ANALYSE
Fornyeren Villy Søvndal. Han er 52 år og har stort set befundet sig uafladeligt i politik de seneste 20 af dem. Efter en karriere på en musikhøjskole og derefter skolelærer.
Blandt den brede befolkning kan Fornyeren Søvndal siges at være kendt for tre mærkesager:
At være danmarksmester i at stille spørgsmål i Folketinget langt de fleste om Irak-krigen.
At forlange en større socialpædagogisk indsats i kommunerne.
Samt vedvarende at sætte fokus på de svageste grupper i samfundet, f.eks. narkomaner. Fornyeren Søvndal har desuden, for nylig, genoptaget sin musikalske interesse og omsat den politisk.
Mod nye nederlag
Men først lige det med fornyelsen: Villy Søvndal er indtil videre eneste kandidat til at overtage posten som formand i SF efter Holger K. Nielsen. Den afgående partiformand understregede ved sin afgang, at en vis portion fornyelse nu var påkrævet. Ikke bare i kredsen af personer, der tegner partiet, men også i de politiske budskaber. Entre Fornyeren Søvndal. Umiddelbart den oplagte afløser: Han står stærkt funderet i de klassiske SF-mærkesager. Han har hjertet med, når han taler sin sag. Han kan aftvinge den nødvendige respekt i folketingsgruppen og nyder samme respekt i store dele af partiets bagland. Det politiske håndværk kan han til fulde. Senest sammen med partiformanden i den nationale aftale om den nye EU-traktat. Villy Søvndal står, hvis han bliver valgt, umiddelbart med de samme muligheder, som Mogens Lykketoft gjorde efter sin tiltræden: Han er på papiret den mest oplagte formand. Og kan som formand i en overgangsperiode føre partiet gennem den foryngelse og fornyelse, som efterspørges efter nederlaget ved valget. Men. Søvndal er den sikre vej mod spærregrænsen, lyder kritikken fra partiets store, EU-positive fløj. Her klinger Fornyeren Søvndal hult. En fodslæbende Søvndal vil underminere den progressive linje omkring EU, som Holger K. Nielsen har stået for. Søvndal er alt for megen gammel vin på gammel flaske, uden appel til nye vælgere, fortsætter kritikken.
Søvndals forårshit
Og her kommer så Musikanten Søvndal ind i billedet.
Han komponerede, ifølge SFs hjemmeside, et »forårshit« i valgkampen (melodi: Sikken voldsom trængsel og alarm):
Fryd og glæde, fællesskab og fred
det er noget af det der brydes ned.
Af de herskende i disse år
rig og fattig har ej samme kår
når når når når når når
Fogh han med den store hammer slår. Netop det stereotype billede af den borgerlige regering, leveret af Søvndal, er ikke det, som kan trække venstrefløjspartiet op af knibtangen mellem Enhedslisten og Det Radikale Venstre, frygter kritikerne i SF. Partiet holdt denne week-end selvransagelse, og umiddelbart er der enighed om de store linjer: SF skal trække til venstre både på aksen af værdier og på den økonomiske akse. Men den overordnede enighed bliver hurtigt afløst af det modsatte, når der kradses i overfladen.
Bare ikke Villy
Den EU-positive fløj, som formentlig opstiller en modkandidat til Villy Søvndal, står for mere miljø, mere EU, og mere plads til nye kræfter. Foreløbig overvejer den 33-årige Pia Olsen at stille op. Hun fik et fremragende valg i Frederiksborg Amt med 3.096 personlige stemmer. Tre gange så mange som Villy Søvndal, uden at man dog kan lægge for meget i den sammenligning. Men Fornyeren Pia Olsen kom ikke i Folketinget. Det gjorde Poul Henrik Hedeboe, der kun fik en femtedel af hendes stemmeantal. Men blev frelst af den parti-liste, som groft sagt lader partiet frem for vælgerne afgøre, hvem der kommer i Folketinget. Så er der SFs såkaldte Børnebande, som led nederlag ved partiets interne afstemning om EU-traktaten. Børnebanden er mere EU-kritisk, og den linje tabte ved afstemningen. Banden står derfor for svækket til at kunne opstille en realistisk kandidat. Men har samtidig en ABV-holdning til formandsvalget i SF. Anything But Villy alt andet end Søvndal som formand. Næsten paradoksalt eftersom Søvndal står dem nærmere i EU-spørgsmålet. Men trætheden over den nuværende ledelse er så stærk, at fløjen kan tænkes at støtte en modkandidat til Søvndal. Denne følelse har også drevet den totalt ukendte Meta Fuglsang frem på tv-skærmen for at erklære sig interesseret i formandsposten. Ikke at det tidligere byrådsmedlem overhovedet har en chance for at vinde, men utilfredsheden med det bestående er stærk. Det samme er en skepsis mod Lykketoft-modellen. Nemlig en formand, som kalder sig selv en overgangsfigur, der skal samle og forny, men som reelt fører partiet dybere ud i krisen med et nyt, syngende valgnederlag til følge. For vil SFs øvrige ledelse i folketingsgruppen afgive magt? Det er en udbredt politisk syge at blive siddende langt længere end sidste holdbarhedsdato.
FAKTA
Villy Søvndal
Villy Søvndal er eneste kandidat, der officielt har meldt sig som Holger K. Nielsens mulige afløser.
Pia Olsen og Meta Fuglsang har udtryk interesse.
SF skal på et landsmøde den 2-3. april diskutere sagen. Her skal de stemme om, hvorvidt medlemmerne skal have mulighed for at stemme på kandidater til formandsposten. Alternativt bliver formanden valgt på selve landsmødet.
Partiets hovedbestyrelse har anbefalet, at medlemmerne får mulighed for at stemme, og landsmødet følger formentlig den indstilling.
