Læsetid 11 min.

Massakren ved Bamses hus

Var det en lille brun spidssnudet frø, som væltede Christian Nissen af pinden som DR’s generaldirektør? Og fik en byggekoncern til at begå overlagt mord på padderne ved Bamses hus i Gyngemosen?
12. februar 2005

Efter TV-Byen
Klokken 15.20 slås der alarm fra TV-Byen i Gyngemosen. En usædvanlig alarm, hvorfor politistationen på Fremtidsvej i Gladsaxe beder en patruljevogn med to betjente om at skynde sig. Betjentene slår udrykningshornet til og tænder de blå blink. Da vognen kort efter er fremme, svinger den ind gennem det store område, hvor Danmarks Radios talrige bygninger ligger mel-lem enge og krat. Udrykningen gjalder mellem bygningerne. Den hvide vogn drejer op af en leret sidevej og ræser langs Børne- og Ungdomsafdelingens barakker tæt ved en lille sø, hvor politibilen omsider standser, skridende i smattet. Alarmopkaldet kl. 15.20 kom fra to medlemmer af den lokale komité af Danmarks Naturfredningsforening. De to mænd er denne dag, den 24. oktober 2004, taget ud til TV-byen for at tilse et omstridt naturområde, som nogle – ved DR’s udflytning til Ørestaden – ønsker bebygget med 600 boliger, og andre mener skal bevares som natur. Da naturfredningsfolkene kommer til TV-Byen midt på eftermiddagen, kan de straks se, at noget er helt galt. Hele den store kratbevoksede eng, der ligger ved et vandhul og Bamses hus, kendt fra talrige populære børneudsendelser, er blevet ryddet for bevoksning og pløjet op. Og på den anden side af en vej gennem området, hvor der ligger endnu en lille sø, er en traktor i færd med at dybdefræse jorden. Traktoren maser af sted gennem den tunge regnmættede jord og forårsager voldsom skade på dette vådområde, hvor naturfredningsfolkene ved, at der indtil nu har levet spidssnudede frøer, hvis leveområde ifølge EF’s habitatsdirektiv ikke må forringes. Kurt Loftkjær fra lokalkomiteen af Danmarks Naturfredningsforening var en af de to, der så ødelæggelserne. »Det var som et slag i ansigtet,« fortæller han i dag, »en ren massakre«. Derfor ringede naturfredningsfolkene til politiet. Skaden var sket, men de ville have identificeret gerningsmanden i traktoren og fastslået, hvem der stod bag ødelæggelserne, som det åbenbart hastede så meget med at få gennemført, at traktoren var sendt på overarbejde. Den 24. oktober 2004 var nemlig en søndag.

Frøerne og Bamse
Historien tager i virkeligheden sin begyndelse tidligere, ja langt tidligere, dengang indlandsisen trak sig tilbage efter kilometertykt at have dækket blandt andet det område, der en dag skulle blive kendt som Gladsaxe. Det bakkede landskab, som de gnubbende ismasser havde efterladt, hævede sig langsomt i vejret efter at være befriet for vægten af isen. Og padderne kravlede på land.
For omkring 10.000 år siden begyndte små, brune frøer på omkring seks centimeters længde at trives i Gladsaxe, hvor den spidssnudede art, Rana arvalis, foretrak at opholde sig tæt på vandhuller og småsøer, som skiftede omfang efter årstiden og tørrede delvist ud om sommeren. Da mennesket tog Gladsaxe-området i besiddelse, overlevede vandhullerne og dermed frøerne – i hvert fald i begyndelsen. I nærheden af den kommende TV-Byen lå den trelængede Torvegaard, der lod vandhullerne være vandhuller og gravede tørv, hvor man kunne komme til det i de omliggende enge. Da TV-Byen langt senere, i 1960’erne, blev opført, byggede man omhyggeligt uden om de to søer. Det lille Bamses hus, hvor mange års børneudsendelser skulle optages, blev senere opstillet tæt ved bredden af den ene sø. Det viste sig, at ’bamser’, ’kyllinger’ og spidssnudede frøer gik udmærket i spænd. En alvorlig trussel mod den følsomme biotop i Gyngemosen viste sig først i slutningen af 1990’erne. Truslen kom langvejs fra, nemlig fra den planlagte Ørestad på Amager.

