Læsetid: 3 min.

I kølvandet på Henriette Kjær

Nu skal det være slut med skandalesager. Statsministeren lover ’størst mulig åbenhed’ om sine ministres økonomiske interesser
21. februar 2005

Moral
Hvem er i lommen på hvem? Det bliver nemmere at få svar på, når en af regeringsgrundlagets 256 målsætninger bliver virkeliggjort.
Ministrene i Foghs nye regering skal udfylde »et oplysningsskema om økonomiske interesser, medlemskab af VL-grupper og lignende. Besvarelserne vil blive offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside,« står der i regeringsgrundlaget.
Statsministeriet vil endnu ikke oplyse præcis, hvilke interesser skemaet vil indeholde, men professor i offentlig forvaltning, Tim Knudsen, forudser, at denne form for kontrol vil bryde med de hidtidige grænser mellem offentligt og privat.
»Siden Albertisagen har det været en uskreven regel, at minstre skal være så uafhængige som muligt. Det, der er nyt, er, at det er et spørgsmål om private økonomiske interesser,« siger Tim Knudsen.
Han vurderer dog, at det er ganske rimeligt, at offentligheden får kendskab til ministrenes private økonomiske interesser.
»Den offentlige interesse vejer tungere, når vi har at gøre med mennesker, der har betroede magtstillinger i samfundet. Ministrenes privatøkonomi rummer altid en mulighed for at påvirke deres embede. Det er Henriette Kjær sagen et godt eksempel på. Netop den post, hun besad (forbrugerminister, red.), gør, at det vil være svært at opretholde hendes autoritet som minister.«

Ansvar i egne rækker
Peter Bogason, professor i Offentlig Administration på RUC, mener derimod, at det bør være den enkelte politikers ansvar at holde sin sti ren.
»Jeg mener, det er en forkert form for offentlig kontrol, der lægges op til her. Man skal lægge vægt på ansvarligheden hos den enkelte politiker. Det bryder tilliden blandt politikere. De holder hinanden under opsyn, og det bør holdes inden for egne rækker, frem for at blive lagt frem offentligt. Det er også af hensyn til den enkeltes familie, samlever osv., for hvor er det så, vi stopper?«
Denne opfattelse deles ikke af professor i offentlig ret ved Århus Universitet, Jens Peter Christensen. Han mener, at offentliggørelsen af ministrenes personlige interesser kommer som en naturlig konsekvens af en stigende åbenhed i forvaltningen og et større fokus på inhabilitet og uheldige interessesammenfald.
»Ministeren er jo forvaltningschef, og dette krav er en udmærket måde at afdramatisere på og undgå påstande. Samtidig giver det en mulighed for at se, om ministeren er for tæt på en sag eller et bestemt sagsområde.«

Oppustede justeringer
Sammen med kravet til åbenhed om ministres økonomiske interesser, lægger regeringen op til mere offentlighed i forvaltningen og større åbenhed om ministres udpegninger til bestyrelser, råd, nævn og udvalg. Her vurderer Tim Knudsen dog, at regeringens hensigtserklæringer dækker over en mere lukket praksis.
»Åbenhed er et buzzword. Reelt er vi på vej til at få mindre offentlighed i forvaltningen. For eksempel kommunalreformen indeholder nogle forslag om intern korrespondance mellem ministerier, der går i den modsatte retning af de flotte hensigtserklæringer. Det lyder godt, men vi har til gode at se, om det i virkeligheden er den vej, det går.«
Han vurderer, at regeringens oplæg kommer, fordi Danmark ikke længere kan kalde sig foregangsland, hvad angår offentlighed i forvaltningen.
»De positive toner kommer, fordi den offentlighedslov vi har, er blevet forældet på grund af teknologien, og fordi andre lande er kommet længere. EU har fået mere offentlighed op gennem 90’erne med en ombudsmand osv. Ligeledes har en række lande i Østeuropa nedskrevet en lang række bestemmelser om større åbenhed. Men der er reelt tale om små justeringer, som er bannerført som noget oppustet,« siger Tim Knudsen.

FAKTA
• Mere offentlighed i forvaltningen
Regeringen ønsker størst mulig åbenhed omkring offentlige myndigheders aktiviteter. Regeringen har derfor nedsat en offentlighedskommission, som i lyset af bl.a. den teknologiske udvikling skal komme med forslag til nye regler om offentlighed i forvaltningen. Når Offentlighedskommissionen har afsluttet sit arbejde, vil regeringen fremsætte et forslag til revision af offentlighedsloven.

• Ministres interesser mv.
Regeringen ønsker at skabe størst mulig åbenhed omkring ministres personlige økonomiske interesser. Samtlige regeringens ministre vil derfor skulle udfylde et oplysningsskema om økonomiske interesser, medlemskab af VL-grupper og lignende. Besvarelserne vil blive gjort offentligt tilgængelige på Statsministeriets hjemmeside.

• Åbenhed om bestyrelser, råd, nævn, udvalg mv.
For at sikre fuldstændig åbenhed ved ministres udpegninger til bestyrelser, råd, nævn, udvalg mv. vil der blive udarbejdet retningslinjer om, at ministeriernes hjemmesider skal indeholde oplysninger om bestyrelser, råd, nævn, udvalg mv., herunder oplysninger om udpegninger.
Kilde: Regeringsgrundlaget

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her