Berlinale
BERLIN Som sidste film i konkurrencen om Guldbjørnen i Berlin blev det danske bidrag Anklaget vist i Berlinale-paladset i går.
De ni arbejdsdage må have slidt alvorligt på kræfterne blandt anmeldere og journalister på Berlinalen; biografsalen var ikke fyldt, og det efterfølgende pressemøde med instruktøren Jacob Thuesen og de to hovedrolleindehavere Troels Lyby og Sofie Gråbøl kunne uden protester afvikles på bare 20 minutter.
Ved premieren i Danmark blev medierne bedt om at undlade at fortælle for meget om filmens overraskende slutning og sådan var det også i Berlin, hvilket gav pressemødet en absurd dimension.
»Man kan ikke bare udskifte afslutningen med en anden afslutning, for uden den afslutning ville der være en ny begyndelse,« som Troels Lyby forsøgte at forklare, for så at blive mere konkret:
»Der er så meget, der peger på ham som skyldig. Han tilstår flere gange i filmen, vi vil bare ikke tro det. En normal far, der uskyldigt beskyldes for incest, ville prøve at finde ud af, hvorfor hans datter siger sådan noget. Det gør han ikke, han ser sig kun som en martyr,« sagde Lyby.
En serbisk journalist sprang op: »Jeg vil gerne komme med et kompliment. Filmen har begejstret mig og endog fået mig til at ændre mening om mine favoritter. Såvel kunstnerisk som psykologisk har filmen rørt mig meget. Mange tak,« sagde hun og fortalte, at Anklaget var hendes bud på en vinderfilm.
Holdningen blandt hendes kolleger under pressekonferencen var positiv uden af være løssluppen.
Mindst fem favoritter
Efter visningen af Anklaget kunne Berlinale-juryen trække sig tilbage og votere over de 22 film i konkurrencen.
Hvilke film, der i dag kan løbe med den eftertragtede Guldbjørn og de øvrige priser, står åbent til det sidste. Allerhøjst kan man få en fornemmelse af opløbsfeltet, for anmelderne er splittede som det bl.a. fremgår af branchebladet Screen, der udkommer dagligt på festivalen. Bladet havde i går, før visningen af Anklaget samlet bedømmelser fra otte europæiske anmeldere og en enkelt amerikaner. Af denne liste skilte fire film sig ud:
Paradise Now om to palæstinensiske selvmordsbomberes sidste timer i Nablus før missionen i Tel Aviv. Instrueret af Hany Abu-Assad.
Le Promeneur du Champ du Mars om den døenede præsident Mitterrand. I rollen som præsidenten ses en mesterlig Michel Bouquet. Instrueret af Robert Guediguian.
Kakushi Ken (The Hidden Blade) om en samurai-kriger, der i 1800-tallets japanske opbrudstid forsøger at finde ny mening i livet. Instrueret af Yoji Yamada.
Sofie Scholl om en af martyrerne i den tyske modstandskamp mod Hitler. Gymnasieeleven Sofie Scholl blev dømt til døden, og filmen beskriver hendes afhøring af en stadigt mere tvivlende nazist. Filmen bygger på forhørsprotokoller fundet i Østberlin efter Murens fald. Instrueret af Marc Rothemund.
I avisen Tagesspiegels oversigt over seks tyske mediers anmeldelser, anfører en femte film feltet:
Gespenster om en fransk mor, der på 15. år søger sin datter. I Berlin møder hun en kvindelig vagabond, som hun mener må være datteren, der forsvandt som tre-årig. Instrueret af tyskeren Christian Petzold.