Ørestaden smitter
Københavns Kommune var groggy i 1990’erne, slået halvt ud af arbejdsløshed og mismod. Noget måtte gøres, og den borgerlige regering og Jens Kramer Mikkelsens socialdemokratiske bystyre planlagde i fællesskab et prestigeprojekt, en futuristisk og kontorvenlig bydel på Vest-amager, forbundet med resten af København med en metro. På Vestamager levede godt nok nogle truede frøer – ja, også der – men de protesterende, naturværnende foreninger blev snedigt udmanøvreret, og til sidst var der blot den jyske trafiklobby i Folketinget, der skulle overvindes. Jyderne ville så nødigt til lommerne, når det gjaldt københavnske projekter. Overhugningen af jydernes gordiske knude blev, at metroen skulle betales via salg af byggegrunde i området. Det var en genial løsning. I princippet. Men da det kom til stykket, var private investorer næsten ikke til at trække til Ørestadens trug, hvorfor hel- og halvstatslige institutioner fik ordre til at rykke ind og redde prestigeplanen. Danmarks Radio var netop i anden halvdel af 1990’erne på udkig efter en udvidelsesmulighed. Skulle man bygge videre i Gyngemosen? Nej, man skulle flytte til Ørestaden, gjaldede det gennem det socialdemokratiske netværk af toppolitikere med Kramer Mikkelsen i spidsen. Danmarks Radios daværende bestyrelsesformand og socialdemokratiske borgme-ster i Albertslund, Finn Aaberg, slog i 1998 fast over for Informations læsere, at en placering af DR i Ørestaden var en god og visionær idé. Gladsaxe Kommunes socialdemokratiske borgme-ster hed i slutningen af 1990’erne Ole Andersen. Han var først bekymret over udsigten til at miste den store arbejdsplads, TV-Byen, men så fik han et pænt plaster på såret. Området ved Gyngemosen kunne jo forvandles til en ny – ja rigtigt gættet – bydel med boliger og masser af kontorer. Sådan en mulighed var svær at sige nej til i en kommune, som i store træk allerede var helt udbygget.
Sagen var altså klar! Gladsaxe havde brug for gode skatteborgere, og DR havde brug for de mange gode penge, der kommer ind ved salget af TV-Byen. For udflytningen af DR til Ørestaden skulle for 600 millioner kroners vedkommende finansieres af DR selv. Således fordoblede et planlægningsmæssigt omstridt projekt i Ørestaden sig selv i Gyngemosen. Det skulle dog hurtigt vise sig, at der var ugler i mosen. Eller rettere: frøer.

At benægte en sø
Gladsaxes borgmester Ole Andersen døde pludselig i 2002 og fik ikke selv glæden af at præsentere planen for den nye bydel i Gyngemosen for offentligheden. Æren tilfaldt hans partifælle Karin Søjberg Holst, som overtog borgmesterkæden efter afdøde. På et højstemt pressemøde på Gladsaxe Rådhus den 14. januar 2003 kunne hun sammen med bygherren, adm. direktør Ib Henrik Rønje fra Sjælsø Gruppen A/S, afsløre de omfattende byggeplaner, som ville fordoble det bebyggede areal i Gyngemosen. Alle var glade. Og dog. Planen faldt ikke i god jord hos nogle afvigere – den kommunalpolitiske Gladsaxe-listen samt medlemmerne af Gladsaxes lokalkomite af Danmarks Naturfredningsforening. Gladsaxe-listen formastede sig til at sende en klage til Naturklagenævnet. Den vigtigste anke var på dette tidspunkt, at planen stred mod princippet om stationsnærhed. Det går ud på, at større nybyggeri skal placeres mindre end en kilometer fra en station. Den regel blev her slet ikke overholdt, og kaster man på en hverdag et hurtigt blik ud over den kæmpestore fyldte parkeringsplads foran TV-Byen, ses det tydeligt, at til dette ’trafikale hul i jorden’ kører man om overhovedet muligt i bil. Desuden mente Gladsaxe-listen, at TV-Byens grund hørte ind under habitatsreglerne, fordi der var søer på området. ’Søer!’ formelig fnøs kommunen, ’hvilke søer? Juridisk set er der ingen søer!’ Rimelig godt gået som påstand, al den stund søerne kan ses af enhver, der bevæger sig ind på området. Søerne har også været vist flere gange i børnefjernsynsserien om Bamse og Kylling. Søerne er endog afmærket med kildeklart blåt på Kort- og Matrikelstyrelsens officielle kort over området og findes til overmål på over 100 år gamle kort, som samme styrelse har lagt frem til fri af benyttelse på internettet. Men nej, der var ingen søer at tage hensyn til, mente kommunen og fremstillede en lokalplan for udbygningen, der ville udslette søerne. Helt ok, for der er jo ingen søer, sagde også Hovedstadens Udviklingsråd, som med et tillæg til regionsplanen tillige skyndte sig at sætte princippet om stationsnærhed ud af kraft. Der er jo også en større busholdeplads lige i nærheden af TV-Byen, fremhævede man. Denne ’nærhed’ er dog mere end en kilometer borte. Ingen søer og dermed in-gen problemer, mente myndighederne. Men i efteråret 2003 fandt Gladsaxe-listen sammen med en padde-eks-pert nogle eksemplarer af den spidssnudede frø i nærheden af de benægtede søer. Denne paddes levevilkår må ikke forringes, hvorfor en EU-sag om TV-Byens videre skæbne pludselig kunne komme på tale. Og DR kunne komme til at mangle altafgørende 600 millioner kroner. Det ville ikke se godt ud for generaldirektør Christian Nissen. Kolossen DR væltet af en lille bitte frø! Er det virkelig muligt? Nej, for der er ingen spidssnudede frøer derude, mente Gladsaxes viceborgmester Peter Lawrence Brooker i februar 2004 på et borgermøde om lokalplanen. Og er der disse frøer, er det nok nogle, som Gladsaxe-listen selv har anbragt, sagde – ifølge Gladsaxe-listen – viceborgmester Brooker, som kommer fra SF, der gerne profilerer sig som det grønnest tænkelige parti. Tænk engang: Falske, konspiratorisk plantede politiske padder! Uha, hvilket nederdrægtigt bedrag! Hvilket anslag mod Gladsaxe! Københavns Amt kom nu ind i sagen. Dette strenge amt – der dog ikke er strengere, end at man ved flere lejligheder har været behjælpelig med at rydde naturværner- og lokalbeboerprotester af vejen for eksempel i Ørestaden – dette amt mente nu nok, at der kunne være noget om snakken om søer i TV-Byen. Så var der ingen vej uden om; Sjælsø Gruppen sendte fredag den 27. februar 2004 en fax til amtet, hvor man anmodede om »dispensation til nedlæggelse af søen«, der nu overraskende er i ental. Herefter fulgte, hvad der vel er noget nær verdensrekord i offentlig sagsbehandlingstid. Amtet holdt week-end og besigtigede så allerede mandag den 1. marts en af søerne, der i øvrigt var dækket af is, og meddelte samme dag – ja, samme dag, her skulle sandelig ikke tøves eller tygges drøv – dispensation til opfyldning af søen. Amtet »finder ikke at søen ... udgør et muligt ynglested for frøer og padder«. Nu protesterede Gladsaxe-komiteen af Danmarks Naturfredningsforening. Selvfølgelig gør sådan en forening det, den protesterede over sagsbehandlingen, over benægtelserne, over dispensationen, over tilsidesættelse af habitatsbestemmelserne, over overbebyggelsen. Og frøerne myldrede snart frem fra vinterhiet i og omkring søerne for at parre sig. Det var blevet forår i Gladsaxe, og de dumme frøer skænkede det ikke en tanke, at de var ikke-eksisterende, uønskede og dødsdømte. Så mange var frøerne, at de med lethed lod sig fotografere i hobevis omkring TV-Byens søer, der ikke findes, og hvis de alligevel findes er dømt til opfyldning, og som ikke er yngleplads for frøer, og hvis der alligevel er frøer, er de kunstigt plantede og derfor legitime at udrydde. I maj 2004 bekendtgjorde Gladsaxe Kommune, at lokalplanen var vedtaget, og Sjælsø Gruppens pegefinger nærmede sig byggemaskinernes startknap. Men inden det store maskineri gik i gang, fik Naturklagenævnet gnavet sig gennem Gladsaxe-listens klage over den sparsomme offentlighed og høring om den omfattende plan. Og – surprise – Naturklagenævnet gav i august 2004 Gladsaxe-listen medhold og erklærede lokalplanen for ugyldig. Frøerne åndede lettet op, som frøer nu har for vane, Gladsaxe Kommune våndede sig voldsomt, og Christian Nissen sad og skuede fra sit chefkontor på toppen af højhuset i TV-Byen ud over søerne i mosen omkring og anede måske, at der var fatale lommesmerter forude.

Søndags-massakren
Freden og friheden for frøerne varede ikke længe. Søndag den 24. oktober 2004 afsluttedes en ugelang ødelæggelse af frøernes føde- og yngleområde.
Politiet beordrede traktorarbejdet, der kun manglede at behandle 10 procent af området, stoppet øjeblikkeligt og konstaterede, at arbejdet var bestilt og betalt af Sjælsø Gruppen. Danmarks Naturfredningsforening ved den velunderbyggede Kurt Loftkjær uddybede bagefter i en omfattende skriftlig politianmeldelse, hvorledes loven syntes krænket: Ikke mindst ved at Sjælsø Gruppen ødelagde området på trods af, at lokalplanen var underkendt af Naturklagenævnet. Loftkjær pegede også på det tankevækkende forhold, at dybdefræsningen intet formål kan have tjent i forhold til det påtænkte byggeri. Muldlaget, som blev endevendt, vil nemlig blive fjernet, hvis eller når byggeriet går i gang. Hvorfor pløjede Sjælsø Gruppen området op, endda grundigt og så fremskyndet, at en weekend måtte tages i brug? Der kunne ikke gives anden grund, end at det var for at fjerne de frøer, der var lige så besværlige som Kurt Loftkjær. Pløjearbejdet ramte den naturlige engbevoksning, som frøerne efter vinterhiet skulle finde føde i. I dag er engen væk eller sat langt tilbage. En del frøer er sandsynligvis også dræbt direkte i vinterhiet, som for hunnernes vedkommende er i jordsprækker på land, mens hannerne overvintrer på bunden af søerne. Når hannerne dukker op for at parre sig med hunnerne, vil de opdage, at der ingen eller kun få hunner er. Frø-hannerne kan endda ifølge et dyreleksikon i deres ’ophidselse’ søge at parre sig med småfisk eller andre frøhanner, men jo altså til ingen forplantningsmæssig nytte. Sjælsø Gruppen har klippet den biologiske kæde over. Og Sjælsø Gruppens forklaring? Ifølge Jyllands-Posten udtaler Sjælsø Gruppens administrerende direktør Ib Henrik Rønje, der er stærkt fortørnet over politianmeldelsen og beskylder Kurt Loftkjær for at være ’udemokratisk’ følgende: »Der er tale om kunstigt anlagte arealer mellem noget byggeri«. Underforstået: Den slags kan der frit ændres på. Hvordan Sjælsø Gruppens administrerende direktør kan gøre søerne og den omliggende eng til »kunstigt anlagte«, når vådområdet har været på stedet i over 100 og måske 10.000 år, melder Jyllands-Posten ikke noget om. Måske sammenblander Rønje den truede naturtilstand med hans egne planer for en kunstigt anlagt kanal, der strækker sig igennem den påtænkte bydel. At de dræbte frøers artsfæller vil kunne trives sådan et sted med stier og kantede bredder og dybt vand til en robåd, benægtes af Danmarks Naturfredningsforening. Der er jo langt fra tale om netop den type naturlig, uplejet eng med vandhuller, der svulmer op og tørrer ud i et uendeligt forløb, som netop den spidssnudede frø holder af. Hvor står sagen så nu? Jo, Christian Nissen er angiveligt fældet af økonomiske problemer med Ørestadsbyggeriet. Og politiet har efter samråd med lynhurtige Københavns Amt droppet sagen om søndags-massakren. Og byrådet i Gladsaxe har i januar 2005 vedtaget en ny plan for området. Planen tager ikke hensyn til eng og frø, men til høj bebyggelsesprocent og mulighed for butikker. Planen er indbragt for Naturklagenævnet.
Sagaen fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu