Læsetid: 4 min.

Menneskerettigheder i Kina er ikke længere et olympisk tema

Militærets nedslagtning af studenteroprøret i Beijing i 1989 udsatte Kinas drøm om de olympiske lege i otte år. Tre år før legenes åbning kan det danske IOC-medlem Kai Holm nu ikke tage den internationale kritik af Kina alvorligt
26. februar 2005

Olympiske lege
Få lande i verden udsættes år efter år for en så omfattende og vedholdende kritik fra internationale menneskeretsorganisationer som den kommunistiske stormagt Kina. Alligevel jubler de 115 medlemmer af den internationale olympiske komité, IOC, over, at der nu kun er tre år til, at de skal være værter for de olympiske lege i Kinas hovedstad, Beijing.
Med garanterede sponsorindtægter på 20 milliarder kroner – dobbelt så mange som i Athen i fjor – forventes Beijing 2008 at slå alle tidligere olympiske pengerekorder.
»Legene bliver en kæmpe succes. Jeg har meget svært ved at tage de forskellige menneskeretsorganisationers kritik af forholdene i Kina alvorligt. Det er altid lettere at være negativ og kritisere end at tage et ansvar og se positivt på tingene,« siger det danske IOC-medlem Kai Holm.
Formanden for Danmarks Idræts-Forbund er ikke blind for, at Amnesty International hvert år kritiserer Kinas verdensrekord i henrettelser, brug af tortur og arbejdslejre mod politiske og religiøse modstandere samt generelle undertrykkelse af ytringsfriheden blandt andet ved hjælp af internetcensur.
»Men hvis IOC skal kunne kalde sig en verdensomspændende organisation, er det en nødvendighed for os at involvere den fjerdedel af verdens befolkning, som bor i Kina. Menneskerettigheder i Kina er slet ikke et tema i IOC i øjeblikket. Tværtimod er der en vis lettelse blandt medlemmerne over, at Kina, set i forhold til de netop overståede lege i Athen, allerede nu er meget langt fremme med at forberede legene i Beijing,« siger Kai Holm.

Også problemer i USA
Danskeren er medlem af IOC’s rådgivende komité for internationale relationer. Foreløbig har den olympiske præsident, Jacques Rogge, dog ikke bedt ham om gode råd i forhold til kommuniststyrets undertrykkelse af de 1,3 milliarder kinesere. Og han har heller ikke selv fundet anledning til at advare sin præsident om, at kinesernes løfter om at forbedre menneskerettighederne inden legene i Beijing langt fra er indfriet.
»IOC’s komité for internationale relationer er et slags udenrigsministerium, hvor vi arbejder med de opgaver, vi får af præsidenten. Jeg tror dog, det er utænkeligt, at han vil bede os om at kommentere den demokratiske udvikling i Kina. Og det ligger uden for vores område selv at rejse spørgsmålet,« siger Kai Holm.
Han besøgte Kina første gang i 1980. Siden har han været i landet flere gange både som turist og som sportsleder.
»Kina er svær at forstå, hvis man ikke har været der. Demokrati indføres ikke i så stort et land blot ved, at man knipser med fingrene. Hvis man sammenligner Kinas politiske styre med det danske demokrati, er det da klart, at der stadig er mange ting at kritisere, hvad menneskerettighederne angår. Men det er der altså også i USA eller Congo. I de 25 år, jeg har rejst i Kina, har landet gennemgået en meget markant udvikling i retning mod mere åbenhed og frihed. I dag kan man rejse overalt og tale med alle kinesere. Der er ingen restriktioner.«

Frygter at gå fallit
På trods af advarsler fra blandt andre Tjekkiets tidligere indenrigsminister Jan Ruml, som er formand for menneskeretsorganisationen Olympic Watch, tror det danske IOC-medlem, at den demokratiske udvikling i Kina helt af sig selv får yderligere fart i det øjeblik, den olympiske præsident i august 2008 åbner legene i Beijing.
»Når den internationale medieverden først slippes løs inden for den kinesiske mur, vil kineserne mærke en åbenhed mod resten af verden, som de aldrig har oplevet før,« mener Kai Holm.
Hans forgænger, Niels Holst-Sørensen, stemte for Beijing, da IOC i 2001 for anden gang tog stilling til Kinas ønske om at blive vært for De Olympiske Lege. Otte år tidligere havde kineserne i 1993 tabt kampen om OL 2000 til Sydney i Australien med kun to stemmer.
»Det skyldtes massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. IOC havde den oppe at vende. Og et lille flertal vurderede altså, at der dengang ikke var gået lang tid nok efter massakren til at give Beijing værtskabet.«
Men nu er massakren fortid, mener Kai Holm. Og han mener heller ikke, at Beijing risikerer at lide samme skæbne som Moskva og Los Angeles, hvor legene i 1980 og 1984 blev boykottet: »Alle lande er i dag enige om, at forsøgene på at boykotte de to olympiske lege var store fejltagelser.«
Kai Holm mener, at legene i Beijing kun kan komme i fare, hvis verden får kendskab til en ny kinesisk militærmassakre, eller hvis en enig verdenspresse i de kommende år begynder at dokumentere, at der generelt er sket en markant forværring af kinesernes menneskerettigheder.
»Derfor følger IOC’s præsident selvfølgelig også udviklingen. For han ved udmærket, at det også kan gå ud over IOC, hvis der sker noget i Kina. Men der skal altså meget til at stoppe legene nu. For så risikerer IOC at gå fallit.«

*Lars Jørgensen er freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her