Læsetid: 3 min.

KORTERE SAGT – ROCK

28. februar 2005


Umanerligt finurlig svensker
Det er svært ikke at knuselske denne Håkan Hellström med den uforglemmelige fistelstemme og nogle af Skandinaviens sjoveste, særeste og mest særegne sange i bagagen. Sørgmunter er vist ordet, vi leder efter, og selv det dækker kun nødtørftigt, thi Hellström er en sand original. Åbn ører og sind for denne umanerligt finurlige Hellström, der kun formår at lave musik på én måde: sin egen!
Hans tredje langspiller som solist er tæt på at være hans bedste til dato. Alene titlen – Ett Kolikbarns Bekännelser – indikerer, at alt er som det skal være i Hellströmland, hvor de færreste bevæger sig ind uden livrem og seler, for selv om det er et varmt, vidunderligt og vitalt sted at opholde sig, ved man aldrig helt, hvad der gemmer sig om næste hjørne.
Håkon, vi elsker dig, så det plasker, din svenske hund. Din musik gør godt, gør ondt, gør stort og småt og minder i sin gribende enkelhed om alt det, der gør livet værd at leve.-lyn

Håkan Hellström: Ett Kolikbarns Bekännelser (Virgin/EMI) Kan opleves i Store Vega, Kbh., d. 22. marts og Voxhall, Århus d. 23. marts.

En ordentlig mundfuld
Den fascinerende amerikanske sanger-sangskriver Tori Amos er altid en messe værd. Og selv om hun siden debuten med Little Earthquakes fra ’92 har tabt markedsandele til yngre og mere fotogene medsøstre, der også er ferme til at traktere et klaver og skrive sange, som strukturelt bryder med de fleste af reglerne for God Sangskrivningsopførsel, udgør ingen af dem en seriøs kunstnerisk trussel mod Amos, hvis særpræg og originalitet de færreste kan hverken matche eller bare nå.
Ovenpå det hysterisk ambitiøse – men lykkeligt forlø-ste – Scarlet’s Walk, vender hun denne gang sit røntgenblikket mod den kristne arv. Ikke mindst måden, den er blevet manipuleret på. Det er en ordentlig mundfuld, men det ville alt sammen være flintrende ligegyldigt, hvis ikke sangene holdt. Heldigvis er det en af de fineste sangsuiter fra hendes hånd til dato. Og klangligt er det én af hendes blødeste og mest imødekommende ofringer, så det er svært at finde noget at gøre sig til bens over her. Umuligt, faktisk. Den rødhårede drude med stritørerne har gjort det igen, tro det eller ej. Vi si’r: Yabba-dabba-doo.-lyn

Tori Amos: The Beekeeper (Epic/-Sony)

En velbevandret hemmelighed
I en tid med retrobands galore, en tid, hvor trends kommer og går uden at sætte sig nævneværdige spor, er det værd at spidse øren, når nogle få omtågede individer vælger at gå deres egne krøllede veje og satse fuldt ud på deres særart. Og det gør den musikalsk muskuløse amerikanske trio med det uforglemmelige navn …And You Will Know Us By The Trail Of Dead endnu engang på deres nyeste langspiller, Worlds Apart, den til dato mest imødekommende udgivelse fra den kant.
Ikke at De af dén grund risikerer at høre sangene derfra på landets radiostationer, for bandet og dets musik er indtil videre en særdeles velbevaret hemmelighed, men måske kan disse passionerede og råt skårne udladninger formå en bredere kreds af borgere til at kaste sig over et af USA’s p.t. mest interessant rockorkestre, der skulle være noget af en anarkistisk støjmotherfucker på en scene. Worlds Apart må siges at være en oplagt kandidat til et af årets bedste rockalbums.lyn

…And You Will Know Us By The Trail Of Dead: Worlds Apart (Interscope/Universal) Gruppen kan opleves live på Loppen tirsdag d. 1. marts.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her