Læsetid: 2 min.

Intet mirakel fra Carlsen

Henning Carlsens 'Springet' forsøger at få luft under vingerne, men pointerne falder tungt til jorden
25. februar 2005

Ny film
Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at du var uhelbredeligt syg og kun havde kort tid tilbage at leve i? Tja, sandsynligvis ville jeg være så syg, at jeg slet ikke ville have overskud til at overveje mulighederne. Sandsynligvis ville alle mine tanker kredse om sygdommen. Men i fiktionen er det et populært tanke-eksperiment, for intet kan som døden – i teorien – sætte livet på spidsen.

Tro på miraklet
Og livet bliver i den grad sat på spidsen for den 42-årige forsikringschef og fritidspianist Tobias Jacobsen (Mikael Birkkjær), der er hovedpersonen i Henning Carlsens Springet. Tobias lever i et barnløst, men lykkeligt ægteskab med den søde Ruth (Susanne Storm), da en lægelig undersøgelse afslører en svulst bugspytkirtlen. Tobias sendes hjem med smertestillende piller og en deadline på et halvt år. Herfra deler Springet sig i to parallelle historier med 30 års interval. Der er de konkrete udfordringer: Skal Tobias gå på arbejde? Skal han opsøge alternative læger? Skal han tage kampen op med sygdommen eller resignere og nyde den sidste tid med sin store passion, musikken? Hvor skal han vende sin vrede hen? Samtidig er der en traumatisk begivenhed fra barndommen, som efter lægens dødsdom springer op fra underbevidstheden. Tobias var 13 år, da naboens balletdansende datter Ida lokkede ham til at springe ud fra balkonen. Han brækkede benet, mistede Ida og har siden aldrig for alvor turde springe ud i livet. Symbolikken er til at tage at føle på, og selv om Springet tydeligvis gerne vil fremstå som en uhøjtideligt livsklog film, er budskabet næppe dybere end en Nick & Jay-sang. Vi skal leve, mens vi gør det, vi skal springe ud og turde tro på miraklet, men Henning Carlsens 17. spillefilm har desværre ikke selv nogle mirakler i ærmet. Den er en kunstnerisk katastrofe.

Teaterdiktion
Den forfriskende naturalisme, som har kendetegnet dansk film de seneste 10 år, er gået hen over hovedet på Springet, der har et fortænkt plot, litterære replikker og er stift spillet med gammeldags teaterdiktion. En jævnaldrende kammerat fra barndommen spilles i voksenafsnittet af en skuespiller (Asger Reher), som ser ud til at være 10 år ældre end Tobias, hvilket blot er én blandt flere irriterende fejl. Og selv om kunstigheden i barndomsscenerne måske nok i en vis grad er tilsigtet, bringer filmen sig i betænkelig nærhed af æstetikken i en dårlig tysk reklamefilm for chokolade. Denne barske dom fældes ikke med nogen lyst, for Henning Carlsen er en grand old man, man – om nogen – har lyst til at vise sin respekt. Han har ikke blot skabt den kongeniale filmatisering af Hamsuns Sult (1966)og banebrydende [Kursiv]cinéma vérité[Normal]-dokumentarfilm som De gamle (1961), men også været en vigtig aktør i det danske filmmiljø, blandt andet som mangeårig leder af Dagmar Biografen og medstifter af Den Europæiske Filmhøjskole. Men ligesom livet ikke bare handler om at springe ud, men også om at bevare realitetssansen, må det konstateres, at Springet falder tungt og ubarmhjertigt til jorden.

Springet. Instruktion og manuskript: Henning Carlsen. Dansk (Dagmar, Grand, Palads i København og en hoben biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu