Læsetid: 4 min.

En nat blandt Darfurs oprørere

Besøg hos oprørshæren SLA i Sudans bjerge
3. februar 2005

Dagbog fra Darfur
Darfur – Vi var igen på vej til Jebel Marra-bjergene for at tilse krigssårede, denne gang på oprørernes side. I løbet af de sidste par uger var der blevet rapporteret om kampe i området inklusiv ødelæggelse af landsbyer. Internationalt Røde Kors (ICRC) i Zalengie havde ugen forinden bragt en snes sårede fra kampe i regeringskontrollerede områder i Jebel Marra til hospitalet i Zalengie.
Oprørshæren SLA holder til i dette bjergområde øst for Zalengie. Her ligger landsbyer, der er under kontrol af henholdsvis regeringshæren og oprørerne, side om side. Vejene i området er kontrolleret af SLA’s eller hærens check-points. Jebel Marra har altid været domineret af Fur- og Masalitfolkene (to afrikanske hovedstammer) og har tidligere kun haft en begrænset tilstedeværelse af halv-nomadisk arabisk befolkning. Men nu er nye arabiske nomader kommet til området.
Situationen er kompleks. Den sudanesiske hær og regering anklager SLA-oprørerne, som hovedsageligt kommer fra Fur-folket, for at være kriminelle landevejsrøvere, der kidnapper civile og stjæler kameler og køer fra nomaderne. Imens betegner SLA de nye nomader i området som Janjaweed, der i ledtog med regerings-hæren angriber SLA-landsbyer og terroriserer befolkningen.

Afvæbning til frokost
Vi havde kørt et par timer af hullede veje, der holdt farten nede på 20 kilometer i timen. Foran os var meterhøjt frodigt græs, som bilen møjsommeligt pløjede sig igennem. Men det adstadige tempo gav rig mulighed for at nyde den storslåede natur: Stolte bjergtinder stod frem mod en strålende blå himmel, mens modne mangoer tvang træerne til at bøje sig tungt i den summende hede. Der var farvestrålende blomster og pragtfulde solsikker. Her og der kom børn løbende efter os – og deres nysgerrige reaktion bekræftede ligesom de opbrudte og tilgroede veje, at her tydeligvis ikke havde været en bil i evigheder – og da slet ikke et humanitært køretøj.
Da vi nåede frem til vores bestemmelsessted, spottede vi på landsbymarkedet den lokale SLA-leder og hans oprørere. Han insisterede på, at vi spiste frokost sammen, inden vi drog til stedet, hvor de sårede var. Jeg nød den fortræffelige foul (kogte bønner med løg og krydderier), som blev indtaget på en bastmåtte i en kølig lerhytte. Det var heldigvis først hen mod slutningen af frokosten, at jeg spottede den håndgranat, der lå kun en halv meter fra, hvor jeg sad. SLA-lederen smilede lidt forlegent, hvorefter han undskyldte og fjernede den.
Efter at have afvæbnet SLA-lederen så han kunne sidde i vores bil, fulgte vi langsomt efter hans ca. 40 unge oprørere. De havde ud over deres våben, tunge magasiner hængende over skuldrene. Til fods ledte de os frem til de sårede. Mens ICRC-lægen tilså deres skudsår på stedet, talte jeg med SLA-lederen om blandt andet krigsfanger. Han beklagede også det hårde liv for de civile – og beskyldte ikke overraskende regeringen for at forsømme det Fur-dominerede område.
Han fortalte også, at frivillig rekruttering er et stigende fænomen for SLA. »De unge mænd kommer alle til mig for at kæmpe for retfærdighed og frihed for deres folk«.
Alt imens sad de unge mænd omkring os. De småsnakkede og røg konstant. Uafladeligt iagttog jeg, hvorledes de indbyrdes beundrede eller rettede på hinandens hijab. Hijab er en form for amuletter, der har stor betydning i Darfur. De består af firkantede læderpakker, som indeholder hellige vers fra Koranen. Formålet med dem er at yde beskyttelse mod den dødelige effekt af geværkugler og – ikke mindst – ’onde øjne’. Versene i pakken overdrages normalt til den enkelte fra en hellig mand, der også tilbereder en speciel drik, der skal indtages én gang for at opnå den fulde beskyttelse.
Disse unge mænd havde hijabs i overflod: Rundt om deres overarme, deres maver og tværs over skuldrene hang de i tykke snore. Inden vi forlod stedet, havde de unge mænd delt ud til ICRC-lægen og mig af deres hijabs. Lægen fik ikke færre end otte af slagsen.
Den nat sov vi i en forladt bygning i området. I huset ved siden af sov SLA-lederen og hans mænd. De havde valgt at blive på stedet for at garantere vores sikkerhed. Der var koldt i bjergene den aften, og vi lavede et bål uden for for at varme os. SLA-lederen havde sørget for, at mad blev bragt til os kl. 21. Tidligt næste morgen før solopgang vågnede jeg ved lyden af Bob Marleys All they want us to do is keep on fighting one another, top ranking. SLA-lederen og hans unge mænd var igen på vej gennem bushen.

FAKTA
Dagbog fra Darfur
• Charlotte Kjørup er udsendt af Internationalt Røde Kors som beskyttelsesdelegat i Darfur. Hendes opgave består i at observere og rapportere om den humanitære situation i Darfur-regionen, samt i at søge dialog med konfliktens parter til gavn for civilbefolkningens sikkerhed.
• Charlotte Kjørup har tre gange tidligere været udsendt til konfliktområder for Røde Kors. Hun skriver, så vidt forholdene tillader det, i Information om sit arbejde i Darfur. Tidligere dagbøger er blevet bragt den 2. og 19. oktober 2004 og kan læses på www.information.dk.
• »Dagbog fra Darfur«-artiklerne redigeres og bringes i samarbejde mellem Information og Dansk Røde Kors.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu