Vinterferieteater
Kælkene har indtaget sjællændernes vinterferie, og flyverdragterne har sjasket børneteatrenes garderober til. Børneforestillingerne i København netop nu handler dog ikke om sne og sjap. Næ, i teatret er der ganske lunt og solskin for tiden. Der er noget for de fleste aldre, både det sjove og det milde og så en hel del af det seje for drengene. Hvor voksenteatret appellerer mest til kvinder i 40erne, der tager deres mænd med, så satser børneteatret denne sæson tydeligvis mest på drengene. Derfor skal forestillingerne helst være lidt rå og lidt farlige og i hvert fald nørdede. Så er alle hankønsvæsnerne åbenbart mest trygge, både de hårde negle på fem år, de garvede machoskuespillere på 30-40 og de sentimentale bedstefædre på 70
Når Jeppe Schrøders charmerende Frode i Frode og alle de andre rødder løber rundt med kasketten nede i panden i Glassalen, og hans seje pigeveninde Marie Askehave bander hele tiden, så synes drengene sgu, at det er ret hot. De gyser over Hans Henrik Voetmanns løbehjulstyv, og de forstår sagtens, at Troben Sekovs modelbyggertype ikke kan holde ud at blive overfaldet af Laura Kamis Wrang og Birgit Thøt Jensens læbestiftstruende nabokvinder. Jan Hertz har instrueret dette Kirkegaard-opkog for Teatret CC Partners, og Kristian Vang Rasmussen har skabt en intrigedørscenografi af de mere banale. Det er aldeles plat og langsommeligt og forudsigeligt, men drengene griner altså og Christian Langes replikker bliver citeret af børnestemmer langt ud på Vesterbrogade, så målgruppen har forestillingen åbenbart fat i. Vi er så bare nogle sure voksne, der mener, at den omgang falden-på-halen godt kunne have fået lidt mere kreativt karamelklister fra prof-posen i Tivol. Lige uden for Tivoli, hos Zangenbergs Teater, går der også klister i kompetencerne. Her sidder Henrik Zangenberg i sit natlige stempelkontor og agerer postbudsærling. Rutinen er klar: kuvert-frimærke-klistre-stemple i én ubrudt strøm. Ét stykke toast, flere frimærker, nathue på og så forfra igen. Forestillingen har mere end 10 år på bagen, men nu er den genoptaget med Poul Dissings varme, bløde stemme, der forstår sådan en ensom mandesjæl. Og drengene griner, da hans palme Oluf vipper med bladene, eller når telefonen bliver til en bruser. Det er godt, gammelt mandeteater, dette her. Og da denne skrivebordseksistens bliver forstyrret af en våd hund, der godt kan lide chokoladekiks, så braser hans stempelverden naturligvis sammen. De tre-otte årige drenge synes, at det er skønt. Og de er lykkelige over, at hunden var en hund og ikke en pige!
Grine-Line
En pige er til gengæld redningspersonen i Thomas Windings lille storbyrefleksion Sådan en bamse er jeg. De to-fire årige bliver mindet om, hvor hæsligt det er at være yndlingsbamse hos nogen, der ikke længere gider lege med en. Men heldigvis vandrer denne bamse lige ud i byen for at finde en ny ven. Julie Kyhl har skabt en forunderlig scenografi med byens virvar af veje og broer, tog og cykelstier, der vikler sig ind i hinanden set nede fra bamsehøjden på fortovet og fra sandkassen i parken. (Her er også kræs for modelfreakmænd.) Og dukkemageren Poul Arne Krings bamse er netop så forladt at se på, at selv de mest hærdede rødder på toenhalv føler ømhed for ham. Historien har ikke samme lethed som i Windings Pyh! sa den lille bamse. Måske er denne bamse bare et par måneder ældre. Men dens glæde er desto mere nuanceret. Først over at møde nogle små Andersen-inspirerede nysemus. Og siden over at blive frelst af pigen Line / en pige som kan li at grine og af hendes mor, der godt gider sy bamsen en lap.
Kunstige børn
Lapper har de også brug for på Comedievognens Broscene, hvor Svinedrengen skal vænne sig til det fattige liv. Eller hvor prinsessen skal vænne sig til konsekvenserne af sin egen ubehagelige opførsel. Parret Ea Mannow og Sevik Perl er tilbage med Bo Bertrams Andersen-fortolkning ren og enkel og med små, nænsomme illusioner om det kunstige. Når den levende nattergal springer fra en silhuet på bagtæppet og ned i prinsessens røde æske, så tror alle børnene på det. »I er da ikke ægte, er I vel?« sørger den lyseblåglinsende prinsesse rædselsslagent ud mod de tre-otte årige. Ungerne beroliger hende straks: Nej, de er i hverttilfald ikke ægte. Til gengæld råber de meget gerne for at advare hende mod en ægte svinetryne, der grynter frem bag et tæppe. Tolkningen rummer yderligere den finesse, at prinsessen faktisk er lige ved at vågne op af sit hovmod: Mens hun kysser prinsen, kommer hun til at kunne lide det! Hun spidser læber, og hun vil have mer og så glemmer hun et øjeblik sin prinsessekrone og sig selv. Så hvad ville der ikke være sket, hvis hendes far ikke havde forstyrret dem ved det 82. kys? Ach, du lieber Augustin, den slags drøm forstår piger sig på i alle aldre. Men så skal det altså nok være med en rigtig prins. Ikke bare sådan en almindelig dreng med karamelklister.
Sådan en bamse er jeg. Tekst og instruktion: Thomas Winding. Scen.: Julie Kyhl. Dukker: Poul Arne Kring. Musik: Jan Rørdam. Det Lille Teater. Til 29. apr. 2-4 år. www.detlilleteater.dk
Svinedrengen af H.C. Andersen. Instruktion: Bo Bertram. Scengorafi: Ea Mannov og Bo Bertram. Musik: Anders B. Mannov fra Blue Foundation. Comedievognens Broscene. Til 27. feb. 4-8 år. www.comedievognen.dk
Frode og alle de andre rødder frit efter Ole Lund Kirkegaard. Dramatisering: Christian Lange. Bearbejdelse: Jacob Morild. Instruktion: Jan Hertz. Scen.: Kristian Vang Rasmussen Musik: Martin Miehe-Renard og Jan Irhøj. Arrangement og indspilning: Chris Skytte og Ann Falden. C&C Partners. Til 6. mar. 5-12 år. www.cc-partners.dk
Den tårnhøje hund. Tekst og instruktion: Kim E. Jensen. Scen.: Lisbeth Burian. Musik: Dan Hemmer. Speak: Poul Dissing. Zangenbergs Teater. Til 23. mar. 3-8 år. www.zangenbergs-teater.dk
