Læsetid: 2 min.

Kloge krager og dumme høns

Kragen er klog, og hejren hittepåsom, mens vagtler, høns og strudse er rene sinker, dokumenterer ny forskning
25. februar 2005

ORNITOLOGI
Den første videnskabelige bedømmelse af vildtlevende, vingede væseners intelligens har nu ført til, at der kan opstilles en ny hakkeorden baseret på, hvor klog en adfærd fugle udviser i deres naturlige habitater. Ranglisten over luftbåren kløgt afslører, at krager, spætter, hejrer, høge og falke er fugleverdens fem mest innovative arter. I den anden ende af skalaen finder vi de fjerede skabninger, som har færrest brikker at flytte med: strudse, emuer, høns, agerhøns og vagtler. Det ornitologiske hjernehierarki er udfærdiget af forskeren Louis Lefebvre fra McGill University i Montreal, Canada. Det bygger på en omfattende gennemgang af 2.000 separate forskningsrapporter i den ornitologiske litteratur, hvori fugleiagttagere har dokumenteret intelligent opførsel hos vilde fugle.

Sprængt antilope
Generelt er fugle fra kragefamilien bedst til at præstere nytænkning, men også andre fuglearter har vist sig hittepåsomme i forhold til at løse bestemte problemer – i reglen forbundet med fødeindtagelse. F.eks. fandt en gribbeart under krigen i Rhodesia – det nuværende Zimbabwe – hurtigt ud af, at der var gode udsigter til at få noget i skrutten ved et minefelt, som lå på en strækning, hvor antiloppeflokke havde for vane at vandre forbi. Gribbene slog sig ned på et nærliggende pigtrådshegn, hvorfra de tålmodigt afventede næste portion sprængt antilope. Af andre eksempler på fugle med lys i pæren kan nævnes den antarktiske kjove – eksemplarer af denne art har således lært sig at stjæle mælk fra diegivende sælers dryppende brystvorter – og en koloni af havmåger, der lærte sig at fange småkaniner og dræbe dem ved lade dem falde ned på klipper fra en vis højde. Man har også observeret hejrer, der fangede mus og dyppede dem i en nærliggende bæk, som man dypper småkager i kaffe – dels for at drukne de kæmpende gnavere, dels for at gøre deres pels våd, så de blev lettere at sluge.

Hejrer på fisketur
At den grønne hejre (Butorides striatus) har lært sig at bruge madding, har man iagttaget over hele verden. »Den griber et insekt i luften, men i stedet for at spise det, placerer den det på vandoverfladen for at tiltrække fisk. Flyder insektet hen, hvor fangstmulighederne er ringere, fører hejren det straks tilbage til det interessante sted,« siger dr. Lefebvre. Den store overraskelse var, at papegøjer, skønt de har fugleverdens største hjerner, viste sig skuffende træge i opfattelsen.
»Papegøjerne er ikke så gode til at improvisere, som jeg troede,« siger Lefebvre. »Undtagen i Australien hvor der findes en opportunistisk art, som jeg har set hakke hul i sække med frø, som var ved at blive lastet om bord på et tog.« Titlen som verdens dummeste fugl kunne godt tilhøre den amerikanske vagtel, mener Lefebvre, der dog prompte tager det ubegavede fjerkræ i forsvar: »En fugl kan udmærket være en effektiv overlever med en lille, uopfindsom hjerne, hvis den har et lavt stofskifte og vokser hurtigt. Den amerikanske vagtel lever af kaktusfrø, hvilket ikke stiller den over for store udfordringer. Det er en beskeden lille fugl med et lavt stofskifte. Hvis den havde gennemsnitsfuglens stofskifte, skulle den spise over 20.000 frø mere om dagen,« siger Lefebvre.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu