig mange« af udbudene: »De private firmaer er blevet gode til at byde på de her opgaver, så vi må forvente, at vi vinder færre opgaver,« som han siger.
Ifølge lektor Carsten Greve fra Handelshøjskolen i København er satsningen alene på kerneområder en strategi, der følges over alt i staten.
»Det kan måske overraske lidt, at banedanmark vælger at tage det i ét hug frem for at søge problemerne løst med naturlig afgang,« siger han.
– Et skridt på vej mod minimalstaten?
»Det er i hvert fald et skridt hen mod en stat med klarere fokus på at adskille bestiller- og udbyder-rollen,« siger Carsten Greve og tilføjer: »Hvor stram eller fokuseret processen så skal være undervejs, er en politisk afvejning.«
Bagrunden for de forventede afskedigelser er, at flere og flere opgaver overflyttes til private firmaer frem for at blive varetaget af banedanmarks egne medarbejdere. Opgaverne er f.eks. vedligehold af sporstrækninger, som sendes i udbud. I fremtiden forventer banedanmarks direktion ifølge budget 2005 kun at vinde hver femte udbudsforretning mod tidligere tre ud af fem.
Afskedigelserne skyldes også, at en række aktiviteter ifølge bestyrelsen ligger uden for banedanmarks »kerneområder«, som ifølge Jesper Rasmussen er spor, strøm og sikkerhed. Andre aktiviteter skal derfor én gang for alle sælges fra til private virksomheder, f.eks. it, radiofoni, tele, vedligeholdelsesværkstedet i Langå og ’forst’, som er den ’grønne’ vedligeholdelse af jernbaneskråningerne.

Udbud går om
Jernbaneforbundet er også yderst forundret over, at to nyligt gennemførte udbud, som banedanmark selv har vundet, skal gå om. Det drejer sig om vedligehold af S-togsnettet og af fjerntrafiknettet i Storkøbenhavn på til sammen mere end en halv milliard kr.
»Så giver det jo sig selv, at banedanmark får mindre og mindre at lave,« som Ulrik Salmonsen besk siger.
I det ene udbud er begrundelsen, at togstrækningen ’Lille Nord’ mellem Hillerød og Helsingør ved en fejl kom med i udbuddet, selv om strækningen ejes af Frederiksborg Amt. I det andet spiller det ind, at banedanmark på landsplan vil frasælge ’forst’-området.
Hos Dansk Jernbaneforbund undrer Ulrik Salmonsen sig over, at frasalget af ’forst’-området kun får konsekvenser for udbudte kontrakter i Storkøbenhavn, hvor banedanmark selv har vundet arbejdet.
Banedanmarks direktion har fået Kammeradvokaten til at vurdere, om der var anledning til at sende vedligeholdelsesopgaverne i ny udbudsrunde, men Jesper Rasmussen ønsker ikke at offentliggøre advokatens anbefalinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu