Læsetid: 4 min.

K vil undersøge om kommuner misbruger aktivering

Ufaglærte stillinger nedlægges samtidig med, at der ansættes et stigende antal aktiverede i de samme fag. Konservative vil have undersøgt kommunerne misbruger ordningen.
8. februar 2005

aktivering
Læg mærke til gartnerne, der beskærer buske og træer og sørger for at græsset ikke bliver for langt. Mere end hver tredje af dem får ikke en almindelig løn af kommunen.
En opgørelse fra SID viser, at andelen af faglærte gartnere, brolæggere og tilsvarende faglærte, der er ansat i ekstraordinære stillinger er oppe på 37 procent.
Lidt mere end hver tiende pædagogmedhjælper er også ifølge SID’s tal, der er baseret på kommunernes lønstatistikker, ansat i en ekstraordinær stilling. Ofte er der tale om, at den ansatte modtager dagpenge eller kontanthjælp for sit arbejde i stedet for løn med de dertilhørende rettigheder. Oppositionen mener, at ordningerne bliver misbrugt og vil have oprettet job til fuld løn, mens de konservative nu vil have undersøgt om ordningerne misbruges. Siden 2001, da regeringen kom til, er der forsvundet 2.040 jobs alene inden for pedeller, rengøringsassistenter og gartneres fagområde. I samme periode har 1.312 personer været i aktivering inden for samme fag i job med løntilskud og andre former for støttet arbejde. Og i går kunne Information berette om flere eksempler på folk, der er tvunget i aktivering i almindelige jobs uden at få andet end kontanthjælp for deres indsats. De konservatives arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfod, mener, at det er rimeligt nok at folk sendes i aktivering:

Minster må se på det
»Men jeg stiller mig uforstående over for, at folk kan være i aktivering i noget, der ligner almindelige job på kontanthjælp. Der må være nogle myndigheder, der har godkendt det,« siger han, da han bliver bekendt med, at flere aktiverede, Information har talt med i gårsdagens avis, udfører almindeligt arbejde uden almindelig løn.
Lars Barfod lover i første omgang at bede Beskæftigelsesministeriet om at undersøge, om det er almindeligt, at folk på kontanthjælp sættes til almindeligt job gennem en længere periode. Medlem af arbejdsmarkedsudvalget for Venstre, Charlotte Antonsen, mener ikke, at det er et udbredt problem, at folk sættes til at lave arbejde i aktivering, som de burde få en almindelig løn for: »De kan kun være i aktivering og udføre almindeligt arbejde på kontanthjælp, hvis de har en nedsat arbejdsevne og har brug for at blive opkvalificeret,« siger hun, men hun erkender, at der kan være problemer og eksempler på misbrug. Men hun mener ikke, at det stigende antal af folk i ekstraordinære stillinger uden for det almindelig arbejdsmarked er med til at underminere overenskomstområdet: »Det er ikke det, der er tendensen, for arbejdsløshedskurven er knækket,« siger hun. Desuden henviser hun til, at reglerne bliver strammet op, når strukturreformen bliver gennemført.

Katastrofalt
De radikale mener også, at folk skal lave noget for deres kontanthjælp, men partiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Ida Jørgensen, mener ikke, at folk skal tage reelle jobs over længere tid uden at få løn: »Nogle steder virker reglerne, men jeg kan godt se, at de kan være nemme at misbruge,« siger hun og fortæller, at de radikale har overvejet, om der skulle være en indstans, som aktiverede kunne henvende sig til for at klage. Arbejdsmarkedspolitisk ordfører for SF, Ole Sohn, er langt mere kritisk over for aktivering, og han bebrejder partierne bag den seneste arbejdsmarkedsreform, hvor der blandt andet blev åbnet op for at ledige kan tage almindeligt arbejde: »Det er en katastrofal udvikling og udtryk for en kollosal menneskeforagt. Man får et ’working poor’-system, som man kender det fra USA, hvor folk skal knokle får at få det allermest basale uden at tjene noget som helt ekstra,« siger Ole Sohn. Løsningen er ifølge SF, at der bliver skabt flere jobs til kortuddannede ledige: »Alle taler om mere omsorg til de ældre. Hvis vi vil give de ældre, der modtager hjemmehjælp, 30 minutter ekstra om dagen, koster det 5.000 flere hjemmehjælpere. Dem kunne man skaffe ved at uddanne nogle af de 170.000 ledige,« siger Ole Sohn.

Kommuner får belønning
Og så skal kommunerne have flere penge, hvis det står til SF.
»Kommunerne skal have bedre økonomiske rammer. Det nytter ikke noget, at kommunerne kun må have en vækst i udgifterne på en halv procent, når lønningerne stiger to procent. Det må unægteligt føre til nedskæringer,« siger han.
Socialdemokraterne vil også oprette flere stillinger i det offentlige. For at undgå, at kommunerne forsøger at spare ved at ansætte folk i job med løntilskud, som er statsstøttet, vil Socialdemokraterne også give kommunerne tilskud, når de opretter en reel stilling i servicesektoren: »Vi vil give 100.000 kr. til en kommune for hver ekstra ordinær stilling. Hvis folk bliver ansat i stedet for at være på overførselsindkomster sparer staten 160.000, så det kan godt betale sig at støtte reelt arbejde,« siger arbejdsmarkedspolitisk politisk ordfører for Socialdemokraterne, Bjarne Laustsen. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her