Læsetid: 4 min.

Kommerciel undergrund

Bikstok Røgsystems musik ligger ikke længere som en dyb bas i undergrunden. Den er på vej ud af Københavns natklubber og ind på P3’s sendeflade. Gruppen håber, det kan betyde, at flere opdager resten af reggae-musikken, for den er meget mere end bare Bikstok
4. februar 2005

Dancehall
Engang var reggae for en begrænset skare, men nu er natklubben Stengade 30 på Nørrebro i København proppet, så man må stå på trappen og bevæge sig til beats’ene, når de afholder Rub’a’dub-Sundays. Ungdomshusets ’Reggae for tolerance’-arrangement blev så populært, at folk stod i kø fra huset og til Nørrebros runddel, en afstand på godt 100 meter. De har kunnet mærke det i et stykke tid, at interessen for reggae-musik i Danmark er stigende, men alligevel kommer succeseen bag på dancehall-gruppen Bikstok Røgsystem.
Dancehall er en art klubmusik, hvor der rappes og synges henover reggaetracks. Genren har eksisteret siden 70’erne, men Bikstok Røg-system, der består af Lasse ’Blæs Buqi’ Bavnsgaard, Dwayne ’Eaggerman’ McFarlane og Søren ’Pharfar’ Skov, er de første, der rapper på dansk til jamaicanske reggae-beats.
»På Jamaica måtte de ikke spille reggae i radioen, så der var kun amerikansk musik, og derfor begyndte dj’s at udvikle deres egen musik, som henvendte sig meget specifikt til jamaicanerne. De startede med at trykke pladerne, så de kunne få et hit ugen efter på dancehalls, og siden udviklede det sig til en reel pladeindustri, og nu har det så spredt sig til resten af verden,« forklarer Pharfar.

Hype
Inspirationen fra reggae har ligget der hele tiden, fortæller Blæs Buqi, der også har lavet et par reggae-baserede numre sammen med Malk de Kojn, den nyskabende hip hop-gruppe, han også er en del af.
»Men jeg er først begyndt at dyrke det inden for de sidste par år,« fortæller han.
Han mødte tilfældigt Eaggerman og Pharfar på en bar i København. De to havde arbejdet med reggae og dancehall i mange år og så begyndte et samarbejde, hvor de bare mødtes i studiet og lavede musik. Eaggerman havde spillet nogle af de danske dancehall-numre for nogle venner, men ellers er der ikke rigtig nogen, der har hørt musikken før nu.
»Vi har jo været ret hemmelige omkring det. Derfor kommer den her hype, vi oplever det også lidt som en overraskelse, for indtil nu har vi jo bare siddet i et studie. Det er klart, at opmærksomheden lægger et ekstra pres. Som band har vi jo ikke optrådt særlig mange gange,« siger Blæs Buqi.
Gruppen blev i sidste uge kåret til årets håb ved Årets Steppeulve af de danske musikkritikere, og til uddelingen optrådte de på scenen i Store Vega: »Vi tog den hårde tjans til Steppeulven, hvor der sad 200 journalister med benene over kors,« siger Pharfar.
»Ja, og der var den ondeste spot,« tilføjer Eaggerman:
»Det var sgu uhyggeligt, men det gik godt, og det bliver sjovt at komme ud og spille live med et set, der fungerer.«
Idéen med at synge og rappe på dansk var ikke en bevidst beslutning. Den opstod bare som en naturlig konsekvens af alle de genrer, som Bikstok også er inspireret af. Dancehall har i udgangspunktet været åben for at bruge elementer fra al slags musik.
»Pharfar har jo et country-vers i en af teksterne. Vi prøver at ramme så bredt som muligt med reggae som fundament. Reggae er en slags fusionsmusik. På Jamaica hørte de amerikansk musik på deres kortbølgeradioer, så der var hele tiden en inspiration fra gammel jazz osv. Man kan gøre lige, hvad man vil. Du kan synge opera på et beat. Der er ingen grænser,« siger Eaggerman.

Undergrund
Den opmærksomhed, som gruppen oplever, får dem alligevel også til at blive lidt bekymrede på musikkens vegne.
»Vi vil jo helst ikke have, at folk får den opfattelse, at Bikstok er på den og den måde, for det. Vi kan da godt frygte, at vi mister den frihed, som undergrunden giver os, så jeg har haft lidt stress over, at vi bevæger os væk fra den,« siger Blæs Buqi.
Pharfar mener også, at kommercialisering ikke kun er optur, men den attitude, som undergrunden generelt har over for dem, der går hen og bliver et kommercielt hit, bunder jo nok også i en misundelse, indrømmer han.
»Man sidder og ser folk på fjernsyn og siger ’Hold kæft, hvor er han latterlig, mand’« griner han og tilføjer:
»Så vi er da bange for, at folk i undergrunden sidder og tænker: ’sådan nogle fucking sell-outs’.«
I musikprogrammet Boogie er gruppen blevet kaldt »det nye danske reggae, som er enormt sjovt« – det er sådan nogle mærkater, som gruppen ikke kan lide.
»Det er klart, at det på overfladen generelt handler om at have det sjovt, men jeg mener også, vi har skrevet noget, som ikke kun er underholdende,« siger Eaggerman.
Med tekster som »Kan man virkelig lave penge på noget græs? Ska’ man selv lægge tjaldeplader under pres?« og »Pigerne på gulvet de elsker vores krop... Vi spiller så længe, der er koner nok«, er der ingen tvivl om, at Bikstok kredser om koner, fest og græs. Dancehall handler generelt om at lave noget musik, der holder på et klubgulv og er baseret på ret simple tekster, men den fortolkning er ikke dækkende for reggae.
»Vi prøver ligesom at promovere hele pakken af reggae. Det er et kæmpe spektrum af kultur, og det håber vi, at den hype, der er omkring os, kan hjælpe til, at folk får øjnene op for. Så vi anbefaler da, at folk fejrer Bob Marleys 60-års fødselsdag den 5. februar. Det ville være nederen, hvis folk fik den opfattelse, at reggae kun er Bikstok. Det er det ikke, slet ikke,« siger Pharfar.

*Bikstok Røgsystems plade ’Over stok og sten’ udkommer på mandag

*Lørdag aften afholdes mindeaften på Vega i København i anledning af det, der kunne have været Bob Marleys 60-års fødselsdag. Bl.a. optræder reggae-legenden Freddie McGregor. Dørene åbnes kl. 19

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu