Læsetid: 4 min.

Knitrende planeter

Bulletiner fra jazzens grænseposter: fri improvisation, komposition og electronica i fire danske nyheder
21. februar 2005

Nye cd’er
Engang skabte den excentriske synthesizertroldmand, Sun Ra, og hans Intergalactic Arkestra farvestrålende rituelle koncerter med rumkostumer og en vild, kollektiv musik som hyldest til Saturn og planetariske mysterier. Han lød med sin brug af elektroniske keyboards, ekko- og rumklangseffekter, som kom han fra det ydre rum. Det var også meningen, og således var han med til at underbygge science fiction-associationer til elektroniske lyde dengang i 1950’erne og 60’erne.
Megen strøm har dog summet i kablerne siden. De lydkilder, filtre, støj, syngende toner og klange, der i dag udgår fra elektroniske instrumenter og effektenheder, er ikke længere i samme grad forbundet med en fremmed eller fjern verden, vi har
erobret rummet, elektroniske lyde er hverdag med tv, tørretumblere, computere og mobilopkald.
Inden for jazzens cirkler akkumulerede den elektroniske musik i slutningen af 1990’erne, men rødderne kan ligesom inden for megen populærmusik føres tilbage til et bredt spektrum af kilder bl.a. tysk elektronisk kunstmusik, music concréte, jazzrock, techno og ambient via navne som Stockhausen, Cage, Sun Ra, Miles Davis, Herbie Hancock og Brian Eno. I jazzen høres electronica lige fra den trendy, men ofte overfladiske nu-jazz, der i værste fald tangerer ansigtsløs diskoteksmusik, til ambitiøse og søgende eksperimenter i avantgardens ånd.

Gedigent lille kunstværk
Et bemærkelsesværdigt eksempel er den cd-aktuelle gruppe, Takuan, der pladedebuterede tilbage i 1997 med en rent akustisk udgivelse i afklaret skandinavisk stil. Men i 2000 udgav gruppen den nytænkende og prisbelønnede Push, der havde et fragmentarisk og stærkt elektronisk præg. Nu har de lavet en tredje cd, keyboardspilleren Jakob Davidsen, trommeslageren Lars Juul og det nye medlem, Anders Banke (saxofoner og klarinetter), der har afløst trompetisten Flemming Agerskov (senest er også cellisten John Ehde føjet til gruppen). Pladen bærer blot titlen T uden oplysninger af nogen art. Og så er den i lilleput-størrelse, en slags single-cd med en spilletid på blot 20 minutter. Det synes unægtelig i underkanten, men musikken er af en koncentreret kvalitet, der gør hvert minut værdifuldt.
Takuan har – usædvanligt i jazzens cirkler – været omkring halvandet år om at indspille, bearbejde og forme det frit improviserede materiale i et lydstudie. Resultatet er en sjælden hybrid mellem det frit spillede og den kompositoriske proces, der er flyttet fra nodepapiret til lydstudiet.
Denne metode, der er helt normal i populærmusik, hvor manipuleringen og efterbehandlingen af musikken er lige så vigtig som det indspillede, er aldrig rigtig slået an i jazzen efter Miles Davis’ og producer Teo Maceros banebrydende jazzrock-eksperimenter bl.a. In A Silent Way (1969) og Bitches Brew (1970), men mulighederne er større end nogensinde. Takuans musik virker såre gennemarbejdet og præsenterer med udgangspunkt i Lars Juuls slagtøj, Anders Bankes smukke klarinet- og saxofonspil og Jakob Davidsens organiske keyboardarbejde en række enkle lydkonstruktioner, rytmer og melodiske forløb med levende flow og klanglig fokus. Resultatet er et gedigent lille kunstværk, der selv efter mange gennemlytninger fremstår spændende og tillokkende.

Skulende mørke
En ligeledes stærk fokus på komposition og lydmanipulation er der på den unge Trio Trash’ anden udgivelse, A Spectacle And Nothing Strange. Mørke farver og frie rytmer kryber og humper af sted i et stemningsmættet lydunivers, skabt af Stephan Sieben (el-guitar), Ketil Duckert Jensen (laptop, trompet m.m.) samt Magnus Olsen (keyboards, samples, vokal, kalimba og programming). Gruppen forsøger ihærdigt at fremmane en personlig vision, og der er titelreferencer til (Arnold) Schönberg og (hvad der må være avantgarde-guitaristen Derek) Bailey.
Musikken minder ikke om meget andet end netop de sære elektronisk relaterede lyd- og støjmusikalske eksperimenter, man støder på i disse år bl.a. på det norske selskab Rune Grammofon. Det er konsekvent og varieret, men sjældent særlig gribende. Gruppens musik har dog udviklet sig betydeligt siden finalen i Ung Dansk Jazz i 2001, og et nummer som pda colonial rammer overbevisende en tvetydig tone mellem finurlig poesi og skulende mørke. Så er man til sære ting på en knitrende planet i drømme, er Trio Trash sagen.

Improvisation med laptop
En mere ru og flagrende musik finder man på cd’en Rød Planet, en live-optagelse fra den københavnske eksperimentscene Plan B i oktober 2002 med multisaxofonisten Liudas Mockunas fra Litauen, trommeslageren Stefan Pasborg og komponisten Jakob Riis, der bestyrer sin laptop-computer direkte fra scenen. Altså et eksempel på computeren som medspiller og instrument i en free jazz-situation. Der bliver gået til stålet og tasterne.
Flossede saxtoner, elektronisk knitren og hakken, brusende bækkener og kradsen på skind er nogle af de virkemidler, der indgår i denne fysisk nærværende og meget abstrakte musik, hvor Riis’ laptop ind imellem kanaliserer voldsomme musikalske bølger ud i rummet. Der flirtes listigt med vanviddet og overdrevet, temmelig anstrengende og ikke interessant i længden.

Frie fisk
Stefan Pasborg møder man også i kvartetten Ictus sammen med Lotte Anker (saxofoner), Peter Friis Nielsen (el-bas) og franskmanden Marc Ducret (el-guitar). Og her er en gruppe, hvis indbyrdes spil løfter lytteoplevelsen op. Ictus betyder fisk. Passende nok springer Friis-Nielsens elastiske baslinjer rundt som mærkelige undervandsbobler. De fire navigerer frit, kaster indskydelser og udbrud i spil, og udvikler lange musikalske stræk i en live-optagelse fra juni 2004 i Copenhagen Jazzhouse. Ducret spiller med aggressiv kant, Anker med fragmentarisk ynde og sans for pauser, hendes tenorspil på »Ping Pånk« har krop og saft. Musikken udvikler sig uden skabeloner, med kontant lyd og fokus på skaben her og nu. Glimrende fri musik.

Takuan: T (Dictaphone Records)
Trio Trash: A Spectacle And Nothing Strange (ILK / Hybrid Music)
Rød Planet: Rød planet (ILK / TCB Records)
Ictus: Live (ILK / TCB Records)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu