Læsetid: 3 min.

Kom nu Mette Frederiksen!

14. februar 2005

Første runde af opgøret om Socialdemokraternes fremtid har hverken været elegant eller opløftende. Alle har tilsyneladende haft travlt med at lægge afstand til fløjkampene i partiet, hvorefter de centrale personer har sat en fed rød streg under, at Auken og Nyrup-fløjene lever videre: Efter valgnederlaget proklamerede Helle Thorning-Schmidt således, at hun ikke havde tænkt sig at stille op. Siden smed Nyrup-fløjens foretrukne formandskandidat, Henrik Dam Kristensen, håndklædet i ringen – og så vupti meldte Helle Thorning-Schmidt sig alligevel som kandidat og fik lynhurtigt støtte fra hele den gamle garde af højresocialdemokrater. Men nej, Helle var bestemt ikke fløjkandidat, men et friskt og ubesmittet pust udefra, fortalte hun. Pust måske, men knap så friskt. Helle Thorning-Schmidt har været fortaler for den fløj i partiet, der mener, at man bedst bekæmper Venstre ved at ligne Venstre. En strategi, der nu har ledt Socialdemokraterne ud i tab af mandater ved fire barske valg i træk, og som langsomt – men sikkert – har udhulet partiets traditionelle fundament af vælgere blandt socialt udsatte og arbejdere. Helle Thorning-Schmidt mener for eksempel, at regeringens udlændingepolitik bør strammes med et forbud mod fætter-kusine-ægteskaber samt et stop for offentlig forsørgelse af familiesammenførte de første syv år i Danmark. Samtidig vil hun ivrigt søge samarbejde med VKO-flertallet og mener, at Socialdemokraterne i højere grad også skal tale middelklassens sag.

At Frank Jensen er venstrefløjens kandidat er også åbenlyst. Han holdt modigt Aukens anbefalelsestale ved formandsopgøret mellem Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken i 1992. Frank Jensen meldte sig som formandskandidat efter sonderinger hos partiets tredje fløj omkring Mogens Lykketoft og kometen Mette Frederiksen. Fredag valgte Mette Frederiksen så – få timer før Frank Jensen officielt meddelte sit kandidater – at hun ikke stillede op. Lige så tilfældigt? Mon dog.
Frank Jensen har heller ikke lagt skjul på sit politiske udgangspunkt. Han vil frede velfærds-ydelserne. Han vil opponere. Og han vil trække partiet tilbage til rødderne og være talerør for fagforeninger, boligforeninger, handicapforeninger, ældreorganisationer og børne- og ungdomsorganisationer. Så fløjkrigen er i den grad en realitet. Men der er hverken brug for en ny formand for Socialdemokraterne, der vil være en bleg udgave af Venstre eller en formand, der på gammeldags vis vil være en slags tillidsmand for en stribe interesseorganisationer.Valget viste, at de partier, der præsenterede deres programmer som en gavebod til middelklassens velfærdsforbrugerne, tabte. Mens de partier, der krævede forandring og tiltalte vælgerne mere som borgere end som forbrugere og klienter, gik frem.
Oppositionen har brug for en leder, der kan udfordre regeringens påstand om, at vi alle blot er individuelle forbrugere i velfærdsdanmark. Som mentalitetshistorikeren Henrik Jensen sagde i Informations weekendudgave, så bør Socialdemokraternes modtræk være at tale til den ansvarlige borger og det fællesskab, der rækker ud over den enkeltes rettigheder i velfærdssamfundet. »Det er Socialdemokraterne, der har opfundet fortællingen om ’jo stærkere skuldre, des større byrder’, og på deres faner stod der: ’ingen rettigheder uden pligter’,« forklarede Henrik Jensen. Partiet skal blandt andet turde udfordre middelklassen ved ikke at bestikke sig frem med billigere daginstitutionstakster og børnechecks. Mette Frederiksen var inde på de samme tanker: »Middelklassen bestemmer dansk politik i dag. Det er de eneste, vi er optaget af, og dem vi identificerer os med. Og det er et stort problem. Vi kan ikke skabe en samfundsforandrende politisk kraft, hvis vi kun tænker på dem.« I går bad Mette Frederiksen så med rette Auken, Nyrup og Lykketoft om at holde kæft, fordi de har splittet partiet gennem de seneste 15 år. Hun ærgrede sig over, at Helle Thorning ser ud til at være en marionet i det spil. Man kunne tilføje, at Frank Jensen åbenlyst også er det. Derfor er det dobbelt ærgerligt, at Mette Frederiksen underlægger sig de ældre fløjkrigeres magtspil ved at undlade at stille op.

Selv om det er surt, at de to officielle kandidater trasker ad de gamles stier, så er det sundt, at både Helle Thorning og Frank Jensen har meldt relativt klart ud. Socialdemokrater har altid haft en stor blufærdighed over for at diskutere politik. Man frygtede med rette, at det ville blive udlagt som en undsigelse af den siddende formand. Derfor har partiet udadtil ihærdigt benægtet fløjkrigen lige siden 1992. Nu har formanden selv sagt stop og kampen er ude i det åbne – det giver medlemmerne en enestående mulighed for at diskutere politik frem til urafstemningen.
Der er i den grad brug for det.je

je

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu